Da p-pillen kom på markedet i 1966 var det med stor jubel hos mange danske kvinder. Nu havde de en måde, hvorpå de kunne beskytte sig sikkert mod en uønsket graviditet.
Men de senere år er begejstringen dalet.
Flere danske kvinder dropper nemlig p-pillerne som prævention. I 2011 købte 399.280 kvinder p-piller. Sidste år var det faldet til 238.330 kvinder.
Et fald mere end 40 procent på bare ti år. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
En af de kvinder, der har droppet pillen, er 27-årige Anna Borregaard Alsbjerg. Hun bor i Aarhus, hvor hun er koordinator ved Bolia.
- Jeg blev mere humørsyg, og jeg havde nærmest ingen energi. Det påvirkede mig, og mit humør kunne gå fra højt til lavt på ingen tid og uden grund. Jeg fandt ud af, at det kunne skyldes p-pillerne, siger Anna Borregaard Alsbjerg.
Der er flest kvinder i Region Hovedstaden, der har fravalgt hormonprævention og færrest i Region Nordjylland.
‘Jeg følte mig ikke hjemme i min krop’
Anna Borregaard Alsbjerg begyndte på p-piller, da hun gik i 8. klasse.
Herefter fulgte omkring seks år, hvor hendes humør i nogle perioder var meget påvirket.
Hun droppede derfor p-pillerne og skiftede til minipiller, hvor der er mindre hormon i - men lige lidt hjalp det.
- Jeg troede, at det kunne hjælpe, men det blev kun en lille smule bedre. Det var enormt ubehageligt og lidt skræmmende, at jeg kunne blive så påvirket af hormonerne, og jeg følte mig ikke hjemme i min krop, siger Anna Borregaard Alsbjerg.
Først da hun droppede al hormonprævention, steg humøret og energien.
- Jeg er blevet overrasket over, hvor meget mere jeg føler mig hjemme i min egen krop, og den ro jeg har fået. Humørsvingningerne er væk, og min energi er tilbage, siger hun og fortsætter:
- Efter en lang årrække, hvor man er humørsyg, kan man begynde og tro, at humørsvingningerne er, hvem man er. Men det er jo ikke tilfældet.
P-piller kan påvirke dit humør
Forklaringen på, at flere fravælger p-piller, kan være den øgede fokus på, at p-pillerne kan påvirke psyken.
Det mener Øjvind Lidegaard, der er professor i gynækologi og obstetrik ved Rigshospitalet. Han er en af forskerne bag et stort studie fra 2016.
Forskningsprojektet viste, at kvinder, der begynder på hormonprævention - såsom p-piller - har 40 procent højere risiko for at være på antidepressiv medicin i forhold til kvinder, der ikke bruger hormonprævention.
- Det øgede fokus på humørpåvirkning fra hormonprævention gør også, at de praktiserende læger er blevet bedre til at fortælle om risikoen ved eksempelvis p-piller, siger Øjvind Lidegaard.
Øjvind Lidegaard understreger, at mange kvinder trives godt på p-piller, men at han godt forstår, at flere kvinder vælger dem fra og er skeptiske over for dem.
- Når kvinderne bliver bedre informeret om de mulige påvirkninger, vil der også være flere, der vælger p-pillerne fra. Særligt hvis de i forvejen har tendens til at blive trykket i humøret, siger han.
P-piller er ikke farlige
Selvom hormonprævention som p-piller påvirker den psykiske tilstand hos nogle, er det stadig en sikker form for prævention.
Det siger Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på fødeafdelingen ved Amager og Hvidovre Hospital. Derudover er hun faglig leder ved Sex og Samfunds præventionsklinik.
- Det er ikke farligt at bruge hormonprævention. Det er bare vigtigt, at der følger en masse information med, når man beslutter at bruge det, siger hun og fortsætter:
- Det er vigtigt, at den sundhedsprofessionelle, der administrerer de hormonelle præventionsformer, sørger for, at du får den type prævention, der passer til dig.
Ved Sex og Samfunds Præventionsklinik oplever de, at flere efterspørger hormonspiral fremfor p-piller. Her er der færre hormoner i.
- Det er specielt mini-hormonspiraler, der bliver efterspurgt. Det er til unge kvinder, der ikke har født. Og så er der helt klart en tendens, hvor vi også møder mange kvinder, der efterspørger præventionsformer helt uden hormoner, siger Charlotte Wilken-Jensen.
Anna bruger app som prævention
I dag bruger Anna Borregaard Alsbjerg en præventionsform, der fungerer godt for hende, men som eksperter er forbeholdne overfor.
Hun tracker nemlig sin cyklus på sin telefon, hvor hun kan regne sig frem til, hvornår hun kan forvente at have ægløsning og dermed størst sandsynlighed for at blive gravid.
Under ægløsningen bruger Anna Borregaard Alsbjerg og hendes kæreste kondom til at beskytte sig.
- Jeg føler mig sikker, og jeg ville ikke gå tilbage på p-piller eller minipiller. Det kan godt være lidt bøvlet, men lige nu findes der ikke andre muligheder for mig, siger hun.
Overlæge Charlotte Wilken-Jensen synes ikke, at de såkaldt “sikre perioder” er en god løsning, da man risikerer at blive gravid.
- Metoden er for usikker. Det er en usikkerhed, som jeg mener, er uacceptabel i forhold til den sikkerhed, man kan få med øvrige præventionsformer, siger Charlotte Wilken-Jensen.
Professor Øjvind Lidegaard er mere positivt stemt overfor metoden, hvis man er over 35 år. Her vil de fleste kvinders fertilitet nemlig være faldet.
- Der er selvfølgelig altid en risiko for graviditet, men hvis man er indforstået med den risiko, så synes jeg godt, at det kan være en løsning, når man ofte ikke er lige så fertil som tidligere, siger Øjvind Lidegaard.