Duften af and og smagen af risalamande.
Det er nogle af de oplevelser, der kan forsvinde, når man har været ramt af coronavirus.
Men nu er der godt nyt til børn og deres forældre.
For en dansk undersøgelse viser, at børn, der har været smittet med coronavirus, sjældent oplever senfølger som træthed, nedsat lugte- samt smagssans og muskelømhed.
Mere præcist er det 0,8 procent af de smittede børn, der mærker til senfølger, som kendetegnes ved symptomer, der varer længere end fire uger efter infektionen.
- Senfølger hos børn er ikke så hyppigt, som andre studier tidligere har vist.
De siger Luise Borch, der er forskningsansvarlig afdelingslæge på Børn og Unge Afdelingen ved Hospitalsenheden Vest i Herning.
Det er hendes hold, der står bag undersøgelsen sammen med børne- og ungeafdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.
Derudover viser undersøgelsen, at senfølgerne forsvinder igen hos de fleste børn i løbet af en til fem måneder. Symptomerne kræver heller ikke indlæggelse.
Studiet er endnu ikke offentliggjort, men Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge på Institut for Klinisk Medicin - Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab, har læst det.
Resultaterne passer godt med, hvad han og kollegerne oplever på klinikken.
- Det er rart at få bekræftet, at senfølger hos børn er mindre hyppigt end det, som tidligere forskning har vist. De her resultater passer bedre med det, vi rapporterer af symptomer i klinikken. Vi får generelt få børn ind med senfølger, siger Klaus Birkelund Johansen.
Nogle ikke-smittede oplevede også symptomer
Mere end 30.000 børn i alderen 0-17 år har deltaget i undersøgelsen.
De har været inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe bestod af børn, der har været smittet med coronavirus, mens den anden gruppe har fungeret som en kontrolgruppe, hvor børnene ikke er blevet testet positive.
Børnene og deres forældre har fået tilsendt et spørgeskema, hvorefter forskerne har sammenlignet svarene.
Og her kunne forskerne faktisk se, at der i begge grupper var børn, som havde nogle symptomer, der varede i mere end fire uger.
Hvad det skyldes, vides ikke præcist.
- Det kan være coronanedlukninger eller anden virus, der giver børnene i kontrolgruppen nogle symptomer, siger Luise Borch.
- Vi trak dem fra, og den rest, der var tilbage, er symptomer, der kan tilskrives coronavirus - og det er altså omkring en procent.
Kan der være nogle i kontrolgruppen, der har haft corona?
- Ja, det kan der godt.
Hvordan påvirker det studiet, hvis nogle i kontrolgruppen har haft corona?
- Så vil tallet for senfølger selvfølgelig være lidt højere, fordi nogle af deres symptomer også skyldes senfølger.
Svækker det studiet?
- Jeg tænker ikke, det svækker det, men det er en begrænsning i studiet og noget, man skal have for øje. Ligesom med alt andet forskningslitteratur.
De mindste slipper nådigst
Klaus Birkelund Johansen kalder undersøgelsen interessant og spændende.
- Det er utroligt vigtigt, at der kommer sådan en undersøgelse her, der er baseret på valide data. Det er en veludført undersøgelse, der i øvrigt er meget stor, siger han.
Han fremhæver dog enkelte begrænsninger:
- Svagheden er, som forskerne også selv skriver i deres rapport, at få af dem, som har modtaget undersøgelsen, har besvaret den, siger Klaus Birkelund Johansen og fortsætter
- Spørgsmålet er, om de personer, der har senfølger, er mere tilbøjelige til at svare på end dem, der ikke har. Og om dem i kontrolgruppen, der har haft det dårligt, er mere tilbøjelige til at svare på skemaet.
Men generelt ligner gruppen af syge og kontrolgruppen hinanden i alderssammensætning. Og det styrker, ifølge Klaus Birkelund Johansen, resultaterne.
Undersøgelsen viser, at det oftest er børn mellem seks og 17 år, der får senfølger, mens de små børn slipper mere nådigt.
I studiet har forskerne ikke lavet yderligere aldersfordelinger blandt de seks til 17-årige.
- Og det er selvfølgelig noget, man bør kigge på fremover. Det er ikke sikkert, at forekomsten af senfølger er den samme blandt de seks til 12-årige og de 12 til 17-årige, siger Klaus Birkelund Johansen.
Forældre og børn kan være lidt mere trygge
Luise Borch håber, at studiet kan være med til at gøre forældre og børn mere rolige.
- I hvert fald er det en brik i puslespillet til at få det fulde billede af, hvad man kan forvente, når man får en infektion, siger hun.
Det vides dog ikke, om billedet af senfølger og indlæggelser ville have set anderledes ud, hvis den nye omikronvariant havde været medregnet.
- De børn, vi har inkluderet, har haft flere forskellige varianter. Men omikronvariant er helt ny, og derfor har ingen af børnene haft den, hvilket gør, at vi ikke kan sige, om varianten skaber flere senfølger eller indlæggelser for børn, siger Luise Borch.
Forskere på Rigshospitalet er også på vej med et studie om corona-senfølger blandt børn.
Dette omtalte studie er accepteret af tidsskriftet European Journal of Pediatrics, men afventer endnu udgivelse.