Når du irriteret vifter bananfluer væk fra frugtskålen, tænker du næppe over, at fluen og dig deler mere end kærligheden til pærer og bananer.

Hvis vi zoomer ind på det tre millimeter lange insekt, har vi det til fælles med den lille flue, at vi deler hele 75 procent af de sygdomsrelaterede gener.

Det betyder, at tre ud af fire gener, der forårsager sygdomme hos os mennesker, har tilsvarende opgaver i kroppen hos fluen.

- Det handler om, at livet sandsynligvis kun er opstået én gang på Jorden. Det vil sige, at de gener, proteiner og processer, som styrer livet, langt hen ad vejen er bevaret gennem evolutionen.

Det fortæller Kenneth Veland Halberg. Han er lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, hvor han sammen med et hold forskere netop har undersøgt hormonelle sammenhænge mellem bananfluer og mennesker.

Her har de gjort et interessant fund, som de netop har udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

Hormon har flere funktioner end først antaget

Forskerne har fokuseret på et hormon, som hedder Capa-hormonet. Normalt er hormonet kendt for at styre nyrerne i bananfluen.

Men forskerne har opdaget, at hormonet også har en vigtig indflydelse på stofskiftet.

- Vi opdagede, at Capa-hormonet har betydning for styringen af tarmens æltefunktion. Desuden regulerer den et andet hormon, AKH. Det er fluens svar på glukagon, som er et af de hormoner, der styrer sukkerstofskiftet hos mennesker.

- Det er yderst overraskende. Capa-hormonet er traditionelt set kendt for at styre nyrerne. Vores opdagelse viser dog, at hormonets primære funktion snarere er at regulere stofskiftet hos fluen, siger Kenneth Veland Halberg.

Når en bananflue indtager et måltid, påvirker Capa-hormonet altså først tarmenes æltefunktion til at fordøje maden. Det styrer nyrerne, så væske og giftstoffer bliver udskilt. Og det regulerer fluens sukkerstofskifte.

- Vi er nødt til at have et konstant blodsukkerniveau hele tiden. Hvis vi har et for lavt blodsukker, fungerer kroppen ikke optimalt. Hvis vi har et for højt, ligesom ved diabetes og overvægt, kan det lede til hjertekarsygdomme og nyresvigt, siger Kenneth Veland Halberg.

Ved at bruge genetiske værktøjer til at tænde og slukke cellerne i fluen, der udskiller Capa-hormonet, var det muligt for forskerne at skrue op og ned for blodsukkeret i bananfluen.

Når forskerne gjorde dette, døde fluen kort efter. Det understreger, hvor vigtigt Capa-hormonet er for fluens overlevelse, mener forskeren.

Kan forbedre personlig diabetesmedicin

I mennesker har vi et tilsvarende hormon til Capa-hormonet, der har navnet neuromedin U.

Hvis hormonet har samme indflydelse på sukkerstofskiftet hos os mennesker, som det har i bananfluen, kan det have stor betydning for udviklingen af fremtidige behandlingsformer af diabetes, fortæller Kenneth Veland Halberg.

- Hvis vi direkte kan omsætte vores viden i fluer til mennesker, har vi skabt grundlaget for udviklingen af en ny måde at behandle diabetes og andre relaterede livsstilssygdomme på.

Selvom vi i dag har flere måder at behandle diabetes på, er det ifølge forskeren ikke uvæsentligt at finde endnu en metode.

I Danmark lider omkring 300.000 danskere af diabetes, mens tallet er 450 millioner på verdensplan.

- Ophavet til en sygdom som for eksempel type 2 diabetes kan være forskelligt. Derfor er det også vigtigt, at vi har forskellige behandlingsmuligheder, lyder det fra Kenneth Veland Halberg, der nu skal til at teste forsøget på pattedyr.

Han understreger også, at fundet fortæller noget grundlæggende om, hvordan hormoner i dyr og mennesker fungerer.

- Vores studie understreger, at et hormon sjældent kun varetager én opgave. De udfører typisk mange forskellige opgaver i kroppen på samme tid.

- Det er derfor vigtigt, at vi får kortlagt disse funktioner samt får udviklet en forståelse af, hvordan de forskellige hormonelle signaler samarbejder om at styre vores krop i både rask og syg tilstand. Det kan lede til effektive behandlingsformer af alvorlige sygdomme. I den forbindelse spiller bananfluen en vigtig rolle, siger han.