Endnu en coronabølge skyller lige nu hastigt ind over Danmark.
Det samme gør nyheder, der handler om ny coronaforskning.
Men det er svært at finde rundt i, hvad der er op og ned, når medierne spytter den ene forskningsnyhed ud efter den anden.
For når medierne skriver om ny forskning, er der sjældent tale om endelige konklusioner.
Og ofte kan historierne være strammet af journalister, pressemedarbejdere eller måske endda forskerne selv.
Nogle gange kan der være fejl i metoderne bag forskningen eller svagheder ved resultaterne. Andre gange bliver forskning udgivet, inden det er blevet fagbedømt (det vender vi lige tilbage til).
- Videnskab er vigtigt og et af de bedste værktøjer, vi har til at forstå ting.
Det siger Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
- Netop fordi videnskab er vigtigt, er det også vigtigt, at man som borger kan sortere i, hvad man skal sætte meget lid til, og hvad man ikke skal sætte meget lid til, fortsætter han.
Derfor giver Michael Bang Petersen dig her tre tips til at gennemskue videnskabsnyheder.
Passer resultaterne ind i det samlede billede?
Ofte handler videnskabsnyheder om ny forskning, der viser eller modbeviser en hypotese.
Men når du for eksempel læser, at ny forskning viser, at omikron giver et mildere sygdomsforløb end tidligere coronavarianter, betyder det ikke nødvendigvis, at det er den endelige sandhed.
Et enkelt forskningsstudie kan nemlig sjældent stå alene.
Man skal se på, hvordan resultatet passer ind i det samlede billede. Er der lavet tidligere undersøgelser om det samme? Hvad viser de?
- Videnskab er en ekstrem langsom proces. Der kommer en hypotese om, at det kan være sådan her, og så finder man langsomt ud af, at det måske ikke forholder sig sådan alligevel. Eller også finder man ud af, at det faktisk forholder sig sådan, siger Michael Bang Petersen.
Videnskaben kan ændre på vores forståelse, men det tager ofte lang tid.
Ifølge Michael Bang Petersen er der en kløft mellem nyhedsformidling og den videnskabelige måde at betragte ny forskning på.
- Logikken i nyhedsformidlingen er, at nu har vi fået noget nyt og spektakulært, der vender op og ned på den måde, som vi forstår tingene på. Den videnskabelige måde er, at nu er der kommet et forslag, og så må vi se, om det holder vand.
Som læser af videnskabsnyheder bør du holde øje med, om journalisten blot citerer en pressemeddelelse eller et andet medie, eller om vedkommende for eksempel har talt med en eller flere uafhængige forskere.
- Uafhængige forskere kan perspektivere historien og komme ind på, hvordan forskningen passer ind i det samlede billede, og hvorvidt den faktisk ændrer vores forståelse, siger Michael Bang Petersen.
Har forskerne læst studiet, kan de kommentere på metoden og eventuelt nævne svagheder eller andet, man bør være opmærksom på.
- Forskeren bag et studie kan komme til at oversælge budskabet, fordi personen har arbejdet med det i lang tid. Det betyder ikke, at alle andre nødvendigvis deler fortolkningen, siger Michael Bang Petersen.
Har forskningen fået et kvalitetstjek?
Solid forskning har som regel fået et kvalitetstjek i form af et såkaldt peer-review. På dansk kaldet fagfællebedømmelse.
Det vil sige, at undersøgelsen er blevet læst og vurderet af andre forskere indenfor samme felt, inden den er blevet udgivet.
- Generelt set, at det er en god ting, at forskningen er blevet fagfællebedømt. Det øger kvaliteten, siger Michael Bang Petersen.
Men han understreger samtidig, at et peer-review ikke er en garanti for, at alt ved forskningen er, som det skal være.
- Der er masser af studier, der bliver trukket tilbage, selvom de er blevet peer-reviewed. Det er fordi, at de personer, som bedømmer arbejdet, gør det frivilligt i en travl hverdag. Derfor kan man sagtens komme til at overse noget, siger han.
Det er ikke altid, at du som læser kan finde frem til, om der i en nyhedsartikel bliver henvist til forskning, der er peer-reviewed, men der bør være et link til det.
Udgivet forskning, der endnu ikke er peer-reviewed og ikke udgivet i et tidsskrift, kaldes for preprint.
Fordelen ved preprint er, at forskningen kommer hurtigt ud, så andre forskere kan få et i indblik resultaterne. Det er relevant i krisetider.
- Under coronakrisen er der blevet udgivet masser af forskning, som ikke er blevet fagbedømt. Og det har man valgt at gøre, da det er væsentligt, at det kommer ud nu, siger Michael Bang Petersen.
Som læser skal du derfor have i baghovedet, at hvis der er tale om et preprint, så er forskningen endnu ikke blevet fagligt vurderet og har dermed iikke fået sit kvalitetstjek.
Hænger a nu også sammen med b?
Der findes mange forskellige typer af undersøgelser inden for forskning.
Men groft sagt kan vi inddele forskning i to kategorier, forklarer Michael Bang Petersen: Beskrivende og forklarende.
- Beskrivende handler om at beskrive, hvad der karakteriserer en given befolkning eller et givet fænomen. De kan for eksempel være, i hvilken grad danskere er for eller imod nye coronarestriktioner, siger han.
I den forklarende del forsøger man at finde ud af, hvorfor noget er på en bestemt måde. Altså hvorfor er så og så mange danskere eksempelvis positive overfor restriktioner.
- Her skal man holde nøje øje med, om forskerne har gjort noget for at undgå forstyrrende variabler, siger Michael Bang Petersen.
Hvis forskning for eksempel viser, at mennesker, der bor i grønne områder, er sundere, end mennesker, der bor byer, betyder det ikke nødvendigvis, at adgang til grønne miljøer fører til et bedre helbred.
Det kan lige så vel være fordi, at mennesker med bedre sundhed flytter til de grønne områder.
Michael Bang Petersen understreger også, at du skal være særlig opmærksom på, om der er tale om forsøg med mennesker, når du læser om forskning indenfor medicin.
Forsøg som er lavet på dyr eller i laboratorier kan nemlig ikke overføres direkte til mennesker.
- Ofte glemmer både presseafdelinger og journalister at nævne, hvis der er tale om museforsøg, siger han.
Udover de ovenstående råd spiller en række andre faktorer også ind på, hvor valide forskningsresultater er. For eksempel om der er økonomiske interesser hos forskerne, eller om journalisterne har fejlfortolket tal.
Vil du vide mere, har mediet Videnskab.dk lavet en guide til, hvordan journalister bør behandle forskning.