Pernille Sunde var stolt over at være blandt de fem finalister, der skulle dyste i finalen i årets Ph.D. Cup, der blev sendt fredag aften.

For alle fem havde jo på en måde vundet ved at komme så langt, forklarer hun.

Men nu, hvor hun har hevet den endelige sejr hjem, er hun ekstra begejstret.

- Det er flødeskum på kagen, siger hun grinende.

Begejstringen skyldes ikke kun, at det er dejligt at vinde.

For Pernille Sunde fra VIA University College er det også vigtigt, at den slags forskning, som hun laver, får mere opmærksomhed.

Universitetsforskning løber med opmærksomheden

Hendes forskning er nemlig praksis-orienteret.

Det vil sige, at hun tager udgangspunkt i sin baggrund som skolelærer, når hun forsker.

Den type forskning bliver ikke altid lige så eksponeret i medierne som den mere generelle forskning fra de store universiteter, oplever Pernille Sunde.

- Og det er i grunden ironisk, for det er jo langt hen af vejen den type resultater, vi bygger meget af vores samfund på, siger hun.

Men med en førstepræmie i hånden skal Pernille Sundes forskning nok blive hørt og brugt.

For selv uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er imponeret over Pernille Sundes evne til at formidle sin forskning.

- Forskning skal nå ud til så mange mennesker som muligt. Den skal bruges. Og en god forsker skal kunne gøre sin forskning og dens betydning interessant, levende og forståelig, forklarer hun.

Nogle børn er bagud fra starten

Pernille Sunde har set på, hvordan folkeskolebørns talforståelse i starten af 1. klasse påvirker deres evne til at forstå mere kompliceret matematik i 4. klasse.

Nogle børn er nemlig ikke særlig stærke til matematik, når de går ud af niende klasse. Men hvornår begynder deres udfordringer med tal og regning?

Som folkeskolelærer undrede det Pernille Sunde. For langt de fleste børn burde kunne lære matematik. Kun få procent er talblinde.

Derfor besluttede hun sig for at lave en ph.d. om, hvordan børns matematiske forståelse udvikler sig i de første skoleår.

- Min forskning peger på, at børnene starter i skolen med meget forskellige forudsætninger. De elever, der senere får svært ved matematik, er bagud fra starten, siger Pernille Sunde.

Videoen her forklarer, hvilke regnestrategier hos små børn Pernille Sunde har set på. Artiklen fortsætter under videoen.

Video-credits: Ruta Babelyte (animation director), Henrik Malmgren (animator) & Ruta Babelyte Illustration (animation studio).

Pædagoger og forældre kan gøre en forskel

De regnestrategier, børnene anvender, er et udtryk for deres talforståelse.

Nogle tæller hvert eneste tal, når de skal plusse to små tal, mens andre oftere kan se mønstre i tallene.

Hvis et barn kun kan plusse ved at tælle, kan det være et tegn på mangelfuld talforståelse.

Og så er der en risiko for, at de kan få sværere ved mere avanceret matematik senere i skolelivet, sammenlignet med de børn, der ser mønstre i tallene.

Heldigvis kan forældre og pædagoger gøre noget for at hjælpe deres børn.

De kan nemlig stimulere børnenes talforståelse, allerede når børnene er 3-5 år.

- Når vi taler med vores børnehavebørn, er det vigtigt at vise, at tal og mængder betyder noget, siger Pernille Sunde.

Hun har selv holdt oplæg for pædagoger i børnehaver, der gerne ville sætte større fokus på at stimulere børnenes talforståelse.

Læs Pernilles gode råd til forældre, der ønsker at stimulere deres børns talforståelse her.