Kramper, hovedpine, dårlig mave, kvalme og en generel følelse af at være træt og sløj.

Næsten alle piger og kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i livet at få menstruationssmerter. Men de rammer os ikke ens.

For nogle er smerterne tålelige, mens andre er nødt til at få behandling.

For eksempel p-piller.

I en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, svarer næsten to ud af fem kvinder, at årsagen eller én af årsagerne til, at de begyndte på p-piller, var for at behandle menstruationssmerter.

Men hvornår du skal du vælge p-piller? Hvad er egentlig normalt, når det kommer til menstruationssmerter? Hvad kan du selv gøre for at dulme dine smerter - og hvad gør du, hvis smerterne bliver ved?

Det svarer tre eksperter herunder på.

Hvornår er menstruationssmerter normale?

Smerter er en individuel oplevelse. Det, nogle oplever som stærke smerter, vil for andre være til at holde ud.

En af de ting, der påvirker vores følelse af smerte, er erfaring.

Det forklarer Pernille Ravn, der professor i klinisk gynækologi og endokrinologi ved Syddansk Universitet og overlæge i almen gynækologi på Odens Universitetshospital.

- Smerte er et alarmsignal, så det er meningen, at man skal blive instinktivt bekymret. Men efterhånden lærer man smerterne at kende, og man lærer måske, at de ikke er så farlige. Samtidig udvikler man nogle strategier for at håndtere dem, siger hun.

Det betyder dog ikke, at man bare skal affinde sig med smerterne.

- Det havde man mere tendens til at sige før i tiden. Men der er ingen grund til at have rigtig ondt, hvis man kan gøre noget ved det, understreger Pernille Ravn.

Selvom smerteoplevelse er individuel, er der alligevel en 'normal', når det kommer til menstruationssmerter.

De starter ofte en-to dage før og varer som regel 12-72 timer ind i menstruationen, mens de fortager sig gradvist.

De kommer som regel hver gang eller flere gange i forbindelse med din menstruation, og det også helt normalt, hvis du for eksempel oplever hovedpine, dårlig mave, kvalme, er træt og måske har ondt i ryggen eller ned i lårene.

- Hvis du kan lave din daglige aktiviteter - eventuelt med hjælp fra håndkøbsmedicin - er det 'normalt', siger Ellen Løkkegaard, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Nordsjællands Hospital.

- Men hvis du ikke kan foretage dig dine normale aktiviteter, og er nødt til at lægge dig i fosterstilling eller melde dig syg en til to dage om måneden, er vi ude over det 'normale', siger hun.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har så ondt i forbindelse med din menstruation, at du ikke kan klare en normal hverdag, skal du søge hjælp ved din læge.

Inden da kan du prøve nogle forskellige ting for at få bugt med smerterne.

Nogle af dem har du garanteret hørt før, men vi holder os til de råd, som forskningen viser, har eller kan have en effekt.

Ingen grund til bekymring for smertestillende

Ellen Løkkegaard, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Nordsjællands Hospital har denne anbefaling til smertestillende behandling:

- Du skal tage 400 milligram af for eksempel Ibumetin, som eventuelt kan kombineres med en tablet med paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil, red) med 6-8 timers mellemrum, siger Ellen Løkkegaard.

Ibuprofen kan dog være hårdt for maven, og hvis du har dårligt hjerte, skal du ikke tage pillerne, som kan øge risikoen for hjertestop.

- Er du ung og rask, er det dog ikke noget, du skal bekymre dig om, siger Pernille Ravn.

Hvis du af den ene eller anden grund ikke har lyst til bruge ibuprofen, kan du i stedet prøve med paracetamol alene.

Det er dog ikke alle kvinder, der oplever, at det virker.

P-piller eller ej?

I en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, svarer 38 procent af de adspurgte kvinder, at de begyndte p-piller for at behandle menstruationssmerter.

Og det er der god grund til.

Pillerne virker nemlig effektivt mod menstruationssmerter, og de er ofte én af de første løsninger, lægen foreslår.

Der er dog sket en udvikling i, hvem, der får tilbudt piller, og hvornår de tilbydes, fortæller både Pernille Ravn og Ellen Løkkegaard.

