Coronasmitten stiger i øjeblikket. Og det går især stærkt blandt børnene.

Lige nu er en af de grupper, hvor covid-19 spreder sig hurtigst, blandt de seks til 11-årige.

Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Børn under 12 år får på nuværende tidspunkt ikke tilbudt en coronavaccine i Danmark. Men det ændrer sig måske snart.

Lige nu er det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, nemlig i gang med at evaluere en Pfizer-vaccine til børn mellem fem og 11 år.

EMA oplyser til DR, at de forventer en konklusion til december, men at den dog kan blive udsat.

Myndighederne i USA har derimod allerede godkendt vaccinen til nødbrug.

Vi har talt med fire eksperter for at høre deres vurdering af, om en vaccine til børn er en god idé i Danmark.

Er vi for sent ude?

Flere faktorer spiller ind på, om vaccinen til de yngre børn er en god idé.

Kigger vi udelukkende på at kunne begrænse den nuværende smitte blandt sårbare grupper i samfundet, heriblandt de ældre, vil det give god mening at indføre vaccinen.

Det mener Allan Randrup, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Men udfordringen er, at processen, fra vaccinen bliver godkendt af EMA, til den bliver rullet ud i Danmark, er lang.

- Jeg tror desværre ikke, at vi kan nå at gribe ind med vaccinen inden for en tidsramme, der gør, at det vil få en effekt, siger Allan Randrup.

Det er Viggo Andreasen enig i. Han er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor han blandt andet forsker i matematisk epidemiologi:

- Hvis ikke vi griber ind med vaccinerne på den her side af jul, så skal man nok forestille sig, at en meget stor del af skolebørnene når at blive smittet, siger han og fortsætter:

- Men omvendt kan man sige, at det giver en yderligere begrundelse for at holde smitten nede med andre metoder her i efteråret, når vi ved, at vi efter jul kan få hjælp fra børnevaccinationerne til at holde smitten i ro.

Det er blandt andet på grund af deltavarianten - der lige nu er den mest dominerende variant af coronavirus i Danmark - at skolebørn spiller en stor rolle i smittespredningen.

- Havde det drejet sig om den oprindelige Wuhan-variant, havde børnene antagelig ikke kunnet drive epidemien, da børn generelt ikke smitter særlig meget med corona. Men med den høje smitsomhed af deltavarianten kan epidemien løbe blandt børnene, siger Viggo Andreasen.

Fordele opvejer ikke nødvendigvis ulemper

En vaccine til de yngre børn vil måske gavne andre samfundsgrupper.

Men det er usikkert, hvorvidt vaccinen gavner børnene selv.

- Før covid-19-pandemien var princippet for vacciner, at de først og fremmest skulle gavne individet selv. Nu er vi så kommet ind på nogle nye tanker om, at de også skal nedsætte smitte i samfundet.

Det siger Lone Graff Stensballe, der er børnelæge på Rigshospitalet og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi på Københavns Universitet.

- Men fra et børnelægeperspektiv er det svært at forholde sig til. For børnene er vores patienter, og det er jo dem, vi skal behandle og ikke samfundet, fortsætter Lone Graff Stensballe.

Når man vurderer, om man skal indføre en vaccine, laver man en cost-benefit-analyse. Her kigger man på, om fordelene opvejer ulemperne. Blandt voksne har man vurderet, at det helt klart er tilfældet.

For selvom du ikke er risikozonen, er sandsynligheden for at blive alvorligt syg af covid-19 stadig langt højere end risikoen for at blive ramt af sjældne alvorlige bivirkninger ved vaccinerne.

Men billedet er ikke så tydeligt hos børn, forklarer Allan Randrup:

- Overordnet set er børnenes egen gevinst ved vaccinerne ikke gevaldig stor. Det er meget få børn, der bliver indlagt og får senfølger.

Ifølge Lone Graff Stensballe er det vigtigt, at vi bliver klogere på fordelene og ulemperne, inden vi ruller vaccinen ud til alle børn i aldersgruppen.

