Bruseren indbyder til sang, og du giver den fuld gas fra morgenstunden med de bedste 90’er hits fra badeværelset. Men din kæreste – eller måske endda din nabo – er bare ikke lige så begejstret for din skønsang, som du selv er.

Det kan være, at du er tonedøv. Fuldstændig, komplet tonedøv.

Kun en til fire procent af befolkningen er komplet tonedøve. Men langt flere kæmper med at ramme tonerne helt rigtigt.

Den måde vi synger på, afhænger nemlig af hjernens evne til at forstå lyden.

- Hos tonedøve har hjernen svært ved at finde ud af sammenhængen og rækkefølgen i musikken. Det er en manglende evne til at vurdere tonehøjde, forklarer Peter Vuust, der er leder af forskningscenteret 'Music in the Brain' på Aarhus Universitet.

Og det er altså ikke en fejl i øret, men dårlig kommunikation mellem hjernens forskellige områder, der gør os tonedøve.

Gehøret ligger i generne

Professionelle musikere bruger deres gehør hele tiden. Med gehøret lytter de til tonerne i forhold til hinanden. Det vil sige, at de ikke kun afkoder hver enkelt tone, men også lytter til sammenhængen i musikken.

Og gehøret viser sig at være betinget af vores gener. Det har forskerne fundet ud af ved at sammenligne gehøret hos tvillinger:

- Ser man på enæggede tvillinger, har de et meget ens gehør, hvorimod tveæggede tvillinger har forskelligt gehør, siger Peter Vuust.

Enægget tvillinger har også næsten fuldkommen ens genetik, hvorimod tveæggets genetiske fællesskab er som andre søskendes.

Derfor kan man ud fra observationen konkludere, at gener spiller en stor rolle for, hvor musikalsk en person er.

Og så er der er ikke andet at gøre, end at give dine forældre skylden. Det er jo trods alt dem, der har givet dig dine gener.

Tonedøve kan ikke lære det

Vi er altså disponeret for at have et godt eller et dårligt gehør.

Og der er faktisk ikke så meget at gøre, hvis man er tonedøv.

For selv om at man øver sig, er det utrolig svært for en helt tonedøv person at træne sit gehør op.

Så hvis du har en kæreste, der hver morgen vækker dig med pivfalske toner fra badet, er der altså ikke meget at stille op udover at anskaffe sig nogle ørepropper.

Er man derimod et sted i midten - altså hverken fantastisk musikalsk eller komplet tonedøv, kan øvelse forbedre ens skønsang ganske betydeligt.

En ud af titusinder har et særligt gehør

Mozart og Stevie Wonder er begge kendte for at have et ekstraordinært gehør. Det der i fagsprog kaldes ’absolut gehør’.

Det betyder, at de kan identificere tonerne uden hjælp fra andre instrumenter. En ekstremt sjælden form for gehør kun én ud af titusinder har.

- Absolut gehør er en helt vild egenskab, og så er det let at teste om folk har absolut gehør. Man skal bare spille nogle toner, og hvis de kan sige, hvilke toner det var, har de absolut gehør, siger Peter Vuust.

De, der har absolut gehør, har ikke kun genetikken med sig, men har også typisk spillet et instrument med faste tonehøjder som fx klaver fra barnsben.

Klaveret er et ideelt instrument til at træne tonerne, fordi tangenterne adskiller tonerne frem for eksempelvis en violin, hvor tonerne flyder mere sammen.

Men selvom egenskaben er imponerende, kan det også være en hindring, fordi tonerne i hovedet kan være forstyrrende i udøvelsen af musik.

- Musikalitet er meget mere end gehøret. Musikalitet handler om rytmer, harmonier og melodier – og ikke mindst kreativitet og indlevelse, siger Peter Vuust.