Det er nok kommet bag på mange, hvor store konsekvenserne kan være, når et nyt virus spreder sig og bliver til en pandemi.

Den triste nyhed er, at det kan ske igen. Ny forskning fra Duke University viser nemlig, at der hvert år er to procent sandsynlighed for, at en pandemi som covid-19 rammer verden.

De konkluderer samtidig, at sandsynligheden for pandemier er stigende, da vi finder flere og flere vira i naturen, der har potentialet til at kunne udvikle sig og blive til pandemier.

Problemer med udregningerne

Forskerne har gennemtrævlet den videnskabelige litteratur for henvisninger til pandemier og store epidemier gennem de seneste fire århundreder. Herefter har de lavet en database over alle de pandemier, de er kommet frem til.

Databasen tæller blandt andet kendte sygdomme som kopper, pest og kolera.

Ifølge Viggo Andreasen, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i matematisk biologi med speciale i epidemier, er der nogle problematiske forhold ved beregningerne.

- Jo længere vi går tilbage i historien, desto dårligere er vores historiske optegning, og desto dårligere er vores bud på, hvor mange der rent faktisk dør af pandemierne. Derfor er det enormt svært at være sikker på, hvad der har været af pandemier gennem historien, siger han.

Derudover har forskerne ikke skelnet mellem nye, ukendte virusudbrud, som for eksempel covid-19, og andre kendte virussygdomme, som kortvarigt får et stort udbrud.

- Og det ser ikke ud til, at de her udbrud med allerede kendte sygdomme har særlig stor global udbredelse, siger Viggo Andreasen.

Men resultatet passer

Men på trods af problematiske udregninger passer forskernes konklusion stadig med det, som tidligere forskning viser.

- Det rammer forbløffende tæt på, hvad jeg selv ville have sagt. Om det er et tilfælde, ved jeg dog ikke, siger Viggo Andreasen.

Han henviser blandt andet til historikeren Karl David Patterson, som har kortlagt alle de åndedrætsinfektions-pandemier, han kunne finde fra 1700 og frem til 1900.

- Han havde noget mere at have det i. For han kiggede på, om de udbredte sig i bølger, siger Viggo Andreasen.

Forskere har fundet ud af, at noget af det karakteristiske ved nye, ukendte influenza- eller coronavirus er, at de spreder sig i bølger hen over kontinenterne.

Patterson har dokumenteret, hvordan folk et bestemt sted i verden startede med at være syge. Det kunne for eksempel være i Sankt Petersborg i Rusland. Så gik der 14 dage, og så oplevede folk i Warszawa i Polen de samme symptomer. Og så gik der yderligere 14 dage, og så oplevede tyskerne det i Berlin.

- Ved at kigge på de her bølger får vi en temmelig god idé om, hvad der har været af pandemier, som er opstået af hidtil ukendte vira, siger Viggo Andreasen.

Skovrydning kan øge risikoen

Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse stiger sandsynligheden for pandemier, fordi vi opdager flere og flere nye zoonoser (vira der kan springe fra dyr til mennesker).

- Vi ved dog ikke, om det er fordi, vi er blevet bedre til at finde dem, eller om det er fordi, der faktisk er blevet flere af dem, siger Viggo Andreasen.

- Men nogle af argumenterne for at risikoen stiger, er blandt andet, at vi bliver flere mennesker på kloden, vi rejser mere, og så kommer vi tættere på naturen, fortsætter han.

Blandt andet øger vi risikoen for at overføre virus fra dyr til mennesker, når vi rydder skovarealer rundt om i verden. Det kan du læse mere om her.

- Vi skal nok begynde at tage det lidt mere alvorligt med at forberede os på pandemier fremover, siger Viggo Andreasen.