Pernille fik alvorlig hjernebetændelse af sjælden flåt-virus

Flåter med en farlig virus ser ud til at sprede sig i Danmark.

(Foto: Jørn Ungstrup)

Pernille Pedersen på 40 år bor i Faaborg på Sydfyn med sine to børn. Hun er ikke rigtig et naturmenneske.

- Jeg er mest til skønlitteratur og rødvin, griner hun, når man spørger.

Og hun har aldrig fundet en flåt på sig selv. Alligevel fandt hun sidste vinter ud af, at hun havde haft en infektion med den frygtede virus TBE.

En virus, der kommer fra skovflåter, og som tidligere kun sås på Bornholm.

TBE er frygtet, fordi den kan give en alvorlig hjernebetændelse.

Men den er så sjælden, at man normalt kun anser mennesker, der tilbringer meget tid i naturen på Bornholm, i risikogruppen for den.

Så selv om TBE havde spøgt tidligt i Pernille Pedersens månedslange sygdomsforløb, havde lægerne fejet den mulighed væk.

Hendes livsstil og bopæl passede simpelthen ikke til diagnosen.

- Allerede ved første indlæggelse havde en blodprøve været positiv for TBE. Men jeg kan huske, lægen sagde "Det skulle da være mærkeligt, hvis du var den første udenfor Bornholm, der har det".

Men TBE ser ud til at brede sig, og er ikke længere kun en 'Bornholmer-sygdom'.

Det bekræfter René Bødker. Han er epidemiolog på Københavns Universitet og har fulgt sygdommens udbredelse de sidste mange år.

- Det er en sjælden infektion, så vi skal ikke frygte den, hver gang vi har hovedpine. Men hvis der for eksempel er nakkestivhed, så er det vigtigt at lægerne har TBE i baghovedet. Det kan godt være, der aldrig har været TBE i deres område før, men sygdommen breder sig, siger han og fortsætter.

- Situationen er en anden nu end for ti år siden.

Influenza, stress eller jernmangel?

For Pernille Pedersen startede historien i oktober 2018 med symptomer, der mindede om influenza: Stærk hovedpine og træthed.

- Men efter en uges tid fik jeg det bedre. Men så kom det igen med fuld styrke efter endnu en uge, fortæller hun.

På det tidspunkt havde hun netop afleveret sin afsluttende opgave på universitetet, specialet, og hun overvejede, om det faktisk var et psykisk efterspil på det pres, det havde givet.

- Jeg gik til lægen, som bemærkede, at jeg havde lav blodprocent. Så fik jer jerntabletter. Men i løbet af nogle dage blev hovedpinen så slem, at jeg tog til vagtlægen.

Denne gang blev Pernille Pedersen indlagt. Den næste tid er tåget for hende, men siden har hun nærlæst sin journal.

- De fandt ret hurtigt ud af, at det var en viralt udløst meningitis (hjernehindebetændelse, red.). Men de havde svært ved at gennemskue, hvilken virus der havde udløst den, siger Pernille Pedersen.

TBE-flåterne kommer fra Sverige

Pernille Pedersens forløb er ret typisk. Det vurderer René Bødker fra Københavns Universitet.

- Læger skal tænke på det mest sandsynlige først. Og TBE er som regel ikke det mest sandsynlige, og kan være svært at dianosere med sikkerhed – især hvis der ikke lige er tale om en naturelsker fra Bornholm, siger han.

Men de seneste år har forskerne flere gange fundet TBE i flåter udenfor Bornholm. Og danskere, der hverken har været i udlandet eller på Bornholm, er blevet syge.

- I øjeblikket ser det ud til, at der er flåter med TBE i nogle små geografiske lommer ved Tisvilde Hegn. Genetisk kan vi se, at de ikke kommer fra Bornholm, men Sverige, siger René Bødker.

Og det er ikke overraskende. For i Sverige har TBE bredt sig ud i flere retninger fra Stockholms-området de seneste år.

Klimaet kan spille en rolle

Hvorfor TBE bliver mere normalt i Danmark, er der endnu ikke et endegyldigt svar på.

