Brilleaber er klogere end andre. Sådan har det lydt i danske og internationale medier i løbet af ugen på baggrund af ny hollandsk forskning. Og et helt nyt britisk forskningsresultat konkluderer i samme tråd, at uddannelse er forbundet med at være kortsynet. Men inden du anskaffer dig et par briller med glas så tykke som hinkesten, så har forskerne en vigtig pointe til dig:
Bare fordi tal følges ad, så betyder det ikke nødvendigvis, at den ene ting påvirker den anden. Fx så man en nedgang i antallet af storke, da fødselstallet faldt i 70'erne.
Den præcise årsag til nærsynethed er ikke kendt. Men forskningen mener, at det skyldes en blanding mellem arv og miljø.
DR Viden har bedt en hjerneprofessor og en øjenprofessor om at fakta-tjekke tre af de mest populære påstande om øjne og visdom. Svarene får du her.
Påstand 1: En lang uddannelse gør dig nærsynet
Der er en sammenhæng mellem lang uddannelse og nærsynethed. Det viser ny britisk forskning publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift BMJ.
Det er dog ikke nødvendigvis den lange uddannelses skyld, forklarer professor i øjensygdomme ved Aarhus Universitet Toke Bek. - Det er veldokumenteret, at nærsynethed ikke har noget at gøre med at have en lang uddannelse. Det har noget at gøre med at bruge mange timer hver dag på nærarbejde, siger han. Nærarbejde er arbejde, der kræver at man kigger nært på en ting. Fx når man læser i en bog eller laver lektier. Men det kunne ligeså godt være at kigge på din telefon i mange timer på Instagram eller fodbold.dk.
I studiet har Forskere fra Cardiff og Bristol Universitet undersøgt cirka 68.000 mænd og kvinders syn.
De fandt, at der var en statistisk sammenhæng mellem studieår og nærsynethed: For hvert ekstra studieår fandt de en øget nærsynethed på minus 0,27 i styrke.
Påstand 2: Brillebrugere er klogere
Den påstand bakker britisk forskning op om. Du har måske her i ugen læst, at personer med briller eller kontaktlinser faktisk er klogere end resten af befolkningen.
For det viser resultater fra University of Edinburgh publiceret i et andet anerkendt tidsskrift, Nature Communications.
Forskningen er baseret på genetisk information fra mere end 300.000 europæere i alderen 16 til 102 år.
- Forskerne har kigget på enormt meget data og kigget efter særlige gener i dataen, som er forbundet med intelligens og nærsynethed, siger Troels W. Kjær, der er professor og overlæge i neurologi. Resultaterne af dataen viser, at meget intelligente personer har 30 procent større sandsynlighed for at bruge briller eller kontaktlinser.
Men ifølge Troels W. Kjær påviser studiet ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng mellem intelligens og briller eller kontaktlinser. - Man har ikke sagt, at det her gen gør dig klogere. Man har sagt, at de her personer med briller er klogere, og de har det her gen. Kausaliteten ved man altså ikke noget om, siger han.
Og så er vi tilbage til færre storke samtidig med nedgang i fødselstal.
Påstand 3: Asiater er kloge og har briller
Ja måske, men det er igen ikke nødvendigvis visdommen fra at sidde i timevis med klog bøger, der har givet dem dårligt syn.
- Der er sket noget gennem få generationer, der hænger sammen med, at de går mere i skole og laver mere nærarbejde, siger Toke Bek.
I nogle østasiatiske lande er hele 80 til 90 procent af eleverne nærsynede, når de går ud af skolen.
Til sammenligning har 30 til 50 procent af voksne europæere og amerikanere samme synsdefekt ifølge studiet.
- Udviklingen af nærsynethed er meget mere udtalt blandt asiatere. Genetisk set er deres øjne mere følsomme over for det, siger Toke Bek.
Han forklarer, at de østasiatiske lande især har oplevet en eksplosion af antallet af nærsynede efter 2. verdenskrig.
Ifølge pressemeddelelsen fra BMJ forventer forskere, at der bliver fem milliarder nærsynede i år 2050 mod 1,4 milliarder nærsynede i dag.