De gener, der gør bakterier resistente - altså i stand til at overleve en antibiotikakur – er ofte opbygget på en måde, så bakterierne kan overføre dem til andre bakterier, de møder på deres vej.

Derfor kan resistens sprede sig indenfor en bakteriekoloni. Endda på tværs af arter. Men hvorfor deler bakterierne så rundhåndet ud af deres gener?

Måske er de simpelthen bare venner. Vi har fulgt den tanke til dørs.

Tekst: Emilie Aagaard og Pernille Kjeldgaard Kristensen, Kilde: Nina Molin Høyland-Kroghsbo, KU, Programmering: Casper Glumsøe Bach, Tommy Faldt Pedersen og Jesper Winther

De snakker og har sex på kryds og tværs

Bakterier sender ikke SMS'er. Men de kan kommunikere med hinanden, og de deler også rundhåndet ud af deres gener. Det gør de gennem DNA-ringe, som kaldes plasmider.

De kan dele plasmiderne i en proces, som nærmest kan beskrives som ’bakteriesex’:

- Den ene bakterie rækker ud efter en anden bakterie, og der dannes en tunnel mellem de to bakterier. Sød musik opstår, bakterierne rykker tættere sammen, og til sidst svømmer et plasmid gennem en tunnel fra den ene til den anden bakterie, fortæller Nina Molin Høyland-Kroghsbo, der er adjunkt på Københavns Universitet.

Plasmidet indeholder langt fra alle bakteriens gener. Det indeholder faktisk kun nogle få gener, der for eksempel gemmer på opskriften for resistens overfor en bestemt type antibiotika.

Ved at have bakteriesex med forskellige bakterier kan en bakterie potentielt opnå resistens overfor flere typer antibiotika.

Og når den har fået evnen til at modstå flere forskellige antibiotikatyper, siger vi, at den er multiresistent.

Multiresistente bakterier findes allerede

Der findes bakterier, der kan overleve næsten al antibiotika. Hvis du får en infektion med sådan en, kan du potentielt dø af noget, der normalt kan klares ved en simpel antibiotikakur.

Men der er heldigvis meget, vi kan gøre for at undgå, at de multiresistente bakterier spreder sig. Blandt andet kan vi sørge for kun at bruge antibiotika, når det er nødvendigt.

- At spare på antibiotika kan indirekte minimere, hvor meget bakterier deler resistensgener med hinanden, siger Nina Molin Høyland-Kroghsbo.

Antibiotika slår nemlig både dårlige og gode bakterier i vores krop ihjel. På den måde giver en antibiotikakur mere plads til at de få overlevende bakterier, som hurtigt vil formere sig.

Men de overlevende bakterier er netop dem, der havde resistensgener. Og de vil altså nu udgøre en større andel af bakteriefloraen.

På den måde er en antibiotikakur potentielt med til at skabe flere og endnu mere resistente bakterier.