Se godt på videoen ovenfor.

I petriskålen er der syv bakteriekolonier med pseudomonas aeruginosa. Der er en bakterie, der blandt andet kan give lungeinfektioner.

Den midterste koloni vokser og spreder sig til alle sider.

Ser du godt efter, er der seks andre kolonier rundt i kanten. De er svære at se, fordi de er blevet udsat for et ordentlig skud antibiotika og kæmper for overlevelse.

Den midterste koloni vokser til alle sider, mens bakterierne i de andre kolonier dør i hobetal. Ikke overraskende, da antibiotika er gift for bakterier.

Men det viser sig, at de ikke dør i stilhed.

Under kampen sender de advarselssignaler ud. Signaler, som bakterierne fra den midterste koloni opfanger og bruger til at bevæge sig i en stor bue uden om det ramte område.

Der er dét, du kan se ske i videoen: I stedet for at fortsætte lige ind i områderne med antibiotika, styrer bakterierne i kolonien i midten pænt udenom, når de vokser.

Det snedige advarselssystem overrasker Nina Molin Høyland-Krogsbo, der er adjunkt på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og en af forskerne bag forsøget:

- Vi ved godt, at visse bakterier sender signalmolekyler ud for at eksempelvis blive enige om, hvad kolonien skal foretage sig. Men at de bruger det til at advare søster-kolonier, har vi ikke set før, forklarer hun.

Opfører sig som insekter

Bakterierne i petriskålen fungerer på mange områder som en insekt-koloni. De forsøger ikke kun selv at overleve, men bruger også energi på at hjælpe hinanden, så arten overlever.

Tidligere har forskere også set, at bakterier i en koloni for eksempel bliver enige om, hvorvidt de skal bygge en beskyttende hinde omkring sig.

Men det er nu ikke, fordi bakterierne er hensynsfulde og hjælpsomme, at de sådan advarer og demokratisk afgør tingene, forklarer Nina Molin Høyland-Krogsbo.

- Hvis de for eksempel ved at advare hinanden kan øge chancen for, at nogle bakterier, der genetisk ligner dem selv, overlever, så har det jo en værdi for dem som gruppe, forklarer hun.

Kan måske føre til forbedret behandling

Nina Molin Høyland-Krogsbo håber, at forsøget på sigt kan være med til at forbedre behandlingen af infektioner med pseudomonas aeruginosa. Bakterien giver især farlige infektioner hos mennesker med lungesygdommen cystisk fibrose.

- Deres advarselssignaler består af små kemiske molekyler. Hvis vi kan udvikle noget, der blokerer den kommunikationsvej, er der mulighed for at ødelægge en af bakteriens overlevelsesmekanismer, siger forskeren.

Og det kunne være rigtig godt.

Bakterien pseudomonas aeruginosa er nemlig så stort et problem, at den ligger i den øverste kategori på WHO’s liste over bakterier, hvor der er størst behov for nye typer antibiotika.

Nina Molin Høyland-Krogsbo understeger dog, at der endnu er et godt stykke vej, før ny medicin bliver udviklet og godkendt.

- I første omgang har vi jo kun fundet og beskrevet den her kommunikationsform, siger hun.

Opdagelsen er blevet beskrevet i en akademisk artikel i tidsskriftet Journal of Bacteriology.