Måske ville Pinocchios næse ikke blive nær så lang, hvis han forsøgte at lyve på finsk eller kinesisk.

For det kan være nemmere at stikke en løgn, hvis det foregår på et fremmedsprog. Det er i hvert fald konklusionen i et nyt psykologisk eksperiment.

Psykologer fra University of Würzburg har interviewet 50 personer. I interviewet skulle deltagerne både svare på deres modersmål og på et fremmedsprog.

Deltagerne blev bedt om at lyve i nogle af spørgsmålene, mens de skulle fortælle sandheden i andre.

Nogle af spørgsmålene var neutrale som for eksempel: ”Ligger Berlin i Tyskland?”. Og andre var mere følelsesladet. Det kunne for eksempel være: ”Har du nogensinde taget ulovlige stoffer?” eller ”Vil du arbejde som nøgenmodel?”.

- Det er et interessant eksperiment, som bør få mere opmærksomhed. For mange kommunikerer dagligt med omverden på et fremmedsprog, typisk engelsk, siger psykolog Charlotte Skeel, der ikke har nogen forbindelse til undersøgelsen, til DR Viden.

- Det vil sige, at sandsynligheden for, at de mennesker, vi taler eller skriver med, formentlig i højere grad vil lyve, da det er langt nemmere og derfor ikke betyder så meget. Her tænker jeg på forretningslivet og privatlivet, hvor vi samarbejder og møder nye mennesker, fortsætter hun.

Det tager længere tid at lyve

De tyske psykologer har arbejdet ud fra en teori om, at der ofte er flere følelser forbundet med at lyve end at fortælle sandheden. Løgnere er også mere spændte og har et højere stressniveau.

- Når du lyver, skal du bruge mere hjernekapacitet, end når du ikke lyver. Det vil sige, at de kognitive processer er langt mere aktive, og du er meget mere stresset, når du lyver, siger Charlotte Skeel.

De tyske psykologer konkluderer i deres eksperiment, at det generelt tager længere tid at lyve end at tale sandt. Men tidsforskellen er mindre på et fremmedsprog.

Færre følelser på fremmedsprog

Ifølge psykologerne bag undersøgelsen skyldes forskellen, at mennesker ofte er mindre følelsesmæssigt knyttet til et fremmedsprog. Distancen til sproget er for lang.

For eksempel reagerer folk, vis modersmål er engelsk, ikke nær så følelsesmæssigt på ordene ”I love you”, hvis det bliver sagt på andre sprog. Det viser en tidligere undersøgelse fra blandt andet Boston University.

Og så er det også afgørende, at de mennesker, du snakker med, kommer fra en anden kultur, forklarer Charlotte Skeel:

- Hvis du er sammen med en person, der taler samme sprog som dig, så kender du hele den kulturelle baggrund. Du kender kropssproget, mimikken, udtalen, dresscoden osv. Dermed kan du nemt aflæse personen, ligesom hun nemt kan aflæse dig, siger Charlotte Skeel og fortsætter:

- Og det er svært at lyve, når du kan aflæses. Der er i hvert fald større sandsynlighed for, at du bliver afsløret i løgnen, fordi du er i din egen kulturelle baggrund.

Men hvis en amerikaner for eksempel kommer til Danmark, bliver det straks sværere for ham eller hende at afkode danskerne.

- Han kan ikke aflæse udtalen, kropssproget osv. på samme måde, som vi kan, siger Charlotte Skeel.

Hun understreger, at distancen til et andet sprog formentlig ikke er den samme hos tosprogede, der er vokset op med begge sprog og kulturer.

Vigtig viden

Ifølge Charlotte Skeel lægger eksperimentet fra Tyskland op til, at vi skal være mere reflekterende og kritiske, når vi møder mennesker, der anvender et fremmedsprog.

- Vi bør også tænke på, hvad vi selv siger. Det er jo også nemmere for os at lyve på engelsk, siger hun.

Psykologerne fra University of Würzburg har publiceret undersøgelsen i det videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Psychology.