- Mit vand er gået, råber den gravide.
Væsken siver ud, og der danner sig en sø af fostervand på fortovet. Straks opstår panikken. Hun hopper ind i en taxa og farer mod hospitalet.
Allerede på hospitalsgangen begynder den fødende kvinde at skrige af smerte, mens partneren og sygeplejere spæner afsted med hende i en kørestol.
Nogenlunde sådan kan det foregå, når en kvinde skal føde i klassiske Hollywood-film. Der bliver ofte dyrket klicheer og myter i film som Nine Months (95), Juno (07) og Baby Mama (08) eller i serier som Sex and the City og Friends.
Det er måske god underholdning, men ofte langt fra virkeligheden. Hollywood har nemlig en tendens til at skrue op for dramaet, forklarer Lis Munk, der er landsformand for Jordemoderforeningen:
- Jeg tror, at de fleste jordemødre lægger mærke til alle de her myter, hver gang de ser fødsler i amerikanske film, siger hun.
Her er tre Hollywood-fremstillinger, der kan forskrue vores billede af en fødsel.
Få fødsler starter med, at vandet går
Som beskrevet i scenariet ovenfor, starter fødsler på film ofte med, at vandet går. Det er uanset, om det er førstegangsfødende eller ej.
Det kan sagtens ske i virkeligheden, men langt de fleste fødsler starter slet ikke på den måde, især ikke når det handler om førstegangsfødende.
- Nogle mener, det er otte eller 10 procent, mens andre siger, at det er 20 procent af alle fødsler, der altså starter med, at vandet går. Resten af fødslerne starter med veer. Vandet går så i løbet af fødslen, eller man vælger måske aktivt at prikke hul på fosterhinderne, så det går, siger Lis Munk
Fra veerne først bliver regelmæssige, kan der gå mange timer, før kvinden føder. For nogle, især førstegangsfødende, opstår der allerede et døgn før selve fødslen noget, der minder om veer, som så udvikler sig og bliver stærkere.
Der er altså ofte noget mere tid at løbe på, end vi ser på film.
Når vandet går, vil kun nogle opleve, at et stort plask rammer gulvet, og det hele kommer på én gang. For mange kommer væsken i stedet sivende ud i etaper. Væsken kan desuden blive forvekslet med udflåd eller urin.
- Det kan være rigtig svært at konstatere, at vandet er gået. Rigtig mange er faktisk i tvivl om det. For det er sjældent, at det plasker ud, da barnets hoved fungerer som en prop nede i bækkenet, siger Lis Munk.
- Derfor er der mange, der ringer ind til fødegangen, når de tror, det sker, og så taler de om det med en jordemoder, fortsætter hun.
I modsætning til på film, bliver en del kommende forældre faktisk sendt hjem igen, når de ankommer til hospitalet – selvom de er overbevist om, at tiden er inde til et nyt liv. Jordemødrene vurderer nemlig, at kvinden endnu ikke er klar til at føde, fordi livmodermunden ikke er åben nok.
Slet ikke så meget kaos og panik
Fødsler kan være vidt forskellige, og nogle kan være mere komplicerede og hektiske end andre. For mange, både fødende og partnere, er det en ekstrem og overvældende oplevelse, der kan sætte godt gang i adrenalinen.
Når det er sagt, har Hollywood en tendens til at skrue op for dramaet og kaosset på hospitalet. Vi ser ofte en partner, der panikker og læger, der render ind og ud af lokalet hele tiden.
- Det foregår slet ikke sådan. Det er meget mere roligt, og i Danmark, hvor det er jordemødre og ikke læger, der tager imod i barnet, har vi meget fokus på netop ro og tryghed. Det er simpelthen ’grounded’ i alle jordemødre, siger Lis Munk.
- Hvis der er nogle komplikationer, og kvinden for eksempel bløder meget, så skal man selvfølgelig reagere, og lægerne skal på banen. Men under en helt almindelig fødsel taler man stille og roligt med de kommende forældre om, hvordan de har det. Hvis ikke fødslen er gået rigtigt i gang, kan de måske gå en stille og rolig tur, fortsætter hun.
At skabe ro og tryghed er netop vigtigt for at sætte en fødsel i gang. Fødslen er nemlig drevet af kroppens hormoner, og en af de afgørende hormoner er oxytocin.
Oxytocin udskilles blandt andet ved berøring, kys, ro og tryghed. Bliver kvinden bange eller utryg, udskiller hun adrenalin, som hæmmer oxytocinen, og det kan udsætte fødslen.
- Det er også derfor, at vi i Danmark har mange hjemmefødsler. Her er der kun én jordemoder til stede, og for mange skaber det mere trygge rammer at være i deres eget hjem, siger Lis Munk.
Her kan du læse mere om, hvad fordelen og ulemper er ved forskellige typer fødsler, heriblandt hjemmefødsler.
Fødestillingen varierer
I Hollywood-film føder kvinden næsten altid på ryggen, halvt siddende med benene i benholdere.
- I Danmark ser vi meget sjældent, at en kvinde føder med benene i benholdere. Det hører nok til den amerikanske fødekultur, siger Lis Munk.
Der findes mange forskellige fødestillinger, som du sjældent ser på film. Det er blandt andet normalt at føde på siden, knælende, stående eller på hug. Nogle vælger også at sidde i et badekar og føde.
- Der er altså mange måder at gøre det på. Og der er forskellige årsager til, at man vælger en stilling frem for en anden. Hvis barnet for eksempel ikke roterer, som det skal i bækkenet, er det bedre, at man kommer rundt på alle fire. Og ellers er der mange, der skal øve sig lidt for at finde frem til den stilling, der virker bedst, siger Lis Munk.
Hun kunne sagtens finde flere detaljer i fødsler på film, som ofte er langt fra virkeligheden.
- Det er jo godt at se en masse film, især når du går og venter. Men man skal i hvert fald ikke lade sig skræmme af den fremstilling, man ser af fødsler. Det er noget helt andet i virkeligheden, og så er det også anderledes at være med selv, end at se det på en skærm. Det gælder både for den fødende og partneren, siger hun.