De fleste af os ved godt, at en varieret kost med fokus på fibre, fuldkorn og grønt er vigtig for vores sundhed.

En varieret kost sikrer, at du får de næringsstoffer, som krop og hjerne skal bruge for at klare dagen og vejen.

Men senere års forskning har også vist, at kosten kan have afgørende betydning for at opretholde en sund tarmflora med mange forskelligartede bakterier, som bl.a. producerer vitaminer og signalstoffer til vores krop.

I et forsøg på at undersøge, hvordan det står til med tarmen, har forskere fra University of California i projektet “American Gut” indsamlet prøver fra mere end 11.000 mennesker i 42 lande, som de har brugt til at kortlægge deres mikrobiota (den samlede pulje af bakterier) fra end deres tarm, hud eller spyt.

Nu viser de første resultater, at faktorer som kost, antibiotika og sygdom kan påvirke vores tarmbakterier.

Forskerne kan blandt andet se, at personer, der spiser 30 eller flere plantetyper i løbet af en uge har en større diversitet i deres tarmbakterier end personer, der spiser 10 eller færre plantetyper per uge.

De har altså mange flere forskellige bakterier, fordi de får en mere varieret kost.

- Det giver rigtig god mening, at jo flere forskellige typer næring bakterierne har til rådighed, desto flere bakterietyper vil kunne sameksistere. Det er det samme med økosystemer i naturen: En større tilgængelighed af varieret næring giver en større forekomst af forskellige arter, siger Tine Rask Licht, der er professor i tarmens mikrobiologi på DTU Fødevareinstituttet.

Fuldkorn og "tørre" grøntsager gavner tarmen

Hun understreger, at selvom forskere i udgangspunktet antager, at en divers tarmflora er en sund tarmflora, står det ikke skrevet i sten. Der er lang vej endnu, før forskerne kender alle sandheder om sammenhæng mellem kost og tarmbakterier.

Men vi ved, at når vi spiser fibertyper, som tarmbakterierne bl.a. omsætter til kortkædede fedtsyrer, så giver det nogle stoffer i vores tarm, som er rigtig gavnlige for vores sundhed, siger Tine Rask Licht.

Det handler om at spise kulhydrater og fibre, som vores fordøjelsessystem ikke omsætter med det samme. Hvis vi spiser stivelse - som fx hvidt brød og ris - eller sukker, bliver det optaget så tidligt i tarmen, at det slet ikke når ned til tarmbakterierne.

Når vi derimod spiser grøntsager eller fuldkorn, som fordøjes langsomt, giver det masser af næring, som tarmbakterier kan omsætte til at gode stoffer, som for eksempel medvirker til at regulere vores immunsystem.

Det er især de mindre vandholdige grøntsager, som eksempelvis rodfrugter, kål, jordskokker, porre, løg og så videre, der er fiberrige.

Kan planterig kost modvirke antibiotikaresistens?

Data fra “American Gut” viser også, hvordan antibiotika spiller ind på tarmens bakteriesammensætning.

Ikke overraskende har personer, som har fået antibiotika inden for den seneste måned, en lav diversitet i tarmfloraen, fordi bakterierne er døde eller deres vækst blevet bremset.

Mere overraskende er det, at dem, der spiser 30 plantetyper eller flere per uge, har færre af de gener, som forårsager antibiotikaresistens i tarmen, end dem, der spiser 10 eller færre plantetyper. En planterig kost kan altså måske være med til at beskytte os mod antibiotikaresistens.

Men datagrundlaget er småt, og forskerne adresserer ikke, hvorfor det er sådan. De gætter dog på, at de personer, der spiser småt med grønt måske spiser mere kød fra dyr, der er blevet behandlet med antibiotika eller spiser mere forarbejdet mad med antibiotikarester.

Tine Rask Licht har ikke kendskab til lignende resultater.

Er der sammenhæng mellem tarmbakterier og psyke?

Forskerne fra “American Gut” har også undersøgt tarmens mikrobiota hos 125 deltagere, der har rapporteret, at de lider af psykiske lidelser som depression, skizofreni eller posttraumatisk stresssyndrom.

Resultaterne sammenlignede de med tarmbakterie-sammensætning hos raske personer fra undersøgelsen, og de fandt ud af, at personer med psykiske lidelser har mere tilfælles med hinanden end med de raske - i hvert fald når det kommer til tarmflora.

Tidligere forskning har også vist, at tarmbakterier måske kan have indflydelse på nogle psykiske lidelser.

Men det er vanskeligt at afgøre, hvad der er hønen og hvad, der er ægget, ifølge Tine Rask Licht. For forskellene kan også skyldes, at mennesker med psykiske lidelser fx har nogle andre kost- eller aktivitetsmønstre, der afspejler sig i tarmbakterierne.

- Men når det er sagt, ved vi også, at bakterierne i tarmen producerer nogle signalstoffer, som kommunikerer med hjernen og kan regulere processer i både hjerne, hormonsystem og immunsystem, siger hun.