Det er en helt normal begyndelse til et afsnit af tv-krimien Barnaby.
Vi er i en britisk landsby. Her er stråtækte huse med nyklippede græsplæner, blomsterhaver og stengærder. En gråhåret kvinde cykler gennem de smalle gader. Solen skinner. Der er fugle, som fløjter.
Alt er idyl. Landsbyens glade slagter står endda i døren til sin butik og nikker høfligt til kvinden, da hun cykler forbi.
Sådan er indledningen, mens forteksterne ruller over skærmen til afsnit tre i tredje sæson af Barnaby.
Og netop fordi det er en tv-krimi, ved vi også, at der lurer noget under overfladen. Alt er ikke bare fryd og gammen i den fiktive landsby Midsomer Mallow, hvor beboerne gør klar til at konkurrere med nabolandsbyerne om titlen som “Perfekt Landsby”.
Men alt er ikke idyl. Inden afsnittet er slut efter 1 time og 40 minutter er fem personer døde.
Den første bliver stukket ned med en køkkenkniv.
En mand bliver spiddet med en høtyv.
En kvinde drikker forgiftet vin.
En bliver stukket ihjel.
Og en kvinde bliver kvalt med en pude.
Der er kort sagt utroligt mange mord i den lille landsby. Men hvor realistisk er det i virkeligheden?
For eksempel er der måden, som ofrene bliver dræbt på. Der er mange fantasifulde mordvåben i Barnaby. Her faktatjekker vi tre eksempler.
document.addEventListener("DOMContentLoaded", function() {renderStoryComponent('story-3057a4f1ad39543b51560ed597a6eb4d');});
1. Mord med nikotin
I et afsnit bliver Anna, der er spansk au pair hos en familie i Midsomer, dræbt af en indsprøjtning med flydende nikotin.
Nikotin er et stof, der påvirker og bedøver de samme receptorer i hjernen som heroin. Og det kan man få en overdosis og dø af. Men kan man også dø af nikotin?
- Der findes flere eksempler på det fra virkeligheden, siger Kira Astakhova, der er lektor på Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet.
document.addEventListener("DOMContentLoaded", function() {renderStoryComponent('story-b2683a762764a2fe24db81897f84e387');});
Måske er nikotin ikke blevet brugt som mordvåben. Men hvis man ser på den videnskabelige litteratur, så er der beskrevet flere eksempler på selvmord og ulykker, der har involveret nikotin.
Især med for eksempel de sprøjtegifte til ukrudt, der indeholdt nikotingifte. De var almindelige i Danmark fra 1956-1987.
Det kan altså godt lade sig gøre, at dræbe med nikotin. Men menneskekroppen vil reagere på nikotinen lang tid før, at man kommer i nærheden af en overdosis, så man kan nå at reagere og stoppe indtaget. Blandt andet bliver man svimmel.
Samtidig skal der rigtigt meget nikotin til.
- Der skal mindst 100 milligram ren nikotin til at slå en voksen ihjel, og det skal sprøjtes direkte ind i blodet, fortæller Kira Astakhova.
Til sammenligning får man cirka to milligram ved at ryge en cigaret.
2. Mord med strøm
Gerningsmanden – og ham skal Barnaby og seerne selv have lov til at finde, så det afslører vi ikke her - har parkeret en bil ved en transformatorstation. Morderen har trukket kabler fra den og forbundet dem til bilen. Føreren bliver ristet og dræbt.
Og jo, det kan man faktisk dø af.
- Det er jo et godt valg med en transformatorstation, for det er højspænding, som medfører de største farer, siger overlæge Anette Kærgaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning.
Hun er blandt andet i gang med et forskningsprojekt, der hedder ”Senfølger efter elulykker”.
document.addEventListener("DOMContentLoaded", function() {renderStoryComponent('story-c72ccde9abc594e3c1e9ed5bff013d16');});
Men mindre kan faktisk også gøre det. Vores hjerter slår på grund af stød fra strøm, som man også kan se på et hjertekardiogram, hvor hjerterytmen hopper op og ned.
- Hvis man er uheldig og bliver ramt af strøm på et tidspunkt, hvor hjertet er følsomt, så kan man også dø af almindelig husholdningsstrøm. Det er sjældent, at det sker, men det er muligt, siger Anette Kærgaard.
I det hele taget er det sjældent, at nogen omkommer i Danmark på grund af elulykker. Ifølge statistikkerne er der 0-2 dødsfald om året.
3. Mord med trøffelolie
En lokal bonde myrdes, da han bliver bundet fast og dækket med trøffelolie, der tiltrækker vildsvin. Og de gnaver lystigt i ham. Han dør.
- Det lyder meget fantasifuldt, siger Morten Elmeros, der er seniorrådgiver på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Men der er sikkert tilfælde fra virkeligheden, siger Elmeros, hvor vildsvin har bidt af for eksempel et kadaver af en ko eller lignende. For svinene æder alt. Men de går først og fremmest efter frugter, agern, rødder, insektlarver, snegle og hvad de ellers kan finde, når de roder rundt med trynen i skovbunden.
- Der er ingen tvivl om, at vildsvin er altædende. De vil bare ikke finde trøffelolie specielt interessant, siger Morten Elmeros.
Faktaboks: Bloddryppende britisk idyl
- •
Hvis man kigger på Midsomer, som er det fiktive amt, hvor serien foregår, er der utroligt mange mord per indbygger. Seriens mange pæne middelklasseborgere er blodlystne mordere.
- •
Men det er vanskeligt at sammenligne tal fra virkeligheden med det fiktive Midsomer, hvor der mangler statistikker som for eksempel indbyggertal. Men BBC forsøgte at gøre det i 2011.
- •
Virkelighedens Midsomer hedder Oxfordshire, hvor store dele af serien også er blevet filmet. Her bor der cirka 680.000 personer.
- •
Hvis Midsomer har det samme antal indbyggere, så vil det have en mordrate på 32 mord per million indbyggere med de afsnit, der var sendt indtil da. I gennemsnit dør der 21 personer om året i Midsomer. Det er 2,6 personer per afsnit.
- •
I virkelighedens Oxfordshire er der 10 mord per millioner indbyggere. Og for London var det cirka 15, dengang BBC regnede på det i 2011.
- •
I Danmark var der 0,9 mord per million indbyggere, hvis man ikke tager Grønland med i regnestykket.
- •
Der har dog været afsnit uden mord. Et enkelt. Det var i 2016, hvor der ikke var et eneste mord. Og de mange fans var rasende og klagede højlydt over afsnittet.