Cykler du på arbejde? Dyrker du yoga ved stranden? Eller spiller du fodbold et par gange om ugen?
Der er store forskelle på danskernes bevægelsesvaner, når vi kigger på tværs af de 98 kommuner i landet.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Syddansk Universitet baseret på cirka 163.000 svar fra voksne danskere.
Undersøgelsen dækker alt fra boldspil, løb og dans til fitness, friluftsliv og hverdagscykling.
Mens der ikke er så stor forskel på, hvor meget vi bevæger os, er der stor forskel på, hvordan vi bevæger os.
Fanø Kommune topper listen med 93 procent af befolkningen, når det handler om at være aktiv mindst én gang om ugen. I bunden ligger Odsherred Kommune med 85,2 procent.
Fjerner vi hverdagscykling, gåture og friluftsliv er det Gentofte Kommune, der topper listen, mens Læsø Kommune ligger i bunden.
- Vi kan se, præcis hvordan det ser ud i hver enkelt kommune, siger Jens Høyer-Kruse, der er adjunkt på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.
Befolkning betyder mere end faciliteter
Forskerne har forsøgt at finde frem til en forklaring på variationen af bevægelsesaktiviteter i kommunerne.
De mener, at det ikke er antallet af sportshaller og idrætsfaciliteter, der afgør, om folk er ude at røre sig. I stedet skal man se på befolkningssammensætningen i de enkelte kommuner.
- Hvis der bor lidt flere i udsatte positioner - altså folk på førtidspension, ledige og måske også personer med anden etnisk baggrund - trækker det ned på aktivitetsniveauet. De dyrker ikke ligeså meget motion som andre, siger Jens Høyer-Kruse.
Det kan også ses på tallene i undersøgelsen.
- Hvis vi for eksempel kigger på hovedstadskommunerne, har vi nogle vestegnskommuner, som ligger lidt lavt. Kigger vi derimod nord for København eller inde i København, hvor der er flere højtuddannede, er bevægelsesniveauet også højere, siger Jens Høyer-Kruse.
Forskel på by og land
Udover befolkningssammensætningen spiller kultur og traditioner også en rolle for bevægelsesmønstrene i kommunerne
- Vi ved for eksempel, at yoga er en livsstilsidræt, som i høj grad bliver dyrket af unge og personer med en lidt høj uddannelse. Derfor ser vi også, at det er meget udbredt i København og andre bykommuner, siger Jens Høyer-Kruse.
Til gengæld er der ofte større tradition for aktiviteter i foreninger i landkommunerne.
- Vi kan for eksempel tage Rebild Kommune, som ligger højest på listen, når det kommer til aktiviteter i foreninger. Omvendt er det også en af de kommuner, hvor der er færrest, der dyrker kommerciel idræt i for eksempel fitnesscentre, siger Jens Høyer-Kruse.
Kommuner kan få hjælp til at målrette indsats
Ifølge Jens Høyer-Kruse kan kommunerne bruge undersøgelsen som inspiration til at få øje på aktivitetsområder, der kræver en særlig indsats.
- Mange kommuner kan bruge rapporten som et inspirationskatalog eller et vink med en vognstang om, at der er nogle aktiviteter, som de har overset eller underprioriteret.
- I nogle kommuner kan de for eksempel spørge sig selv, hvordan det kan være, at vi ikke har flere aktiviteter på vand, når vi har så meget kyst? Eller hvorfor har vi ikke flere, der cykler i hverdagen?
Kalundborg Kommune ligger i bunden af listen, når det handler om at cykle mindst én gang om ugen.
Her svarer knap 25 procent, at de cykler i hverdagen, hvilket er under halvdelen af procentdelen i Fanø Kommune (58,8 procent).
- Her giver det for eksempel god mening, at ikke særligt mange cykler i Kalundborg Kommune. Der er langt mellem byerne i kommunen. Derfor er mange nødt til at tage bilerne for at komme frem og tilbage, siger Jens Høyer-Kruse.