Jeg var til et bryllup sidste weekend, hvor der blev holdt den ene smukke tale efter den anden.

På et tidspunkt holdt gommens bedste ven en tale, hvor han undervejs var nødt til at tage sine briller af, fordi han ikke kunne gennemføre den følelsesladede del af showet, hvis han kunne se sin ven være rørt.

Tricket med at tage brillerne af virkede næsten for ham. Men den tydeligt sentimentale stemning ramte til gengæld alle os med kontaktlinser eller gode øjne lige i mellemgulvet.

At se tårerne trille langsomt ned ad de to mænds kinder førte et kor af snøften og et hav af brugte lommetørklæder med sig i hele lokalet. Også hos mig.

Og selvom situationen måske ikke var helt den samme, kender du formentlig godt til følelsen af ikke at kunne undgå selv at græde, når man ser andre gøre det.

Rigtig mange danskere så for nogle uger siden badminton-stjernen Victor Axelsen græde ukontrolleret, da han vandt guld ved det netop overståede OL.

Hvis tårerne pludselig trillede ned ad dine kinder, er det helt og aldeles naturligt.

Det fortæller Henrik Høgh-Olesen, som er professor i psykologi på Aarhus Universitet.

- Vi mennesker er sociale dyr, som i høj grad er afhængige af hinanden. Derfor reagerer vi kraftigt, når vi opfanger signaler fra andre mennesker, og her er gråd et af de allerstærkeste. Når vi ser andre græde, opstår noget, som hedder affektsmitte, og vi bliver påvirket af deres følelser, siger han.

Du behøver ikke at kende personen

Stærke signaler som gråd aktiverer noget i vores hjerner, som kaldes spejlneuroner.

Selv når vi for eksempel bare ser en skiløber i fjernsynet, så aktiverer hjernen automatisk mange af de muskler og mekanismer, som vi ville bruge for selv at stå på ski.

Det er også derfor, at du pludselig kan få tårer i øjnene, når du ser en fremmed mand ved navn Victor, som græder efter at have vundet i badminton – eller når Kronprins Frederik bliver rørt over at skulle giftes, fortæller Henrik Høgh-Olesen.

- Gråd er det, vi kalder for nøglestimuli. Det betyder, at det er et af de signaler, vi reagerer stærkest på, når vi ser det hos et andet menneske. Et så stærkt signal, som det Victor Axelsen sendte ud, vil altid give en stærk reaktion – og det er derfor, så mange blev berørt af det, selvom han ”bare” er en atlet på tv, siger han.

Historien bag Victor Axelsens reaktion gør selvfølgelig, at vi endnu bedre kan leve os ind i de store følelser.

Det kræver nemlig ikke en OL-sejr at kende til følelsen af forløsning, lettelse og ren lykke, understreger Henrik Høgh-Olesen.

- Vi kan sætte os ind i den enorme glæde og forløsning, som strømmer ud af ham. Han åbner op helt ind til kernen af sine følelser, og det aktiverer alle vores spejlneuroner på én gang. Den måde, han giver slip på, er næsten som at se et barn græde, og på den smukkeste måde ser vi en artsfælle, som reagerer helt inderligt, siger han.

Alligevel virker gråden endnu stærkere på os, hvis den kommer fra personer, som vi kender og ligner meget.

For eksempel familie eller tætte venner, fortæller Henrik Høgh-Olesen.

- Jo tættere knyttet man er med den grædende person – eller jo mere man minder om hinanden – jo mere empati og sympati opstår der. Hvis der er en person, som du i høj grad kan spejle dig i og relatere til, kan du bedre sætte dig ind i, præcis hvordan de har det, siger han.

Det er helt unikt, at vi mennesker græder

Vi mennesker er de eneste dyr, som græder med tårer.

Krokodiller kan bruge tårekanalerne til at fjerne salt fra deres øjne, men ellers kan andre dyr enten klynke eller pive, når de har brug for hjælp eller har ondt. Men uden tårer.

Og tårerne er en tydelig måde, vi mennesker kan understrege vores følelser og behov med, fortæller Henrik Høgh-Olesen.

- Når vi tilføjer tårer, er det et meget stærkere signal til andre. Lige meget om du er to måneder eller 90 år gammel, betyder gråd stort set altid det samme – jeg har brug for din hjælp eller støtte. I psykologien kalder vi signaler som gråd for ’hard to fake’, fordi de er så grundlæggende, at vi kun reagerer på dem, når det er oprigtigt, siger han og fortsætter:

- Det giver os samtidig muligheden for at græde i stilhed. Det var virkelig nyttigt, når vi tidligere skulle snyde rovdyr eller sende signaler, som kun andre mennesker kunne opfange. På den måde er vi meget komplekse, siger han.