- Vi ved, at der blandt unge, især mænd, er en meget sjælden risiko for hjertebetændelse efter vaccination. Vi ved ikke, hvordan den risiko ser ud hos de mindre børn. Det er ikke sikkert, den er lige så høj, men det er vigtigt at finde ud af, siger hun og fortsætter:

- Omvendt ved vi, at covid-19 kan føre til en alvorlig følgetilstand hos børn, der hedder multisystem inflammatorisk syndrom. Det er også ekstremt sjældent, men det taler trods alt for, at man vaccinerer børnene.

Lone Graff Stensballe understreger, at danske børn med kroniske sygdomme, som er i risikogruppen, helt klart vil have gavn af en vaccine.

Naturlig immunitet eller vaccine?

Når det kommer til at vaccinere de yngre børn, sætter Allan Randrup spørgsmålstegn ved, om en vaccine nu også vil være bedre end naturlig immunitet.

- Der er undersøgelser, dog med voksne, der antyder, at den immunitet, man opnår med naturlig infektion, faktisk er bedre end den, man opnår med vacciner. Og når vi ved, at børnene generelt ikke bliver alvorligt syge, så er spørgsmålet, om det vil være bedre, at de bliver smittet på den naturlige måde, siger han.

Forskningen omkring covid-19-immunitet er ikke helt klar i spyttet.

Mens en stor undersøgelse fra Israel, der ikke er udgivet i et tidsskrift, taler for, at immunitet efter infektion er bedre end vaccineimmunitet, viser andre undersøgelser, at vaccinerne giver lige så god beskyttelse

Sidst men ikke mindst viser nogle undersøgelser, at den bedste immunitet mod covid-19 opnås ved en kombination af både at have været smittet og være vaccineret.

Jan Pravsgaard Christensen, som er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet, mener, at det bedste vil være at vaccinere de fem til 11-årige.

For bliver børnene smittet med virusset, vil de ofte ikke blive særlig hårdt ramt af sygdommen. Og det har stor betydning for deres beskyttelse fremover.

- Jo mindre syg, du har været, desto færre antistoffer laver du, og det påvirker dermed din beskyttelse, når du bliver rask igen, siger han og fortsætter:

- Hvis vi derimod vaccinerer folk, så vil stort set alle få et godt og højt antistofniveau i blodet, med mindre de decideret har en defekt i immunsystemet. Alene af den grund er der en fordel ved at vaccinere fremfor at gå efter naturlig immunitet.

Jan Pravsgaard Christensen ser vaccinen som en god idé, også selvom den først kommer på banen på den anden side af vinteren.

- Så kan vi få glæde af den næste vinter, hvor det kan blive aktuelt igen. Desuden smitter de vaccinerede børn, der er blevet inficeret med virusset, mindre end de uvaccinerede børn, som er blevet inficeret.

Vi venter på data fra USA

I USA har de valgt at nødgodkende Pfizer-vaccinen til børn i alderen fem til 11 år. Og det har de, fordi situationen er en helt anden end i Danmark, forklarer Lone Graff Stensballe:

- Epidemien er langt værre i USA end i Danmark, og derfor ser cost-benefit-analysen også anderledes ud. Så det er ikke sådan, at vi sidder og lurepasser og lader nogle amerikanske børn løbe en større risiko for at redde nogle danske børn, siger hun og forsætter:

- Der er mange flere indlagte og alvorligt syge børn i USA. Det er noget, vi tilskriver forskelle i socioøkonomisk status (når økonomien påvirker forholdene, red.) og forekomst af blandt andet overvægt blandt børn. Mange med dårlig økonomi bor meget tæt sammen, og det betyder de smitter hinanden mere, hvilket øger sandsynligheden for at blive alvorligt syg.

Nu når USA begynder at vaccinere børnene i aldersgruppen, vil der også komme flere data på effekten og bivirkningerne.

De data kan vi, ifølge Lone Graff Stensballe, bruge til at blive klogere på vaccinerne, inden vi beslutter os for at rulle dem ud herhjemme.

- Vi skal helt klart kigge på dataene fra USA. For den her overvejelse er faktisk ikke så enkel, siger Lone Graff Stensballe.