Med udgangen af i dag har alle danske børn i alderen fem til 11 år fået en invitation til corona-vaccination i deres forældres e-Boks.
Det sker efter, at Sundhedsstyrelsen for knap to en halv uge siden besluttede at anbefale Pfizer/BioNTech-vaccinen til aldersgruppen i kølvandet på en godkendelse fra det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Men i vores nabolande er de ikke lige så langt fremme, når det kommer til at vaccinere de fem til 11-årige.
- I Danmark har vi været hurtige til at skære igennem og sige, at evidensen er stærk nok. Og vi kan rigtigt nok se på indledende forsøg samt data fra Israel og USA, at vaccinen er meget effektiv til at beskytte børn (USA og Israel har vaccineret aldersgruppen siden november, red.).
Det siger Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet.
I Norge, Sverige, Tyskland og Island er myndighederne stadig i gang med at vurdere, om de vil tilbyde vaccinen til de fem til 11-årige.
Mens Island forventer en beslutning inden for kort tid, kan myndighederne i Sverige og Tyskland ikke svare på, hvornår de har en afgørelse. De er i gang med selv at vurdere forskningen bag.
I Norge forventer myndighernde en afklaring til januar.
- Jeg vil tro, at landene når frem til samme konklusion som herhjemme. Især nu når vi ser en ny variant (omikron-varianten, red.), siger Flemming Konradsen.
I Finland afventer myndighederne mere information om sikkerheden - særligt i forhold til sjældne bivirkninger - før de tilbyder vaccinen til alle fem til 11-årige.
I mellemtiden bliver børn, der tilhører risikogruppen, eller børn, der bor med personer i risikogruppen, tilbudt en vaccine.
Situationen er ikke den samme
Ifølge Flemming Konradsen er der flere årsager til, at landene omkring os ikke har været lige så hurtige til tage beslutningen om at vaccinere de fem til 11-årige.
- Det har først og fremmest noget at gøre med den politiske opbakning og den faglige diskussion i landet om fordele og ulemper ved at vaccinere aldersgruppen. Derudover handler det i høj grad om, hvordan epidemien ser ud i landet, og hvordan trykket er på sundhedsvæsnet, siger han.
Epidemiens seneste udvikling i Danmark har ligget til grund for Sundhedsstyrelsen vaccineanbefaling til børn.
Det fortæller Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen:
- Det er vigtigt, at hvert enkelt land kigger på sin epidemi, og hvad det er, de kan forebygge her og nu. I Danmark kan vi se, at det i høj grad er børn i den her alder, der bidrager til et meget højt smittetryk, siger hun.
Norge har lige nu har en smitte-situation, der minder om den danske.
Men ifølge Flemming Konradsen har det haft en betydning, at smitteudbredelsen i landet har været lidt forsinket i forhold til vores.
- Norge har indtil for få uger siden været i en epidemiologisk situation, hvor man kan sige, at det ikke har været nødvendigt. Men nu overvejer de også, om de skal gå endnu længere ned i alder, siger han.
Corona-udviklingen er på nuværende tidspunkt mindre alvorlig i Sverige og Finland sammenlignet med Danmark og Norge.
- De har stået i en situation, hvor det nok har været svært at se behovet for at inddæmme smitten blandt fem til 11-årige. Men den situation kan ændre sig med den nye variant, omikron, og vinteren, siger Flemming Konradsen.
Vacciner er ikke nok
I sydeuropæiske lande som Frankrig, Portugal og Spanien har myndighederne suppleret vaccineprogrammet med flere restriktioner som brug af mundbind og afstandskrav.
Men i Danmark droppede vi restriktioner i nogle måneder. Det har også spillet ind på beslutningen om at vaccinere børn, mener Flemming Konradsen:
- Igennem en længere periode valgte vi en strategi herhjemme, hvor vi sagde, at vaccinerne var vores eneste forsvar. I Frankrig, Portugal og Spanien har de valgt at sige, at vacciner ikke er nok i sig selv. De skal understøttes af andre former for tiltag.
- Det fandt vi ud af lidt sent i Danmark, og derfor indførte vi igen mundbind i offentlig transport. Samtidig vurderede man, at vi var nødt til at tage børnene med, fortsætter Flemming Konradsen.
Eksperter er splittede om børne-vaccination
Det er ikke alle eksperter, der mener, at den hurtige beslutning om at vaccine fem til 11-årige er en god idé.
Blandt andet har Lone Graff Stensballe, der er børnelæge på Rigshospitalet og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi på Københavns Universitet, tidligere udtalt til DR, at det er en svær beslutning, som kræver, at vi bliver klogere på fordelene og ulemperne for børnene.
Hun mener blandt andet, at vi burde have ventet til, at vi havde flere data fra USA, hvor de har vaccineret børn i længere tid, end vi har.
- Vi skal helt klart kigge på dataene fra USA. For den her overvejelse er faktisk ikke så enkel, sagde Lone Graff Stensballe til DR for en måned siden.
Du kan læse mere om eksperternes holdningerne til at vaccinere de fem til 11-årige her.