Du savner måske at feste, at date og komme i fitnesscenter.
Corona-krisen har ramt Danmark, og selv om statsministeren siger, at vi kan ane lys for enden, bliver alt næppe helt, som det plejer lige om lidt.
Men var der en god vaccine klar til alle, kunne vi med et snuptag vinke farvel til corona.
Så hvornår kommer den vaccine?
Du har måske hørt, at en vaccine ofte er ødelagte eller svage versioner af den virus eller bakterie, vi gerne vil beskyttes imod.
Det er vel bare at tage nogle corona-virus og smadre dem.
Det lyder da ikke så svært. Så hvorfor kan det tage et helt år – eller mere – før vi har en vaccine mod Covid-19?
Det er selvfølgelig, fordi det er langt mere kompliceret at lave en vaccine end som så.
Faktisk består en vaccine af flere forskellige ting, der tilsammen giver immunforsvaret de helt rigtige kort på hånden.
Og vi kan desværre ikke bare prøve os frem med forskellige stoffer og udgaver af en vaccine.
For hvis vi ikke rammer plet med vaccinen, kan vi risikere mere, end at den bare ikke virker. Der er også en risiko for, at den vil kunne forstærke sygdommen.
Det fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i virologi på Københavns Universitet.
- I værste tilfælde kan en dårlig vaccine føre til, at virus lettere kan komme ind i cellerne, og den kan øge den lokale betændelse uden at give beskyttelse. Så vi er nødt til at være sikre på, at vi har fundet en god vaccine, før den gives til mange mennesker, siger han.
Corona-protein er perfekt til vaccinen
Men hvordan laver forskerne en god vaccine mod Covid-19?
Først skal vi have fat i proteiner fra corona-virusset.
- De fleste af de mange forskningsprojekter, der foregår lige nu, går efter at lave en vaccine, der indeholder et af de proteiner, som sidder på virussens overflade, siger Allan Randrup Thomsen.
Proteinet er det, som giver Covid-19 sine genkendelige takker på overfladen. Det hedder "spike".
Spike-proteinet er helt perfekt i en vaccine, fordi det er noget af det første, immunforsvaret møder, når Covid-19 kommer ind i kroppen.
Genkender immunforsvaret spike, ved det altså, at der er corona-virus i kroppen - nøjagtigt som forskerne gerne vil have.
Forskere mener desuden, at spike sjældent vil ændre form - heller ikke selvom virusset muterer, og dermed ændrer sig. Spike er nemlig en slags nøgle til vores celler, så Covid-19 kan komme ind og gøre os syge.
Så selv om Covid-19 ændrer sig, vil spike typisk ikke blive ændret, for så virker nøglen måske ikke.
En vaccine, der angriber spike-proteinet, burde derfor kunne beskytte mod Covid-19.
Så første udfordring er at få lavet spike. Det kræver, at proteinet til vaccinen bliver bygget og samlet nøjagtigt, så det ser nøjagtigt ud, som det gør, når det sidder på et corona-virus.
Det er der masser af forskere, der arbejder på lige nu. Blandt andet nogle af Allan Randrup Thomsens kollegaer på Københavns Universitet.
Og når det lykkes, er vi et skridt tættere på at få en Covid-19 vaccine.
Men en vaccine med spike kan ikke klare hele arbejdet.
Immunforsvaret skal sparkes i gang
Før vaccinen er klar, skal der også andre hjælpestoffer i. Det fortæller professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet.
- Vi skal have noget, der sparker immunforsvaret i gang. Det er der sådan set mange stoffer, der kan gøre. Men det skal være det helt rigtige, der hverken giver et for svagt eller for hårdt spark, siger han.
Når spike er alene, bliver immunforsvaret altså ikke rigtig sat i gang. Det betyder, at en vaccine kun med spike ikke kan efterligne en rigtig infektion nok til at immunforsvaret vil huske det.
Og hele idéen med vacciner er, at immunforsvaret husker corona, så det er klar, når den ægte sygdom rammer.
Der er en række bud på stoffer, som kan være det nødvendige hjælpestof. Forskerne skal dog afprøve dem i kombination med spike-protein, før de finder det helt rigtige.