For seks år siden lavede Ellen Løkkegaard sammen med en kollega en undersøgelse, der viste, at 85 procent af danske kvinder på et eller andet tidspunkt havde indløst en recept på hormonprævention - oftest p-piller - inden de fyldte 20 år.

- Men p-piller er et stort indgreb i en ung piges liv, hvis hun i øvrigt ikke har brug for prævention, og jeg oplever, at der er kommet øget fokus på, at p-piller ikke tilbydes som det første. Både blandt praktiserende læger, patienter og de forældre, der ofte følger med de unge piger, siger Ellen Løkkegaard.

Det øgede fokus skyldes især, at man nu ved, at p-piller udover de kendte fysiske bivirkninger - som eksempelvis blodpropper - kan give psykiske bivirkninger.

- Det er især blandt de unge, at man nu rent videnskabeligt har anerkendt, at kan påvirke humøret negativt og øge risikoen for en decideret depression, siger Ellen Løkkegaard.

Ifølge Pernille Ravn er der i dag grundige vejledninger til, hvordan praktiserende læger gennemgår risikoen for både fysisk og psykisk sygdom, inden kvinden startes op på p-piller.

Hun mener dog, at man skal passe på med at overdrive bivirkningerne.

- Hvis man er almindeligt sund og rask, er det oplagt at bruge p-piller. Mange oplever at få det markant bedre, og der skal man altså afveje det at leve et normalt liv overfor eventuelle bivirkninger, siger hun og fortsætter:

- Men hvis du ikke har brug for prævention, så gennemgå de andre muligheder med motion og smertestillende først.

Hvis du føler, at du oplever bivirkninger ved p-piller - som for eksempel humørsvingninger - er det vigtigt, at du opsøger din læge for at få det afklaret.

Hvad hvis smerterne ikke går væk?

Hvis dine smerter bliver ved i en sådan grad, at du ikke kan fungere en eller flere dage om måneden, skal du have fat i din læge igen.

Lægen kan nemlig henvise dig til en praktisernede gynækolog. Det kunne for eksempel være Charlotte Floridon, der er speciallæge i gynækologi ved Gynækologisk Klinik i Holbæk.

Behandlingen hos Charlotte Floridon afhænger af patientens alder. De unge - teenagere, som ikke har haft sex - vil oftest få tilbudt p-piller.

Også selvom de ikke skal bruges som prævention.

- Når de kommer her, har de så svære smerter, at det går udover deres skole og fritid, siger hun.

Inden pigerne bliver tilbudt p-piller, skal de dog igennem en undersøgelse.

Både for at klarlægge, om der ligger sygdom til grund for smerterne og for at vurdere, om de i forvejen har tendens til humørsvingninger eller depression.

- Hvis de har det, overvejer vi i stedet en hormonspiral, som ikke giver de samme bivirkninger, fordi den kun indeholder en lille mængde hormon, siger Charlotte Floridon.

Hormonspiralen kan i så fald lægges op under fuld narkose, så pigen ikke bliver udsat for en ubehagelig oplevelse, når hun ikke har født eller haft sex endnu.

Men oftest er det altså p-pillerne, der kommer i spil. Og de skal tages uden pause, så menstruationen helt udebliver eller kun kommer sjældent.

- P-piller virker i 95 procent af tilfældene, fordi de jo fjerner menstruationen, som er det, der gør ondt. De er vores bedste behandling, siger Charlotte Floridon.

Unge kvinder, der har haft sex, men ikke har fået børn, tilbydes enten p-piller eller en af tre slags hormonspiraler.

- Man kan også give mini-piller, som kun indeholder ét hormon mod p-pillens to, men det er sjældent, de virker, siger Charlotte Floridon.

Hvis kvinden har fået børn, får hun som regel en hormonspiral.

- Det er de patienter, vi ser oftest, fordi kvinder, som har født, ofte har kraftige blødninger med store smerter. Ligesom veer, hvor livmoderen skal føde klumper af blod, siger Charlotte Floridon.

Kun sjældent tilbydes en operation, hvor livmoderslimhinden brændes for at mindske blødningerne, eller hvor den fjernes helt.