I Danmark er det gratis at komme på hospitalet. Men det betyder ikke, at alle typer af patienter får en behandling, der er lige god.
I en ny rapport har Uddannelses- og Forskningsministeriet kortlagt, hvordan midlerne til forskning indenfor sundhedsvæsenet bliver fordelt.
Rapporten har været længe ventet for Anders Perner, der er overlæge og professor i intensiv medicin på Rigshospitalet. Han er også næstformand i organisationen Lægevidenskabelige Selskaber.
- I dag er der en skævvridning mellem, hvilke sygdomsområder der får forskningsmidler. Rapporten viser, at der går mange til forskning indenfor områder som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, mens det er svært at skaffe penge til forskning i sygdomme som lungebetændelse.
- Det er med til at skabe ulighed i sundhedsvæsenet, da nogle patienter får en forbedret behandling, mens andre patienter ikke gør, siger han.
Dem, der betaler, bestemmer
Den nye rapport viser, at lige meget om pengene til forskning kommer fra staten eller fra private fonde, er der sygdomsområder, der får langt flere forskningskroner end andre.
I 2020 lå kræft på førstepladsen over det område, hvor der blev lavet flest forskningsforsøg. Der blev lavet tre gange så mange forsøg som ved neurologiske lidelser (sygdomme i nervesystemet som migræne eller parkinsons), der lå på andenpladsen.
Forklaringen er, at dem der betaler for forskningen bestemmer, hvad der skal investeres i og forskes i.
- Det er dem, der betaler, der bestemmer. De seneste ti år har staten og universiteterne fokuseret meget på innovation, og det der kan blive et produkt og sælges. De mange private fonde har fokus på specifikke patientgrupper og sikrer dem, siger Anders Perner.
Det er derfor ofte nye lægemidler, der bliver forsket i, og oftest til kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Især kræft får mange penge
Hvor meget fokus, der er på en sygdom, betyder også noget for, hvor mange penge der bliver postet i forskningen.
- Der er sygdomsområder, der generelt får mere eksponering og opmærksomhed i befolkningen. Eksempelvis kræftområdet. Derfor er der også stort fokus og mange penge i forskningen her, siger Anders Perner.
Han fortæller, at det samme gør sig gældende inden for områder som diabetes, da der i behandlingen er stort fokus på medicin og teknologisk udstyr, der eksempelvis kan måle blodsukkeret nemmere.
- Der er mindre fokus på livsstil, kost og træning, som vi ellers også ved er gavnligt at fokusere på, hvis man bliver syg med type-2-diabetes. Men det giver ikke et produkt, man kan sælge, og det er meget af forskningsstrukturen afhængig af, siger han.
Behandlinger skal også undersøges
Der er mange aspekter af sygehusvæsenet, der ikke handler om at udvikle nye former for medicin.
Det er eksempelvis forskning, hvor man undersøger om medicin og behandling, man bruger i dag, faktisk virker og hjælper patienterne.
- Man kan sige, at vi skal have mere patientnær forskning. Det er forskning, der direkte involverer patienterne, så vi kan få svar på, om det, vi gør hver eneste dag, giver mening og værdi for dem. Men det er meget besværligt at få penge til, siger Anders Perner.
Det kan være forskning i, om antibiotika eller smertebehandling bliver brugt på den rigtige måde. Hvordan træning og ernæring kan hjælpe patienter. Eller hvornår samtaleterapi virker bedst.
Ifølge Anders Perner er patientnær forskning et vigtigt område, der både kan spare staten for penge og spare patienten for unødig behandling, smerter eller gener.
- Vi gør en masse ting, som ikke er ny medicin. Vi bliver nødt til at udforske den medicin, vi allerede bruger i dag og alle de typer af behandling, der ikke er medicin, for at se, om vi kan gøre det på en bedre måde. Eller om der er noget, vi helt bør holde op med at gøre, siger han.