Sygdoms-sæsonen er over os: Få styr på, hvornår dit barn har brug for antibiotika

Sverige har nedbragt antibiotikaforbruget til børn med 74 procent, men i Danmark halter vi gevaldigt efter.

I 2013 undersøgte forskere 23 børnehaver og vuggestuer for bakterier og virus. I mere end 90 procent af prøverne blev der fundet sygdomsfremkaldende virus. (Foto: © Linda Kastrup, Scanpix)

I de fleste tilfælde er antibiotika unødvendigt.

Sådan lyder budskabet i en ny kampagne fra Danmarks Apotekerforening, der henvender sig til forældre, som er i tvivl om, hvornår deres børn har behov for medicinen.

Den store sygdomssæson er nemlig over os. Overalt er snotnæser, kradsende halse og sviende øjne at begyndt pible frem.

Og det går særligt hårdt ud over børnefamilierne. For vuggestuer, børnehaver og fritidsklubber er et mekka for virus og bakterier, der spreder sig lynhurtigt i de små rum med de mange mennesker.

Som forælder er det hårdt at se, når børnene har ondt. Derfor kan det også virke naturligt at bede lægen om en recept på antibiotika, som kan udrydde sygdommen. Hurtigt.

Men de fleste infektioner klarer barnet selv. Med den rette pleje. Og det gælder uanset, om infektionen skyldes bakterier eller virus.

Guide til tre almindelige børne-infektioner

  1. 1

    Øjenbetændelse går som regel over af sig selv i løbet af en uge. Symptomerne kan være røde øjne, svie og pus, der klistrer øjnene sammen. Rens forsigtigt barnets øjne flere gange dagligt med sterilt saltvand. Vask hænder ofte for at undgå smitte, og prøv at undgå, at barnet klør sig i øjet. Kontakt lægen, hvis der er meget tykt, gult øjenflåd, eller hvis barnet ikke er i bedring efter en uge.

  2. 2

    Børnesår er en ufarlig infektion i huden, der smitter ved berøring eller indirekte kontakt, eksempelvis via håndklæder. Børnesår begynder som røde knopper, der udvikler sig til blærer og danner gule sårskorper. Børnesår kræver altid et besøg hos lægen. Du kan hjælpe behandlingen på vej ved at vaske hænder ofte og skifte tøj, håndklæder og sengetøj dagligt.

  3. 3

    Forkølelsessår begynder ofte som en prikkende fornemmelse i huden, der udvikler sig til små væskefyldte blærer, som danner sår med gullig skorpe. Virus smitter ved berøring, så vask hænder ofte, og undgå at barnet piller i såret. Du kan smøre med creme mod forkølelsessår – jo før man starter, jo bedre virker cremen. Forkølelsessår heler i løbet af 7-10 dage, men vender ofte tilbage. Kontakt lægen, hvis det er første gang, dit barn har forkølelsessår, eller hvis det ikke forsvinder af sig selv.

- Luftvejsinfektioner som halsbetændelse og mellemørebetændelse skyldes som regel virus og bør ikke behandles med antibiotika, men det er vigtigt, at man tager en snak med sin læge om, hvad den rigtige behandling er. Behovet for behandling er individuelt, siger Jette Nygaard Jensen, der ph.d. og projektleder på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Flere bivirkninger end fordele

Forældre er vant til at skulle væbne sig med tålmodighed. Men som forælder til et sygt barn, skal man væbne sig med endnu mere.

- Små børn har i gennemsnit otte infektioner om året af op til en uges varighed. Sygdom tager tid, og der skal være plads til, at det går over af sig selv, siger Jette Nygaard Jensen.

Tålmodighed kombineret med ro og smertestillende er ofte den bedste behandling.

I dag ved man for eksempel, at kun ét ud af 20 børn med mellemørebetændelse oplever effekt af at blive behandlet med antibiotika, og effekten består i et halvt eller et helt døgns kortere sygdom.

Til gengæld får et ud af 14 børn bivirkninger som udslæt eller diarré af medicinen.

Svenskerne har overhalet Danmark indenom

Siden 2008 er antallet af recepter på antibiotika til børn i alderen 0-4 år falde med næsten 40 procent.

Alligevel halter vi i Danmark gevaldigt efter vores svenske naboer, når det kommer til at få bragt antibiotikaforbruget til børn ned.

Tidligere i år viste en undersøgelse fra Rigshospitalet, at fire ud af 10 danske børn i deres andet leveår blev behandlet med antibiotika for øjenbetændelse. Det gør vores forbrug fire gange større end det svenske.

Og det er på trods af, at antibiotika mod øjenbetændelse som regel er unødvendigt.

Ifølge Jette Nygaard Jensen skyldes det først og fremmest, at svenskerne fik øje på deres overforbrug længe inden os:

- For 20-25 år siden fik svenske børn markant mere antibiotika end danske. Men i 1994 opdagede svenskerne, at de havde et problem og satte massivt ind. I dag har de bragt forbruget ned med 74 procent blandt mindre børn.

En anden faktor kan være de lempelige svenske arbejdsmarkedsregler for fx børns sygedage. I Sverige må forældre have 120 af dem per barn, og det giver en del mere tålmodighed at operere med.

Forældrene skal vide mere

Inspireret af af svenskerne startede Herlev og Gentofte Hospital sidste år et projekt, hvor sundhedsplejersker bliver uddannet til at være ambassadører for et mindre antibiotikaforbrug.

Når sygeplejerske i Gentofte, Hørsholm og Egedal kommuner kommer på besøg til otte måneders kontrol giver de forældre en bog om antibiotika til børn og klæder dem samtidig på med viden om, hvornår antibiotika er nødvendigt, og hvornår det ikke er.

- En tidligere undersøgelse har vist, at læger i Region Hovedstaden overordnet oplever forældres viden om antibiotika som mangelfuld, så det er vigtigt at klæde forældrene på, siger Jette Nygaard Jensen.

Ofte oplever lægerne også et pres til at udskrive antibiotika. I Region Hovedstaden svarede 88 procent af lægerne i et spørgeskema, at de havde følt pres fra forældre.

Pas på børnenes tarmbakterier

I Gentofte, Hørsholm og Egedal kommuner lærer sundhedsplejersken nybagte forældre, hvornår antibiotika er nødvendigt - og hvornår det måske ikke er. (Foto: © Jacob Rømeling)

Samtidig viser undersøgelser ifølge Jette Nygaard Jensen, at der er en klokkeklar sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og hvor meget antibiotika, 0-6 årige børn får.

Jo længere uddannelse, desto mindre antibiotika. Et faktum, der er med til at sætte en streg under, hvor vigtig viden om emnet er.

- Antibiotika er et vidundermiddel, men det skal bruges med omtanke, for vi kan risikere, at det gør mere skade end gavn. Både i form af bivirkninger på kort sigt og i form af antibiotikaresistens på længere sigt, siger Jette Nygaard Jensen.

Samtidig er forskere de senere år begyndt at interessere sig for, hvordan brug af antibiotika spiller ind på sammensætningen af tarmbakterier.

Antibiotika slår nemlig ikke kun de dårlige bakterier ihjel, men også de gode. Og dem har vi brug for. Særligt i de første leveår. For nyere forskning indikerer, at risikoen for sygdom senere i livet kan blive større, hvis ikke tarmbakterierne udvikler sig normalt i den spæde barndom.