Faste besøg ved skoletandplejen er en af grundstenene i, at langt de fleste danske børn og unge har sunde, velplejede munde og tænder.

Men når først vi har pustet 18 lys ud i lagkagen og bliver myndige, har der været en regning forbundet med tandlægebesøget.

I hvert fald indtil for nylig, hvor den nye finanslov har udvidet den skattefinansierede tandpleje til også at gælde de 18-21 årige.

Anbefalingen er, at de fleste voksne danskere bør besøge tandlægen mindst én gang årligt. For folk med sunde tænder kan intervallet godt være eksempelvis halvandet eller to år, men mange kommer endnu sjældnere.

Forskere fra Københavns Universitet har gennemgået data fra alle landets tandlægebesøg mellem 2012 og 2016, og cirka 40 procent af den voksne befolkning kommer ikke til et årligt tjek, som sundhedsmyndighederne anbefaler.

For nogle går der adskillige år imellem besøgene, og det kan have ret alvorlige konsekvenser.

Det fortæller Kasper Rosing, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det lyder måske ikke så slemt, at man ikke lige kommer til tandlæge én gang om året. Men det kan faktisk blive et stort problem, fordi ubehandlede sygdomme i munden kan kan føre til omfattende behandlingsbehov. Især parodontitis er et eksempel på en sygdom i mundhulen, som øger risikoen for sygdomme i andre dele af kroppen, siger han.

Kan sprede sig til andre steder i kroppen

Det er især sygdommen parodontitis, en destruktiv betændelse i tandkødet og kæbeknoglen, som risikerer at blive alvorlig, hvis ikke den opdages i tide.

Derfor er det bekymrende, at så mange springer indkaldelsen til tandlægen over, fortæller Kasper Rosing.

- Parodontitis er en lumsk sygdom, som udvikler sig langsomt og ofte med symptomer, man først selv bemærker, når sygdommen er fremskreden. Det er virkelig en skam, fordi sygdommen i mange tilfælde kan forebygges og let behandles, hvis den fanges på et tidligere stadie.

Hvis man i lang tid går rundt med parodontitis, forsvinder en stor del af det fæste og den knogle, som tænderne sidder i.

Det giver løse tænder og i de værste, ubehandlede tilfælde ender det med, at tænderne falder ud.

Men betændelsen fra tandkødet kan også sprede sig til andre dele af kroppen.

Det fortæller Christian Damgaard, som er forskningsområdeleder og lektor på Københavns Universitet, hvor han forsker i parodontitis.

- Sygdommen er desværre i et vist omfang tabubelagt, fordi mange fejlagtigt tror, at sygdomme i mundhulen altid er selvforskyldte. Det er ikke tilfældet for parodontitis.

Forskning viser, at parodontitis også udgør en risiko for udvikling og forværring af diabetes, hjertekarsygdom og leddegigt.

Det skyldes, at bakterier fra munden kan komme ud i blodbanen og sprede sig til andre steder i kroppen.

- Parodontitis er ofte en god indikator for andre sundhedsmæssige problemer, og hvis det forebygges, har forskning vist, at det kan spare mange penge andre steder i sundhedsvæsenet, siger Christian Damgaard.

Regningen bliver kun større af at vente

Selvom den nye undersøgelse er baseret på tal fra 2012 til 2016, er Christian Damgaard ikke i tvivl: Vi er ikke blevet bedre til at gå til tandlægen siden.

- Der er en stigende ulighed i danskernes sundhed, hvor flere end forventet ikke følger anbefalingerne om at gå til tandlægen. I tillæg hertil har vi de seneste år haft flere perioder med corona-nedlukninger, hvor endnu færre har været i stolen, siger han.

For børn og unge er tandplejen ikke forbundet med en regning, men finansieret af skatten.

Grænsen for, hvornår man selv skal betale for at komme i stolen, har indtil for nyligt været 18 år.

Men de yngste voksne har været dårlige til at komme til tandlægen, og i forbindelse med den nye finanslov er tandplejen blevet uden egenbetaling indtil 21 år.

Ifølge Christian Damgaard er pengene en vigtig faktor.

- I Danmark ligger vi helt i helt i top på tandsundhed for børn og unge. Men kigger vi på voksne, falder tandsundheden iøjnefaldende, når vi sammenligner os med andre europæiske lande. Jo mere sygdom man har i mundhulen, desto større bliver regningen for behandling og forebyggelse. Det vil desværre afskrække mange af dem, som har mest brug for behandling, siger han.

Men selvom en regning på 500 eller 1.000 kroner kan virke afskrækkende, så er pengene godt givet ud på den lange bane, siger Kasper Rosing.

- I situationen kan det virke som en ærgerlig udgift, men regningen kan ende med at forhindre et ubehageligt sygdomsforløb og en væsentlig dyrere behandling i fremtiden.