Der er mange holdninger til, hvad du må spise, og hvad du ikke må spise, mens du ammer.

Et af de råd, der holder, er, at du ikke skal spise alt for meget tun og andre store rovfisk. Niveauet af kviksølv kan nemlig være højt i store rovfisk. Det kan påvirke hjernens udvikling hos barnet.

Derudover er du måske stødt på advarsler om at spise kål, chili og jordbær, da man mener, det kan give barnet ondt i maven eller gøre dem urolige.

Men ifølge Lis Munk, der er landsformand for Jordemoderforeningen, er det myter. Nogle børn kan måske blive generet af bestemte madvarer, men der er ingen generelle tendenser ved hverken jordbær, chili eller kål.

- Så mit råd er, at alt skal være med måde. Det er klart, at hvis du har spist flere kilo jordbær, får du måske også selv ondt i maven. Husk også at kigge på barnet. Nogle børn reagerer mere end andre, på det du spiser, siger Lis Munk.

Hun bakkes op af Christina Louise Lindhardt, der er sundhedsplejerske og forsker på Syddansk Universitet:

- Kvinder i Asien, Mellemøsten og Nordafrika spiser meget krydret mad og ammer samtidig. Så du kan spise, som du plejer. Barnet får ikke dårlig mave, hvis det er vant til, at mor spiser meget krydret mad, siger hun.

Du har måske hørt, at amingenen kan holde ægløsningen væk. Den er god nok. Det skyldes, at amningen udskyder menstruationscyklussen.

Men hvis du ikke ønsker, at din baby får en lillesøster eller lillebror inden for det næste års tid, så er det nok en god idé at bruge prævention, også selvom du ammer. For amning er ikke en garanti for beskyttelse.

Det er nemlig individuelt, hvor lang tid, der går, før menstruationen kommer igen. Det kan være efter en måned eller måske først efter et år.

Da den første ægløsning kommer cirka 14 dage før den første menstruation, kan du risikere at blive gravid.

- Man kan godt blive gravid, selvom man ammer. En måned efter fødslen, kan man få ægløsning og dermed blive gravid, hvis man ikke beskytter sig, siger Christina Louise Lindhardt.

Hvis du har svært ved at huske og er lidt mere distræt, end du plejer, så er det nok fordi, du har fået ammehjerne. Sådan lyder en påstand, der florerer blandt mange nybagte forældre.

Tanken bag ammehjerne er, at du som nybagt mor er så optaget af babyen, at du forsømmer andre ting i hverdagen. Men hvor meget er der om snakken?

Mens selve udtrykket ’ammehjernen’ ikke er særlig videnskabeligt, viser undersøgelser, at hjernen faktisk forandrer sig hos kvinder, når de bliver gravide og får børn. Det forklarer Åsa Fex Svenningsen, der er lektor og forsker i neurobiologi ved Syddansk Universitet.

- Blandt andet kan vi se ændringer i området hippocampus, som vi blandt andet forbinder med hukommelse, siger hun.

Hvorvidt det decideret fører til, at du bliver glemsom, er svært at svare på, da det er et komplekst område at forske i.

Men derudover får du som nybagt forælder også forstyrret søvnen, når babyen vågner og græder om natten. Og det kan påvirke dine evner til at tænke klart.

Det gælder både hos mor og far eller medmor, forklarer professor ved Aarhus Universitet Morten Kringelbach, som leder forskningsprojektet ’Forældrehjernen’.

- Vi ved, at når du har den her mangel på søvn, så får du sværere ved at huske ting. Du er simpelthen for træt til at fungere normalt. Mændene har de samme symptomer som kvinderne. Derfor synes jeg i øvrigt, det er forkert at kalde det ammehjerne, siger han.

Surfer du rundt på nettet, kan du finde et hav af blogs og debatindlæg om, hvilken type sut, der er bedst for dit barn.

Nogle mener, at sutten skal være rund, da det skulle minde mere om morens brystvorte.

Det fungerer måske for nogle børn, men som udgangspunkt er der ikke noget videnskabeligt bevis for, at en type sut er bedre end en anden. Det forklarer Christina Louise Lindhardt.

- Der findes få evidensbaserede artikler om sutter, men ingen om, hvilke sutter, der er bedst. I virkeligheden er det et gråzone-marked, hvor det er producenterne, der sætter trenden med hensyn til sutter, siger hun.

- Jeg mener, at forældre skal vælge den sut, deres barn har det godt med at have i munden. Nogle forældre ønsker en naturlig tilgang, når de vælger sut. Andre læner sig op ad sutter designet af tandlæger for at undgå tænder formet efter sutten, fortsætter Christina Louise Lindhardt.

Både Christina Louise Lindhardt og Lis Munk understreger, at det vigtigste at være opmærksom på er, at sutten opfylder den europæiske standard for sutter (EN 1400), og at du får amningen i gang, inden du introducerer babyen til en sut.

- En sut giver barnet en anden form for sutteteknik, og det kan gøre barnet forvirret ved brystet, siger Lis Munk.

Babygråd får de fleste forældre til at reagere med det samme. Men nogle mener, at babyen også skal lære at finde ro selv. Derfor skal du nogle gange lade den nyfødte ligge, selvom han eller hun græder.

Men den påstand holder ikke helt. Det forklarer Mette Skovgaard Væver, der er lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet:

- Selvfølgelig kan vi af forskellige grunde ikke altid lige komme til at tage vores baby op, hvis den græder. Og gråd i sig selv er jo heller ikke farligt. Men en baby skal ikke ligge alene og græde i længere tid.

Et spædbarn er fuldkommen afhængig af, at nogen drager omsorg for det, og gråden er det vigtigste redskab, babyen har for at sikre sin egen overlevelse.

- Det er vigtigt at forstå, at babyen har brug for andre for at få hjælp til at regulere sine negative følelser. For det kan babyen ikke gøre selv, siger Mette Skovgaard Væver.

Gråd kan være stressende for mange forældre. Men det er faktisk meningen, da det skal få forældrene til at reagere og finde ud af, hvad det er babyen har brug for.

- Det er klart, at det er vanvittig hårdt for de forældre, der har en baby, der græder rigtig meget. Der må man øve sig i ikke selv at blive overvældet følelsesmæssigt over gråden, siger Mette Skovgaard Væver.

Ifølge hende handler det om at øve sig på at kunne rumme sin babys gråd, også selvom det nogle gange kan være rigtig svært.

- Man kan øve sig i at have en trappestige af trøstestrategier. Hvis du ved, at din baby lige har fået mad, en ren ble og ikke har det dårligt, så kan du berolige dig selv ved at tale stille og roligt til baby og for eksempel sige ’jeg kan godt høre, at du er ked af det, men det er ikke noget alvorligt, og det skal nok gå over igen’, i stedet for som det første at løfte babyen op.