Fødevarestyrelsen anbefaler i de officielle kostråd, at du skal drikke mellem en kvart og halv liter mælk om dagen. Det er nemlig: “optimalt i forhold til at forebygge sygdomme”, skriver de.

Ifølge Trine Grønlund, der er specialkonsulent i Fødevarestyrelsen og arbejder med kostrådene, drejer det sig primært om fire sygdomstyper.

- Et moderat indtag af magre mælkeprodukter forebygger knogleskørhed, mens et reduceret indtag af mættet fedt er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme, diabetes type 2 og kræft i tyk- og endetarm. Det står i evidensgrundlaget bag vores kostråd, som er udarbejdet i 2012 af en række forskere på DTU, siger hun.

Men der er faktisk kun klare beviser for, at mælkedrikning hos voksne forebygger diabetes type 2 - og det kun, hvis du også sørger for at motionere.

Når det kommer til knogleskørhed, kræft og hjertekarsygdomme, er forskningen uklar, lyder det fra flere forskere.

For dårlig forskning

I en stor undersøgelse, der udkom tidligere i år, har forskerne kigget på stort set alt tidligere forskning i sammenhængen mellem mejeriprodukter og kræft, og deres konklusion var klar:

Forskningen på området er for dårlig til, at man kan konkludere noget.

I forhold til mejeriprodukter og knogleskørhed, er evidensen heller ikke god nok, forklarer Kjeld Hermansen, der er lektor i klinisk medicin på Aarhus Universitet og i sin tid var med til at lave evidenspapiret bag Fødevarestyrelsens kostråd.

- Forskningen viser klart, at mælk hjælper med at forebygge knogleskørhed i de år, du vokser. Når vi bliver ældre, er resultaterne derimod ikke så klare, siger han.

Og når det kommer til sammenhængen mellem mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme, forklarer Jens Rikardt Andersen, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og formand for Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, at der ikke er god nok forskning til at konkludere noget.

- De undersøgelser, der er lavet, er observationelle studier. Det vil sige, at man har kigget på sammenhæng mellem blodtryk, sygdomme og mælkeindtag. Men det er svært - hvis ikke nærmest umuligt - at rense tallene for en helt masse andre faktorer såsom luftforurening, motion og rygning, siger han.

Tid til en opdatering?

På trods af at flere forskere ikke mener, der er evidens for det, der står om mælkeprodukter i kostrådene, mener Trine Grønlund fra Fødevarestyrelsen ikke, at de skal opdatere rådene lige nu og her.

- Der kommer hele tiden ny forskning - og jeg kan jo ikke have overblikket over alt, hvad der kommer. Den opgave har forskerne på DTU Food, og de siger til, hvis de mener, at der er kommet nye resultater, der gør, at vi bør opdatere rådene, siger hun.

Og hun har altså ikke hørt noget, som har overbevist hende om, at rådene skal opdateres.

Men ifølge Heddie Mejborn, der er seniorrådgiver ved DTU Food, er de faktisk i gang med at kigge på, hvorvidt rådet om, at vi skal drikke mager mælk, nu også passer.

- Der er kommet en del ny forskning, der tyder på, at man ikke bare kan slå mættet fedt - som der eksempelvis er i mælk - over en kam. Det kan være, at vi skal kigge på hvilken fødevaregruppe, fedtet kommer fra, siger hun.

Måske viser det sig, at det mættede fedt i den fede mælk ikke giver øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, som vi ellers hidtil har troet, forklarer hun.

Afventer nordiske resultater

En anden grund til at Fødevarestyrelsen lige nu afventer med at opdatere kostrådene er, at de bygger på de Nordiske Næringsstofsanbefalinger - og de er ved at blive opdateret i de her år, forklarer Trine Grønlund.

- Når de er færdige med at opdatere dem, sætter vi os ned og kigger på, hvordan det så forholder sig med fødevarer, siger hun.

De Nordiske Næringsstofsanbefalinger bliver udarbejdet af mere end 100 forskere fra hele norden, og de mange forskere kigger på, hvor meget fedt, kulhydrat, protein, vitaminer og mineraler, som vi bør indtage. Men ikke på, hvilke fødevarer de indgår i.

Anbefalingerne er med andre ord retningslinjer for, hvordan en sund kost bør være sammensat for at undgå livsstilssygdomme.

Og det tager lang tid at opdatere anbefalingerne. Der kan gå op til fem år, forklarer Trine Grønlund.

- Så der går nok nogle år endnu, før vi opdaterer kostrådene, siger hun.