Da man startede med at rulle coronavaccinerne ud, var formålet først og fremmest at forebygge alvorlig sygdom og død.
Men sidenhen fandt man også ud af, at vaccinerne var effektive til at begrænse smittespredningen i samfundet.
- Det viste sig, at vaccinerne var så gode, at de også havde en stor smitteforbyggende effekt. Så vi har været heldige med, at vi har kunnet holde samfundet åben så længe, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.
At forebygge smitte har blandt andet været et af argumenterne for, at man også har valgt at vaccinere børn helt ned til fem år.
Og det har da også haft en effekt i forhold til den variant af coronavirus, som har har været dominerende herhjemme siden i sommer: Deltavarianten.
- I forhold til deltavarianten kan vi se, at vaccinerne giver en stor smitteforbyggende effekt, siger Camilla Foged.
Hun forklarer, at man stadig kan smitte med deltavarianten, hvis man er vaccineret, men man smitter meget mindre, end hvis man ikke var vaccineret.
Men nu er sitautionen ved at ændre sig, og smitten i samfundet stiger, selvom cirka 80 procent af befolkningen har påbegyndt vaccination.
Så hvordan kan det være?
Situationen har ændret sig
Det skyldes især den nye variant af coronavirus, som er på vej til at blive den mest dominerende herhjemme og i resten af verden: Omikron.
- Nu har vi kendt omikron i tre uger, og den spreder sig hastigt i hele verden. Desværre virker antistoffer i kroppen ikke lige så godt overfor omikron, så den er en større udfordring i forhold til de nuværende vacciner.
Det siger Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef ved Statens Serum Institut.
- Det betyder at vi, selvom vi er fuldt vaccinerede, godt kan blive smittede og dermed smitte andre. Det positive er, at vaccinerne stadig ser ud til at beskytte godt mod alvorlig sygdom, indlæggelser og død. Især tredje stik gør en stor forskel, fortsætter Troels Lillebæk.
Udover at omikron smitter meget, er det også en udfordring, at nogle personer ikke har symptomer, forklarer Camilla Foged:
- Vi kan se, at to ud af fem er smittede uden at have symptomer. Det gælder også blandt de vaccinerede. Og det er problem i forhold til at kontrollere smitte.
- Det eneste, vi kan gøre nu, er at forsinke smitten. Nu handler det om at undgå, at vores sygehuse bliver overbelastede, siger hun.
Hun understreger, at det stadig er vigtigt at blive vaccineret også selvom, man er sund og rask og ikke er i risikogruppen:
- Man skal ikke føle, at det er spildt at blive vaccineret, for det er det absolut ikke. Jo mere immunitet, vi har i befolkningen, desto bedre. Og der vil stadig være en vis smitteforbyggende effekt. Vi er bare ikke sikre på, hvor stor den er i forhold til omikron. Det finder vi ud af snart.
Strategien er at dæmpe smitten
I øjeblikket er forskere og medicinalvirksomheder i gang med at finde ud af, om boostere er nok til at bekæmpe omikron-varianten, eller om vaccinerne skal opdateres.
Moderna og Pfizer/BioNTech har tidligere meldt ud, at de kan opdatere deres vacciner relativt hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.
Pfizer/BioNTech siger blandt andet, at de kan have en opdateret vaccine klar indenfor 100 dage.
Men det kommer til at tage tid at få rullet vaccinerne ud til befolkningen.
- Så det kan vi ikke rigtig basere en strategi på. Det bedste, vi kan gøre, er at fortsætte med at vaccinere med de vacciner, vi har, og så lave nogle restriktioner, der lægger en dæmper på smitten. Det går simpelthen for hurtigt med smitten i øjeblikket, siger Camilla Foged.
Troels Lillebæk fra Statens Serum Institut forventer både markant stigende smittetal og et øget antal indlagte på vores sygehuse på grund af omikron:
- Strategien nu er at dæmpe smittens udvikling, så hospitalernes og sundhedsvæsenets funktioner kan opretholdes bedst muligt uden at bukke under for belastningen, og så vi afbøder, at samfundskritiske funktioner lammes, siger han.