- Jeg har altid joket lidt med, at jeg hellere ville have en hundehvalp end en baby.

I en lang periode af sit liv var Heidi Wassini sikker på, at hun ikke ville have børn. Hun havde travlt med karrieren - og børn sagde hende ikke rigtig noget, forklarer hun med et smil i stemmen.

I baggrunden lyder babypludder. Det kommer fra Heidis tvillingedrenge, Daniel og Gabriel. De er født i december, og Heidi er på barsel fra sit job som faglig teamleder i Telenor.

Drengene er resultatet af en 3,5 år lang fertilitetsbehandling.

- Vi havde problemer med lav sædkvalitet, og når man er lidt gammel, er kvaliteten af ens æg heller ikke nødvendigvis så god, selvom jeg havde masser af dem, fortæller Heidi Wassini.

Donoræg var sidste chance

Hun er 45 år. Hendes mand jævnaldrende. De to æg, der senere udviklede sig til Daniel og Gabriel, kommer fra en græsk donor, som matcher Heidi på øjenfarve, blodtype og andre karakteristika.

Donoræggene var sidste chance. For faktisk havde Heidi og hendes mand besluttet sig for, at de efter tre år i fertilitetsbehandling ikke ville mere, da de fandt ud af, at de græske æg var en mulighed.

- Jeg mærkede simpelthen en stor sorg indeni, da vi tog den beslutning. Og min mand ville enormt gerne have et barn, så vi besluttede os for at prøve én sidste gang, siger Heidi Wassini.

Bekymrede sig ikke om risici

Fordi det var sidste forsøg, valgte parret at få lagt to æg op - vel vidende at metoden indebærer en 20 procents sandsynlighed for tvillinger.

I Danmark lægger lægerne kun et æg op ad gangen, fordi to æg er forbundet med en større belastning for kroppen og bl.a. en øget risiko for abort.

Heidis graviditet var da også stemplet ‘høj risiko’, hvor sandsynligheden for bl.a. abort, svangerskabsforgiftning, diabetes og andre helbredsproblemer er større end normalt.

I Heidis tilfælde var både ægdonationen, tvillingegraviditeten og hendes alder med til at forøge risikoen.

Men Heidi lod sig ikke bekymre af det.

- Jeg vidste selvfølgelig, at der var en forøget sandsynlighed for eksempelvis Downs Syndrom. Men den var stadig forsvindende lille. Jeg har været langt mere bekymret for, at jeg slet ikke ville blive gravid.

Kilder: Professor, overlæge Anja Pinborg, Fertilitetsklinikken på Københavns Universitetshospital og Rigshospitalet.

Mærkede pludselig kærligheden

I de sidste år af 30’erne ændrede Heidis syn på at få børn sig radikalt. Hun gik fra at være sikker på, at hun skulle leve som barnløs til at begynde at bekymre sig for, at hun ville fortryde et liv uden børn.

Overvejelserne startede, da Heidis veninde gennem mange år fik en datter, som hun betragter som sin niece.

- Pludselig mærkede jeg den store kærlighed, der er forbundet med at få børn, siger hun.

Og da hun i for fire år siden blev kæreste med en mand, hun i mange år havde kendt som ven, gik der ikke lang, før de to begyndte at prøve. Han ønskede sig brændende at blive far. Og nu ønskede Heidi sig også brændende at blive mor.

Da de fandt ud af, at de ventede tvillinger, reagerede parret både med chok og glæde.

- Min mand var et stort smil til den første scanning. Det første ord, der røg ud af min mund var ‘fuck’, griner Heidi Wassini.

Graviditet var langt fra en fest

Selvom Heidi Wassini ikke er typen, der går rundt og bekymrer sig, var det alligevel en kæmpe omvæltning at blive gravid med tvillinger.

- Det satte gang i en masse tanker, da jeg pludselig skulle forholde mig til at være gravid. Nu var der ingen vej tilbage, siger hun.

Derfor tog Heidi også imod et tilbud om at få ekstra rådgivning og samtaletid hos læge og jordemoder. Og så gik hun ellers og ventede på, at den lyserøde ‘graviditets-sky’ kom dumpende.

- Men den kom aldrig. Det var ikke nogen fest at være gravid. Jeg var ekstremt træt, og jeg blev tidligt sygemeldt på grund af plukveer. De fysiske begrænsninger var enorme, og jeg brød mig ikke om at være gravid, fortæller Heidi Wassini.

Senere hen i graviditeten blev hun også ramt af svangerskabsforgiftning og lå (med egne ord) som en strandet hval på en sofa.

- Selvfølgelig var det hyggeligt, når drengene sparkede, men ellers var det ikke fedt, siger Heidi Wassini.

I stedet for at skjule sine følelser omkring graviditeten og bidrage til at gøre det mere tabubelagt, end hun syntes, det var, i forvejen, begyndte Heidi at tale åbent om dem i sin terminsgruppe. En gruppe, hvor kvinder fysisk mødes eller online udveksler erfaringer, råd og bekymringer med andre gravide.

- Når jeg var åben, var de andre det også. Og der var en enorm støtte fra både terminsgruppe, veninder og familie, der i mange tilfælde kunne nikke genkendende til mine følelser. Det var enormt befriende at vide, at jeg ikke var alene med de tanker om graviditet, siger hun.

Oplevede kun fordomme på afstand

I Heidi Wassinis terminsgruppe svinger mødrenes alder fra 19-45 år. Hun er den klare alderspræsident. Men det har ikke rigtig haft nogen betydning.

- Jeg kæmper med de samme ting som de andre i gruppen. De tanker, jeg har gjort mig om at blive mor, handler ikke om alder, men om livssyn, værdier og så videre. Det er de samme tanker, som alle andre har.

I løbet af graviditeten er Heidi også kun stødt på ganske få fordomme om sin alder. Og kun perifært. Aldrig fra personer der har stået hende nær.

Enkelte har dog spurgt til, om hun har gjort sig nogle tanker om drengenes risiko for at miste hende forholdsvist tidligt i deres liv.

- Til det kan jeg kun sige: Man kan ikke planlægge livet. Du ved ikke, hvad der sker i morgen. Min mand mistede begge sine forældre til kræft i en ung alder, men hans farmor er 102 år gammel, siger Heidi Wassini.