- TBE opfører sig ikke som andre flåtsygdomme. Så det er stadig en mystisk udbredelse, og vi kan ikke helt forklare det, siger René Bødker.

For eksempel er det typisk sådan, at selv om flåterne i et område har TBE, kan flåter kort derfra være sygdomsfri.

- I Tisvilde ser vi TBE i området omkring den populære naturlegeplads. Men få hundrede meter derfra er der ikke TBE, siger René Bødker, der flere gange selv har indsamlet flåter i området for at analysere dem.

Og klimaforandringer kan spille en rolle. For med varmere vejr kommer flere korte, milde vintre.

- En teori er, at det kan betyde, at flåter i forskellige livsstadier kan sidde på samme dyr samtidigt og så smitte hinanden. Men om det er forklaringen, det ved vi ikke endnu, siger René Bødker.

Flåten behøver kun at sidde et øjeblik

Pernille Pedersen var syg mange måneder og måtte gentagne gange indlægges på grund af kraftig hovedpine. Lægerne overvejede flere gange, om det kunne skyldes TBE.

- Men jeg gjorde det ikke let for dem. Jeg havde ikke været på Bornholm eller i udlandet for nyligt, og jeg er ikke det store naturmenneske. Så de afviste tanken, også selv om en blodprøve tidligt i forløbet faktisk tydede på det, siger hun.

Først i starten af 2019, hvor hun fik taget en spinalprøve, altså en prøve af den væske, der omgiver hjernen og rygmarven, fik hun endelig klarhed over, hvilken virus, der havde inficeret hendes nervesystem.

Prøven blev nemlig sendt til analyse i Wien, hvor nogle af verdens dygtigste eksperter på området har laboratorie.

Og det var den frygtede TBE.

- Så var der pludselig stor interesse fra læger og forskere. De bad mig blandt andet tegne den rute, som jeg havde gået i skoven mange måneder forinden.

For Pernille Pedersen havde gået ture i den lokale skov ved Faaborg, Pipstornskoven, og det må være her, at en flåt har bidt hende.

- Jeg opdagede aldrig en flåt. Men det har jeg så også lært siden, at det behøver man ikke med TBE, siger hun.

En flåt kan nemlig overføre TBE meget hurtigt. Virus sidder i dens mund, og kan altså springe over, så snart der er bidt.

Det er anderledes end det, man ser ved den mest almindelige flåtsygdom i Danmark, Borreliose. Det skyldes bakterien borrelia, som sidder i flåtens mave.

Derfor skal flåten have fat i længere tid, før der er risiko for den sygdom.

'Det må ikke være en skræmmekampagne'

Siden sygdomsforløbet har Pernille Pedersen lært meget om TBE. Ting, som hun egentlig er tilfreds med, at hun ikke vidste undervejs.

- Jeg var ret dårlig, men nåede aldrig at tænke katastrofetanker. TBE kan give varige mén, det har jeg ikke fået, så jeg er faktisk glad for, at jeg ikke skulle frygte det undervejs, siger hun.

Og forløbet har heller ikke ændret det store for hendes liv i dag. Pernille Pedersen kommer stadig i skoven med sine børn.

Pernille Pedersen kommer stadig i skoven, hvor hun formentligt er blevet bidt af en flåt med TBE. Her med sønnen August på 5 år. (Foto: PRIVAT)

- Jeg tænker, at sandsynligheden er så lille, det ikke giver mening at gå og frygte, at en TBE-flåt for eksempel ender på en af mine børn. Og jeg er også ked af, hvis min historie bliver en skræmmekampagne, siger hun.

René Bødker er enig.

Selv om TBE bliver mere almindelig i Danmark disse år, er den stadig så sjælden, at vi ikke skal gå og frygte den i det daglige.

Men sundhedspersonale i hele landet skal være opmærksomme, understreger han.

- Der er eksempler på, at den har været svær at diagnosticere, siger René Bødker og fortsætter.

- For forskere som mig er det vigtigt at kende til dem, der er blevet smittet, så vi kan se, om der er ved at opstå nye risiko-områder, så vi kan forebygge sygdommen, siger han.

Facebook
Twitter