Antallet af alvorlige, resistente blodforgiftninger på danske hospitaler stiger voldsomt.

I 2018 fik 788 danskere for eksempel en blodforgiftning med bakterien E. fæcium. Af dem havde 12 procent en resistent version, som kaldes VRE.

For ti år siden var der kun 0,5 procent, som havde den resistente version. Og sidste år lå tallet på godt syv procent.

Det viser tal, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet netop har offentliggjort i en ny rapport.

Og det er bekymrende. En VRE-blodforgiftning er nemlig både farlig og svær at behandle, fortæller overlæge Ute Wolff Sönksen fra Statens Serum Institut, som er en af forskerne bag rapporten.

- Der findes ganske få typer af antibiotika, som kan bruges mod sådan en infektion. Og de antibiotika, der kan bruges, er forbundet med en del bivirkninger.

Resistens presser hospitalerne

Ute Wolff Sönksen er ikke overrasket over de nye tal i rapporten. For de sidste mange år er antallet af blodforgiftninger, både almindelige og med resistente bakterier, steget på de danske hospitaler.

- Der er simpelthen flere mennesker, der får en blodforgiftning, og det skal tages alvorligt, fordi det presser forbruget af antibiotika op på de danske hospitaler, siger hun.

På den måde bider det hele sig selv i halen: Når flere får alvorlige bakterieinfektioner, er hospitalerne nødt til at bruge flere og mere skrappe typer antibiotika – hvilket gør, at flere bakterier udvikler resistens mod antibiotika.

- Og det presser så hospitalsvæsenet yderligere. For så skal der blandt andet bruges endnu mere antibiotika, og folk skal isoleres, forklarer Ute Wolff Sönksen.

Sundhedsminister: Jeg tager det meget alvorligt

Rapporten med de nye tal er bl.a. finansieret af Sundhedsministeriet. Og sundhedsminister Magnus Heunicke er bekymret for udviklingen.

- Jeg tager det meget alvorligt, når patienter bliver smittet med resistente bakterier på vores sygehuse. Det seneste år er der igen sket en markant stigning i antallet af smittede med typen VRE, som kan føre til blodforgiftning. Det er skræmmende, for behandlingsmulighederne er meget begrænsede, skriver han i en mail til DR.

Ministeren skriver videre, at han mener, at der er brug for mere viden om, hvordan udviklingen bedst bremses.

- Sundhedsstyrelsen er derfor også gået i gang med at indsamle erfaringer fra udlandet, for at vi kan få et godt grundlag for at vurdere, hvordan vi bedst understøtter regionernes arbejde med at håndtere spredningen af VRE-bakterien og andre resistente typer, skriver Magnus Heunicke i mailen.

Vi lever længere – og bliver mere syge

Grunden til, at flere danskere i første omgang får en blodforgiftning, er, at vi bliver ældre og ældre.

- Gennemsnitsalderen i Danmark stiger, og ældre lever længere med ret komplicerede tilstande, siger Ute Wolff Sönksen.

Det er altså særligt blandt en mindre gruppe kronisk syge og ofte ældre danskere, at der er flere infektioner og derved et øget forbrug af antibiotika.

Derfor understreger Ute Wolff Sönksen, at der ikke er nogen grund til bekymring for langt de fleste danskere.

- Yngre, raske mennesker er ikke i større risiko end tidligere. Vi har ikke nogen grund til at tro, at den her resistente bakterie er andre steder end på hospitalerne, siger hun.

Hvis du har brug for antibiotika, skal du have det

I samfundet udenfor hospitalerne er udviklingen en helt anden.

- Hos de praktiserende læger ser vi igen i år et fald i antibiotikaforbruget. Og det samme ses hos speciallægerne og tandlægerne. Så det er jo super dejligt, siger Ute Wolff Sönksen.

Hun mener faktisk, at niveauet er så lavt hos de praktiserende læger, at de ikke længere kun skal fokusere på at reducere forbruget, men især på at gøre noget ved selve valget af behandling.

- Hvis du har brug for antibiotika, skal du jo have det. Men hvis du kan nøjes med en smalspektret type (en type antibiotika, som går specifikt efter en eller få typer bakterier, red.), som skaber mindre resistens og desuden har færre bivirkninger, så er det naturligvis den, du skal have, slutter overlægen.

Artiklen er opdateret: Afsnittet med kommentar fra sundhedsministeren er blevet tilføjet efter udgivelse.