Hvad har fysisk inaktivitet, forhøjet blodtryk og svær overvægt til fælles?

Det er alle risikofaktorer for at udvikle demens.

Men blandt de mange faktorer for at udvikle sygdommen er der nogle, som kan resultere i flere tilfælde end andre. Og netop dét har ny dansk forskning fra Nationalt Videnscenter for Demens set nærmere på.

Konklusionen fra forskerholdet bag peger på, at op mod hver tredje tilfælde af demens i Danmark formentlig skyldes risikofaktorer, som vi både som enkeltpersoner og samfund kan gøre noget ved.

Og der kan være en særlig gavn ved at kigge nærmere på risikofaktorer som fysisk inaktivitet, ukorrigeret høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt med et BMI over 30.

Det fortæller Kasper Jørgensen, der er neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet og én af forfatterne bag det nye studie.

- Desværre er de risikofaktorer, som vi ikke rigtigt kan gøre noget ved, såsom høj alder og genetik, dem, der fylder mest i daglig tale. Men der er faktisk en del omkring vores livsstil og helbred, som vi godt kan gøre noget ved, fortæller han.

- Det, vores forskning bidrager med, er at pege på, hvilke risikofaktorer der har det største potentiale, hvis man vil forebygge demens.

Færre danskere kunne få demens

Et større internationalt studie pegede i 2020 på i alt 12 risikofaktorer, som på globalt plan gives skylden for omkring 40 procent af demenstilfælde.

De inkluderer alt lige fra kort skolegang og hovedtraumer til rygning og depression.

På baggrund af såkaldte modelberegninger vurderer de danske forskere, at en ti procents reduktion af disse risikofaktorer kan betyde 1.700 færre tilfælde af demens i den danske befolkning. En 20 procents reduktion ville teoretisk kunne betyde 3.400 færre tilfælde.

Selvom tallene blot er teoretiske udregninger, der kan være forbundet med en række usikkerheder, så giver de alligevel et kraftigt fingerpeg om, at der kan være meget at spare både den enkelte og samfundet, fortæller Kasper Jørgensen.

- Der er en stor gruppe af personer med demens, som man kunne spare en masse lidelser. Og man kunne spare en masse bekymringer – både hos personen med demens, men så sandelig også hos deres pårørende, som jo også bliver ramt hårdt.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens anslås det, at godt 87.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. I 2035 forventes tallet at stige til mere end 134.000 personer, fordi der bliver flere ældre i samfundet.

Derfor kan der også være mange penge at spare det danske samfund for, hvis vi bliver bedre til at forebygge sygdommen, peger Kasper Jørgensen på.

- Det er markant billigere at forebygge demens end at have en masse personer med demens, som er plejekrævende. Mange med demens ender på plejehjem, og på den måde ender de med at blive en dyr gruppe for samfundet.

Og der ér plads til at blive bedre herhjemme, mener han.

- Vi har nok haft for lidt viden om, hvilke risikofaktorer der de vigtigste at prioritere. Vi har arbejdet lidt i blinde, når det har handlet om demensforebyggelse.

- Nu får vi nogle mere skræddersyede danske estimater, der siger mere præcist, hvad det egentlig er, vi skal fokusere på i herhjemme, forklarer Kasper Jørgensen.

Faktisk ligger hele to tredjedele af forebyggelsespotentialet i Danmark i de fire risikofaktorer fysisk inaktivitet, ukorrigeret høretab, forhøjet blodtryk og svær overvægt, fortæller Kasper Jørgensen.

Derfor er der ifølge Kasper Jørgensen også et meget klart råd, hvis man selv vil gøre noget for at minimere risikoen for at blive ramt af demens.

- Det er at være mere fysisk aktiv. Det er vigtigt at få pulsen lidt op i mindst en halv times tid om dagen. Dels opnår man en betydelig forebyggende gevinst i sig selv ved at være fysisk aktiv, men det har også en gavnlig effekt på blodtrykket – og samtidig bidrager det til at holde vægten nede, så man undgår svær overvægt.

- Så ved at bevæge sig mere, kan man faktisk påvirke tre risikofaktorer med ét hug.

Potentielt mange penge at spare

Hos Alzheimerforeningen kalder direktør Nis Peter Nissen den nye forskning for "meget interessant."

- Det viser jo, at der er et enormt stort potentiale i at forebygge, at mennesker for en demensssygdom. Hvis vi gør det, som forskerne i denne artikel viser, ville vi kunne forhindre, at rigtig mange danskere får en demenssygdom i fremtiden.

Hos Alzheimerforeningen har man også kendt til de internationale undersøgelser i flere år. Men det er nyt, at der på denne måde bliver set nærmere på, hvad det konkret kan betyde for Danmark.

- Vi får her et klart signal, som vi kan sende videre til politikerne og sige: Vi skal simpelthen sørge for at forebygge, at mennesker får en demenssygdom, lyder det fra Nis Peter Nissen.

Ifølge ham er det faktisk langt fra alle danskere, som ved, at man kan forebygge en demenssygdom.

Og hvis der blev oplyst om, hvordan man kan minimere risikoen for at få en demenssygdom - og samtidig sat bedre ind på forebyggelsesfronten, er der potentielt mange penge at spare, vurderer Nis Peter Nissen.

- Demenssygdom er en af de allerstørste udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Det er den fjerdehyppigste dødsårsag.

- Når man ser på tallene fra Nationalt Videnscenter for Demens, så er det jo flere tusinde tilfælde af demenssygdom man kan forhindre. Ganger man det op i forhold til, hvor dyrt det er at behandle og hjælpe mennesker med en demenssysgdom, så kan vi have at gøre med en samfundsøkonomisk gevinst på mellem en halv og en hel milliard kroner om året.