Og så er vaccinen klar.
I hvert fald til at blive prøvet.
- Selvom en vaccine på papiret burde virke, er det ikke sikkert, at det er tilfældet, når vi prøver den af, siger Søren Riis Paludan.
Så først nu, hvor vaccinen er klar, kan forskerne undersøge, om den egentlig virker.
I første omgang i mus eller et andet lille forsøgsdyr.
Og hernæst gerne i nogen, der minder rigtig meget om os mennesker: Aber.
Hvis den hverken gør dyrene syge eller giver uforudsete bivirkninger, og samtidig ser ud til at give immunforsvaret den chance for at forberede sig på mødet med Covid-19, som det skal, så er tiden inde til at afprøve den i mennesker.
Unge raske mennesker prøver den først
Når en vaccine første gang skal afprøves i mennesker, kaldes det fase 1.
Vaccinen afprøves her på en lille gruppe raske, unge mennesker.
Det gør man for at undersøge, om menneskers immunforsvar reagerer på vaccinen. For selv om vaccinen virkede i mus, og endda i aber, er der ingen garanti for at den er god til mennesker.
- Nu bliver det rigtig spændende. Nogle gange virker vaccinen ikke i mennesker, selv om den gjorde i dyremodellerne. Nogle gange giver den ikke et stærkt nok immunrespons, og så må vi nogle skridt tilbage i processen, siger Søren Riis Paludan.
Derudover vil forskerne med fase 1 også være sikre på, at vaccinen ikke har umiddelbart store bivirkninger. For eksempel, at den gør testpersonerne syge.
Netop fordi forskerne endnu ikke ved, om der er bivirkninger, vælges unge, raske mennesker til fase 1. Skulle der, mod forventning, være bivirkninger, vil de som regel kunne klare disse bedre end mennesker, der fysisk er svagere.
Men hvis det hele er, som det skal være, er det tid til fase 2. Her afprøves vaccinen i en lille gruppe mennesker fra målgruppen. For Covid-19 vil det typisk være gamle og svækkede mennesker - altså dem, som corona er særligt farlig for.
Fase 2 viser, om målgruppen kan holde til vaccinen, og at den virker hos dem - deres immunforsvar skal også danne antistoffer.
Den ultimative test er Fase 3
Efter det er det tid til den sidste, store og afgørende Fase 3.
Her afprøves vaccinen på en stor gruppe mennesker i målgruppen.
Mennesker er nemlig forskellige, og selv om vaccinen virker og ikke giver bivirkninger hos de fleste, vil forskerne gerne være sikre på, at den ikke er farlig for nogle få.
- En vaccine gives jo til mennesker, der i udgangspunktet er raske. Så bivirkninger er noget, der skal tages meget alvorligt. Vi skal helst ikke blive syge af en forebyggende behandling, siger Allan Randrup Thomsen.
Fabrik skal producere millioner af vacciner
Går det hele godt, er vaccinen endelig klar.
Altså når lige vi har fået en fabrik op at køre, der kan producere en masse af netop den her vaccine.
Alt det tager tid. En vaccine kan sagtens tage 10-15 år at udvikle og producere.
Så længe skal vi dog næppe vente på en vaccine for Covid-19.
For der er mange forskellige forskergrupper, der arbejder døgnet rundt for at finde en vaccine – og ved også at hoppe over her og der i den lange proces, håber forskerne på at have en vaccine klar til produktion allerede til næste år.
- Men tidsfaktoren er rigtig vigtig at forstå. Fordi vi har et bud på, hvordan en vaccine skal se ud i morgen, kan vi ikke bare begynde at vaccinere i overmorgen, siger Søren Riis Paludan.
Et begrænset mirakel
Der er ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker venter i spænding på, at en god og sikker vaccine mod Covid-19 bliver tilgængelig.
Men selv om en vaccine virkelig vil kunne vende op og ned på corona-krisen, er det ikke sikkert, at den vil være perfekt.
- Nogle vacciner beskytter altid og resten af livet. Men andre giver kun delvis beskyttelse i en periode, siger Søren Riis Paludan.
Hvor god en vaccine, forskerne lykkes med at lave mod Covid-19, må tiden vise.