Glade jul, farlige jul: Her er tre juletraditioner, der kan være livstruende

Både hjerte og lunger kan være udsatte i december.

Julen emmer for det meste af god stemning, hygge og familieidyl. Men nogle af vores traditioner kan også være farlige - og i værste fald livstruende. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Julefreden har for alvor sænket sig i de danske stuer.

Gaverne ligger indbydende under det festpyntede juletræ, og fra køkkenet siver duften af juleand og flæskesteg måske allerede ud til resten af huset.

For nogle er en tur til julegudstjeneste næste punkt på dagsordenen, mens det for andre er Disneys Juleshow med Jesper Fårekylling.

For mange er den 24. december én af de hyggeligste dage på året, men der er også ting ved juleaften, som potentielt kan være farlige.

Herunder får du tre eksempler på ting ved julen, som i yderste tilfælde kan være livstruende, og som du med fordel kan være opmærksom på i dag.

1

Pres på hjertet

Kurven på billedet stammer fra en svensk undersøgelse, der fokuserer på hjerteanfald fordelt henover et år. Det store udfald ligger omkring uge 52, hvor juleaften og meget tyder altså på, at julen sætter særligt stort pres på nogle menneskers hjerter. I afsnittet under billedet, bliver grafen forklaret yderligere af en overlæge fra Skejby Universitetshospital. (Foto: Frederik Svaneborg)

Julen er som bekendt hjerternes fest.

Men det er også en fest, hvor især dem med svagere hjerter skal passe godt på sig selv.

Flere ting ved julen kan sætte hjertet under ekstra pres, og det gør juleaften til en travl dag på landets sygehuse.

Det fortæller Jacob Thorsted, som er overlæge med speciale i akut hjertesygdom på Skejby Universitetshospital.

- Juleaften er helt sikkert en af årets travlere dage. Det er ikke sådan, at vi bliver lagt ned af en tsunami af patienter, men der er klart travlere, end der er en tilfældig mandag i februar, siger han.

I en svensk undersøgelse af blodpropper og hjerteanfald kan man se en stor stigning i tilfælde i uge 52, hvor juleaften ligger.

Det kan der være flere grunde til.

- Vi kender det også fra store sportsbegivenheder, hvor adrenalin og stressniveau kan give blodpropper. Stress er afgjort også en faktor for nogle til jul. Desuden er det meget fede julemåltid også med til at kræve øget cirkulation og blodtryk, som sætter hjertet på overarbejde for at fordøje, siger han.

For de langt fleste vil det dog ikke være selve juleaften, der udløser en blodprop eller et hjerteanfald.

Det vil nærmere være den dag, hvor længere tids sygdom opdages, siger Jacob Thorsted.

- Der er ofte en periode op til, at folk kollapser, hvor den syge desperat holder sammen på sig selv, indtil "timingen er rigtig". Juleaften kan være en begivenhed, som kan få nogle til at undertrykke deres symptomer, indtil gaverne er delt ud, og alle børn og børnebørn er glade.

Han fortsætter.

- Samtidig er der også mange kærlige øjne på den syge juleaften, som formentlig vil opdage, at noget er galt. Hvis bedstefar for eksempel bliver fraværende og ændrer adfærd, skal man holde øje.

2

En travl dag for brandvæsenet

Brændende juletræer er én af flere ting, som gør julen særligt travl, når det kommer til at slukke brande. (Foto: Frederik Svaneborg)

Hvert år rykker det danske brandvæsen ud til omkring 3.850 brande.

Størstedelen af brandene opstår i vintermånederne, hvor vi rykker indendørs og tænder op i alt fra brændeovn til stearinlys.

Juleaften er ingen undtagelse, da der både er kalenderlys, julemad i køkkenet, stearinlys på træet – og en hulens masse brændbart gran, pap og papir tæt på ilden.

Samtidig opstår omkring hver tredje brand i private hjem i køkkenet, som også er i fuldt sving den 24.

Derfor skal vi passe godt på, opfordrer sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

- Vær ekstra opmærksom på brandfarer her i juletiden. Læg eksempelvis aldrig ting fra dig på komfuret, bliv i køkkenet, når du tilbereder mad, og sluk levende lys, når du forlader et lokale. Håndsprit er stadig et element i vores hverdag, som vi skal være opmærksomme på. Det er en meget brændbar væske – så husk at stille spritten langt fra de levende lys, siger han.

Brande juleaften opstår ofte, fordi man er uopmærksom på enten levende lys eller komfuret i køkkenet. (Foto: Frederik Svaneborg)

Det anslås, at der hvert år i Danmark er omkring 60.000 såkaldte "happy fires", som er mindre brande, som folk selv formår at slukke uden hjælp fra brandvæsnet.

Også her er en hyppig årsag levende lys og ild i julekøkkenet.

3

Luftforurening i stuen

Stearinlys indeholder partikler og gasser, som over en længere periode kan være skadelige for helbredet. Især hvis man i forvejen lider af luftvejssygdomme. (Foto: Frederik Svaneborg)

I de fleste husstande er de levende lys på træet vigtige for julehyggen.

Grantræet sender et lunt skær ud i hele rummet, så man kan se de glade ansigter tydeligt i decembermørket.

Men lys og varme er ikke det eneste, som kommer ud af stearinlysene.

Det fortæller Peter Møller, som er professor på Københavns Universitet, hvor han forsker i miljø og sundhed.

- Når vi tænder stearinlys, udleder de både partikler og gasser, som går i lungerne og kan skabe både irritationer og i værste fald skader. Partiklerne er mikroskopiske, men kan på samme måde som forurening fra eksempelvis dieselbiler føre til skader på især hjerte og lunger, hvis man udsættes for dem gennem længere tid, siger han.

Det er selvfølgelig ikke sådan, at julelysene alene er nok til at gøre skade på et sæt raske lunger eller et sundt hjerte.

Partikler og gasser fra stearinlysene skal gennem længere tid finde vej ned i luftvejene, før risikoen for følgevirkninger opstår.

Derfor vil de fleste ikke have noget at være bange for, når lysene brænder.

Men hvis man i forvejen har problemer med sine lunger, er det en god idé at være opmærksom, fortæller Peter Møller.

- Folk med lungeinfektioner eller andre luftvejssygdomme kan godt få slemme symptomer som følge af at sidde i et rum fyldt med partikler og gasser fra tændte stearinlys. Derfor er det altid vigtigt at få luftet grundigt ud – både mens lysene er tændt og bagefter, siger han og fortsætter.

- Desuden findes der jo også elektriske lys i dag, hvor man helt slipper for partikler og gasser.