Mandag den 10. oktober 2016 eksploderede en medicinalfabrik i millionbyen Jinan i det østlige Kina.

Eksplosionen skyldtes formentligt en menneskelig fejl. Der var ingen, der mistede livet, men en lokal skole måtte evakueres på grund af en tyk hvid støvsky, som bredte sig i området efterfølgende.

Det er, hvad man kan læse i få engelsksprogede artikler.

Men i forsommeren 2017 – altså godt at halvt år senere – kom ulykken pludselig til at ændre den behandling, som kritisk syge patienter fik på de danske hospitaler.

For fabrikken i Jinan var den største producent af Piperacillin/Tazobactam, der er en type af antibiotika, som patienter med alvorlige infektioner - for eksempel blodforgiftning - ofte får i Danmark.

Nu var vi nærmest løbet tør for den livsvigtige medicin.

- Der var kritisk syge patienter, som normalt ville have fået det antibiotikum. Behandling skulle de altså have. Så vi var nødt til at bruge en mere bredspektret type, som vi normalt forsøger at undgå, fortæller Niels Frimodt-Møller, overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Erstatning giver diarré og antibiotikaresistens

Bredspektret antibiotika, som den Niels Frimodt-Møller var nødt til at erstatte med, kan give svær diarré. Men det er ikke hovedårsagen til, at han var ked af at tage den i brug.

- Den er effektiv til at slå infektioner ned, men den er samtidig kendt for at skabe mange resistente bakterier, fortæller Niels Frimodt-Møller.

Men i 2017 ændrede forbruget af den resistensskabende antibiotika sig. Det kan man se i en rapport, som Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet udgav.

- Vi kan se en markant stigning i nogle af de typer antibiotika, som vi ifølge Den Nationale Handlingsplan skal minimere forbruget af, siger Ute Wolff Sönksen, der er overlæge og forsker ved Statens Serum Instituts laboratorie for antibiotikaresistens.

Få producenter gør markedet sårbart

Niels Frimodt-Møller fortæller, at det ikke er første gang, at han oplever at stå uden den antibiotika, som han helst vil give en patient.

- Vi har oplevet flere tilfælde de seneste ti år, hvor vi ikke har kunne få de gode, gamle, hæderkronede antibiotikatyper, siger han.

Hos Amgros I/S, der indkøber medicin til det danske hospitalsvæsen, bekræfter administrerende direktør Flemming Sonne, at manglen på Piperacillin/Tazobactam efter fabrikseksplosionen i Kina ikke er en enlig svale.

- Meget af usikkerheden kan forebygges ved at bruge rettidigt omhu, men med visse typer antibiotika har vi oplevet leveringsvanskeligheder tidligere, siger han.

Det skyldes selvfølgelig ikke eksplosioner på fabrikker hver gang. Men før i tiden var der typisk mange producenter af de fleste former for antibiotika. I dag er der færre producenter, og det gør leveringssikkerheden sårbar.

Det er konklusionen i en rapport, som den hollandske NGO Access To Medicine udgav sidste år.

Det kan ikke betale sig at producere penicillin

Det er ikke produktionen af alle typer antibiotika, der er lige sårbare. Ironisk nok er især de typer, som har været på markedet længst tid, særligt sårbare.

Et eksempel er penicillin - det allerførste antibiotikum, der kom på markedet.

- Helt grundlæggende bruger vi i Nordeuropa mere penicillin og mindre bredspektret antibiotika end i resten af verden. Men som forbruget falder i resten af verden, bliver markedet for penicillin mindre over tid, siger Ute Wolff Sönksen.

Samtidig er priserne på penicillin meget lav. Patenterne på medicinen er nemlig for længst udløbet, og kopimedicin har presset markedet. Det betyder også, at produktionen ofte er blevet flyttet fra europæiske lande til steder, hvor arbejdskraften er billigere. For eksempel Indien og Kina.

Taskforce skal reagere, inden vi løber tør

Og det gør os altså sårbare. Når en fabrik eksploderer eller vælger at lukke på grund af et ugunstigt marked, står vi i Danmark med et stort problem:

Vi har ikke længere den medicin, vi har brug for.

Problemet er ikke nyt. Og derfor har forskellige løsninger været oppe at vende flere gange. Senest efter fabrikseksplosionen i Kina.

Regionsformand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), foreslog, at Lægemiddelstyrelsen oprettede en særlig taskforce, som skulle handle, allerede inden vi løber tør for vigtig medicin.

- Den nye taskforces mest grundlæggende opgave bliver at komme med bud på hvilke lægemidler, der er mest afgørende for Danmark, sådan at vi har et særligt vågent øje på disse, hvis der sker udsving, sagde hun dengang til JyllandsPosten.

Lægemiddelstyrelsen: Løsningen er medicinlagre

Taskforcen blev oprettet, dog af de danske hospitalsapoteker i samarbejde med Amgros I/S. Det fortæller administrerende direktør i Amgros, Flemming Sonne.

Både repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen og de fem danske regioner er også inddraget i taskforcens arbejde.

Merete Herman, der er enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, fortæller, at man især fokuserer på at opbygge et lager af de typer medicin, som man anser for at være særligt kritiske.

- Den primære løsningsmodel på kort bane nationalt er at opbygge lagre. Der spiller Amgros en stor rolle, siger hun.

Produktionen skal hjem til Norden

Men der kan gøres mere. Det mener Ute Wolff Sönksen fra SSI.

- Hvis vi havde en fabrik i for eksempel Norden eller et sted i Europa, som kunne levere de produkter, vi i Nordeuropa snart er de eneste, der bruger, ville det hele være mere robust.

Niels Frimodt-Møller fra Rigshospitalet er enig i, at mere kontrol over produktionen ville gøre os mindre sårbare.

- Hvis man havde en eller anden offentlig institution, der producerede penicillin, ville vi være langt mindre sårbare, siger han.

Dansk produktion er dyr

Både i Amgros og hos Lægemiddelstyrelsen er man åben overfor nye ideer.

- Når vi ser på udviklingen, er vi godt klar over, at der er nye tanker, vi er nødt til at tænke. Og de forslag er da helt klart noget, vi skal overveje. Men at starte en produktion helt fra bunden - det er omkostningstungt, siger Merete Herman fra Lægemiddelstyrelsen, efter at DR har præsenteret hende for lægernes forslag.

Hun understreger dog, at en stor del af beslutningen er politisk eller ligger hos Amgros. Ikke hos Lægemiddelstyrelsen.

Hos Amgros er man positiv overfor overlægernes forslag, selv om man også erkender, at det vil koste penge for eksempel at flytte produktionen til offentlige hænder i Danmark.

- Det er ikke en dårlig idé at producere nogle af lægemidlerne selv. Den er vi som sådan med på i Amgros, og vi har allerede en række overvejelser, som går i den retning. At hjemtage lægemidler er en tendens, man også ser i USA. Men det vil koste, siger Flemming Sonne.

Det rammer os i nakken

Niels Frimodt-Møller og Ute Wolff Sönksen er godt klar over, at det ikke er billige forslag, de kommer med. Men Niels Frimodt-Møller vurderer, at det kan blive endnu dyrere, hvis vi ikke længere kan få den antibiotika, vi har brug for.

- I min optik er det et samfundsmæssigt problem at opretholde produktionen af de her antibiotikatyper, forklarer han.

Og han forudser, at han og hans kollegaer i fremtiden igen vil stå i en situation, hvor de ikke kan få den medicin, som de vurderer er bedst for den enkelte patient og for samfundet.

- Det rammer os i nakken, hvis vi ikke tager det her alvorligt, understreger han.