Forskere finder stærke beviser på, at coronapandemien startede på dyremarked i Wuhan

Der er nu 'langt overvejende bevis' for, at pandemien startede på et marked i Wuhan og ikke i et laboratorie.

En stor del af de første personer, der blev smittet med covid-19 i byen Wuhan boede tæt på det dyremarked, hvor forskere mener, at pandemien startede. (Foto: © Hector retamal, Ritzau Scanpix)

Hvordan opstod covid-19?

Det spørgsmål har forskere forsøgt at svare på, lige siden pandemien startede.

Nogle har fundet det påfaldende, at virusset startede i en by med et stort, kendt laboratorie, hvor der bliver eksperimenteret med forskellige typer af coronavira.

Men en stor del af de forskere, der har undersøgt virusset, der fører til sygdommen covid-19 - kaldet SARS-CoV-2 - har hældt til, at virusset er blevet overført fra dyr til menneske udenfor laboratoriet.

Den teori bliver nu bekræftet i en ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Her konkluderer forskerne bag, at pandemien er opstået på et efterhånden berygtet mad-og dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan, hvilket fra pandemiens start har været en sandsynlig teori blandt videnskabsfolk.

- Nu er der langt overvejende bevis for, at markedet er det sted, hvor virus for første gang slipper løs og smitter fra dyr til mennesker, siger professor i virusepidemier og infektioner ved Københavns Universitet, Thea Kølsen Fischer.

Hun kender til undersøgelsen og har selv været en af få udvalgte forskere, der med WHO har været i Wuhan for at undersøge pandemiens oprindelse.

- Det er vigtigt nyt for både videnskaben og verdensbefolkningen. Nu skal vi ikke længere kæmpe om, hvem der har ret, siger Thea Kølsen Fisher.

De første smittede boede i nærhed af Wuhan-marked

I undersøgelsen har forskerne kortlagt det geografiske mønster i pandemiens første måneder efter udbruddet af covid-19 i november-december 2019.

- Vi ved, at der har været to cirkulerende stammer af SARS-CoV-2 i Wuhan. På det marked, der har været omtalt som det mulige sted, hvor pandemien startede, har vi indtil nu kun kunnet dokumentere tilstedeværelsen af den ene af de to, siger Thea Kølsen Fischer.

Men i det nye studie har forskerne undersøgt miljøprøver og dyreprøver og har fundet ud af, at begge stammer af virus cirkulerede på Wuhan-markedet.

Forskerne har også fulgt op på en undersøgelse, som Thea Kølsen Fisher selv har været med til at udgive i 2021.

I undersøgelsen havde hun og kollegerne undersøgt data fra 174 af de første personer, der blev syge med covid-19 i Wuhan.

Ud af de 174 personer har forskerne i den nye undersøgelse sporet bopælen på 155 af dem og fundet frem til, at langt størstedelen er mennesker, der har boet i nærheden af markedet.

- Her kommer de frem til, at uanset hvor mange forskellige måder, de undersøger det på, så er det statistisk set helt usandsynligt, at det er tilfældige fund, siger Thea Kølsen Fisher.

En anden undersøgelse, der også netop er publiceret i tidsskriftet Science, supplerer budskabet og viser, at det er usandsynligt, at SARS-CoV-2 har spredt sig blandt mennesker før udbruddet i 2019.

Skældyr er blevet nævnt som en af de mulige dyr, der kan have fungeret som en slags smittetransport af coronavirus til mennesker. Der findes otte arter af skældyr i Sydøstasien og Afrika. (Foto: © STAFF)

Professor: Laboratorie-virus er en risiko

Lone Simonsen, der er professor i epidemiologi og leder af Roskildes Universitets PandemiX Center mener også, at der nu er temmelig stærke beviser for, at SARS-CoV-2-viruset er blevet overført naturligt til mennesker via et dyr.

- Det er efterhånden den vej det går. Og det er gode forskere, der står bag de her undersøgelser, siger hun.

Men selvom covid-19-virusset sandsynligvis ikke opstod kunstigt på et laboratorie i Wuhan, så er der stadig en vis risiko for, at et virus kan slippe ud på denne måde og skabe en fremtidig pandemi, mener Lone Simonsen.

- Så længe der arbejdes på at tilføre virus de egenskaber, de mangler, som for eksempel evnen til at sprede sig effektivt blandt mennesker, så er der en lille risiko for, at sådan et virus kan slippe ud af et laboratorie, siger hun og fortsætter:

- Og det er ikke bioterrorister, der laver den slags. Det er virologer, der forsøger at lære mere om virus, så vi kan lære hvilke mutationer, vi skal holde øje med og dermed komme på forkant med den næste pandemi.

Hun henviser til en type af forskning, der på engelsk hedder gain-of-function forskning.

- Det er en type forskning, hvor man for eksempel tager et virus og i laboratoriet undersøger, hvad der skal til for at få det til at blive mere dødelig eller mere smitsom.

Lone Simonsen og andre forskere verden over har i mange år set kritisk på, om den slags forskning er risikoen værd.

- Den her type forskning er altså stadig ikke særlig godt reguleret internationalt, siger hun.