Når vi er i voksealderen, har vi nemlig brug for masser af kalk, så vores knogler kan vokse sig stærke. Og den kalk er mælk den bedste kilde til, forklarer Kjeld Hermansen, der er lektor i klinisk medicin på Aarhus universitet og forsker i mælk og sundhed.

- Forskningen viser klart, at mælk hjælper med at forebygge knogleskørhed i de år, du vokser. Når vi bliver ældre, er resultaterne derimod ikke så klare, siger han.

Der mangler nemlig, ifølge lektoren, overbevisende resultater om mælkens positive virkning hos ældre.

Så der kan vi altså ikke konkludere noget, forklarer han.

Selvom mælk er ikke den eneste fødevare, du kan få din kalk fra - mineralet findes i store mængder i eksempelvis grønkål og broccoli - så er det, når du drikker mælk, at kroppen optager klart mest kalk. Det forklarer Jens Rikardt Andersen.

- Kalk er det, man kalder en divalent ion. Det betyder, at kalcium meget gerne vil binde sig til andre molekyler. Kalken vil eksempelvis gerne binde sig til kostfibre, og når den gør det, kan kroppen ikke optage den, og den ryger lige igennem dig, siger han.

Derfor, understreger han, kan man ikke bare kigge på andre fødevaregruppers kalk-indhold og vælge dem ud, der har et højt kalkindhold, til at erstatte mælken.

- Den kalk, du får gennem mælken, er indkapslet i fedt. Fedtet beskytter kalken, så den ikke binder sig til kostfibrene, og mere af det bliver derfor optaget, siger han.

På trods af at mælk er den letteste kilde til at få opfyldt dit kalkbehov, kan du godt få den ind på andre måder, det understreger både Jens Rikardt Andersen og Kjeld Hermansen.

- Du kan sagtens undvære mælk og endda leve som veganer. Men du skal vide, hvad du gør. Er du dygtig til det, er der slet ingen problemer i det, siger Jens Rikardt Andersen.

Men er du i voksealderen, skal du passe på.

Mangel på B12-vitamin kan nemlig, ifølge Kjeld Hermansen, påvirke hjernens udvikling negativt hos små børn. Og her er mælk en rigtig god kilde til B12-vitamin, fortsætter han.

Og ikke nok med det, så indeholder mælk nemlig en række vækstfaktorer, som børnene så ikke får, tilføjer Jens Rikardt Andersen.

- I Nordeuropa drikker vi generelt mere mælk, end de gør i Sydeuropa. Og der er en sammenhæng mellem vores gennemsnitshøjde og indtaget af mælk. Danskere er markant højere end franskmænd, italienere og spaniere. Det skyldes blandt andet de her vækstfaktorer i mælken, siger han.

På mejeri.dk - som er ejet af Mejeriforeningen og Landbrug og Fødevarer - står der, at der er videnskabeligt belæg for, at mælk kan forebygge nogle af de mest almindelige kræftformer. Men en ny stor metaundersøgelse sætter spørgsmålstegn ved den påstand.

Forskerne skriver i rapporten, at “sammenhængen mellem indtag af mejeriprodukter og risikoen for kræft er blevet undersøgt i en lang række studier, som alle er af lav eller moderat kvalitet.”

Og de fortsætter med at konkludere, at der er behov for at lave ny forskning, hvor kvaliteten er markant højere.

Det er Kjeld Hermansen helt enig i.

- Den eneste kræftform, hvor der ser ud til at være en positiv effekt, er kræft i tarmen. Men det kræver, at du drikker meget mælk. Til gengæld ser det ud til, at drikker du meget mælk, stiger din risiko for prostatakræft, siger han.

En anden udbredt påstand i mælkedebatten, som også Mejeriforeningen fremfører på deres hjemmeside, er, at mælk forebygger hjerte-kar-sygdomme. Men det mener Kjeld Hermansen ikke, at der er belæg for.

- Der er ikke overbevisende holdepunkter for, at mejeriprodukterne er associeret med hverken øget eller nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme. Virkningen ser ud til at være neutral, siger han.

Og Jens Rikardt Andersen er helt enig.

- De undersøgelser, der er lavet, er observationelle studier. Det vil sige, at man har kigget på sammenhæng mellem blodtryk, sygdomme og mælkeindtag. Men det er svært - hvis ikke nærmest umuligt - at rense tallene for en helt masse andre faktorer såsom luftforurening, motion og rygning, siger han.

Spiser du en masse mejeriprodukter, holder du sukkersygen fra døren. Sådan lyder en udbredt påstand, men så enkelt er det ikke, forklarer Kjeld Hermansen.

- Det meste forskning tyder på, at mejeriprodukter kan nedsætte risikoen for diabetes type 2. Evidensen er dog klart størst ved yoghurt og andre fermenterede mejeriprodukter - ved mælk ser man ikke den store effekt, siger han.

Yoghurt alene kan dog ikke gøre det, forklarer Jens Rikardt Andersen.

- Det er ikke nok at spise en masse yoghurt. Det skal kombineres med motion. I mange mejeriprodukter er der valleproteiner - og de proteiner har en særlig sammensætning af aminosyrer, der gør muskelcellerne i vores kroppe stærkere, siger han.

Og jo flere og stærkere muskelceller, desto mere sukker (eller glukose) kan kroppen omsætte til energi - og jo bedre virker din insulin, forklarer han.

- På den måde kan yoghurt indirekte forebygge diabetes type 2, men kun hvis du bevæger dig. Sidder du foran fjernsynet og spiser yoghurt, gør det ingen forskel, siger han.

For langt de fleste danskere er mælk en god kilde til at få opfyldt deres behov for kalk, B12 og fosfor, forklarer Jens Rikardt Andersen. Men kan du ikke tåle mælken, skal du naturligvis ikke drikke den.

- Man kan ikke sige, om mælk er sundt eller usundt. Det afhænger af, hvor meget du drikker, hvilke gener du er født med, om du ellers spiser varieret, og om du motionerer. Er du født med gener, der gør, at du er laktoseintolerant, skal du naturligvis ikke drikke mælk, siger han.

Det samme gælder for folk med mælkeallergi, understreger han.

Kan du ikke tåle mælk, eller vil du ikke drikke den af etiske årsager, jamen, så er det vigtigt at sørge for, at du får nok B12 og kalk, slutter han.