Mindst hvert tredje barn har astma eller allergi, og tallene er i stigning. Det kan blandet andet skyldes, at børn vokser op i byen fremfor på landet, vurderer nogle forskere.
De forklarer, at bylivet er mere sterilt, og at der her er færre forskellige bakterier end på landet. Og det kan være et problem.
Børn har nemlig brug for at blive udsat for mange forskellige bakterier for at udvikle et stærkt immunforsvar, der er kroppens forsvarsmekanisme mod sygdomme. Det forklarer forsker i autoimmune sygdomme på Rigshospitalet Julie Antvorskov i dokumentaren Din Geniale Krop på DR1.
For at bevise forskellen på bakteriesammensætningen i byen og på landet laver forskere fra Hvidovre Hospital i dokumentaren et forsøg med et bybarn og et landbarn.
Testresultat: Landbarnet har flest forskellige bakterier
I forsøget vil forskerne finde ud af, hvilke forskellige bakterier børnene hver især møder en formiddag i deres daglige omgivelser. De to testpersoner er landbarnet Ylva og bybarnet Sonja:
- •
Ylva er 6 år og bor på landet på Sydfyn. En almindelige formiddag leger hun ude i det høje græs, spiser planter lige fra haven og klapper families bondegårdsdyr.
- •
Sonja er 5 år og bor i København. Hun går i børnehave i en lejlighed på Vesterbro, hvor hun leger med puslespil og synger fællessang.
Forskerne tager en bakterieprøve af de to børns hænder. Og resultaterne er ganske rigtigt forskellige:
- Det ser ud til, at der er flere usædvanlige bakterier hos landbarnet i forhold til bybarnet, siger Peder Worning, der er bakterieforsker på Hvidovre Hospital og står bag forsøget.
Sådan lavede forskerne bakterietesten
- •
For at teste hvilke og hvor mange bakterier, de to børn møder en formiddag i deres daglige omgivelser laver de et håndaftryk i rødt gele.
- •
Håndaftrykket bliver sendt ind til forskerne på Hvidovre Hospital.
- •
På Hvidovre Hospital kommer prøverne i et varmeskab natten over.
- •
Næste dag er der vokset bakteriekolonier på de to håndaftryk.
- •
Forskerne bruger en maskine med laser til at analysere batterierne.
- •
Resultatet af testen er, at der er flere forskellige bakterier hos landbarnet end hos bybarnet.
- •
Konklusionen på forsøget kan derfor være, at landbarnet i de første leveår har udviklet et stærkere immunforsvar sammenlignet med bybarnet.
- •
Der er dog mange andre ting, der spiller ind i udviklingen af immunforsvaret.
- •
Forsøget bygger på blandt andet hygiejnehypotesen, der forklarer, at forurening, indeklima og en mere hygiejnisk livsstil har betydning for udvikling af allergi.
Styrk immunforsvaret: Am, fød vaginalt og tag en tur i skoven
Bybarnet havde altså færrest forskellige bakterier, og det kan være et problem. Bakterier har nemlig en stor betydning for immunforsvarets udvikling i barndommen.
Men bakterier har fået et dårligt ry.
- Der er kommet et bakteriehysteri. Vi har lært, at bakterier er dårlige for os, og at vi derfor skal vaske hænder og spritte af. Vi snakker mest om sygdomsbakterier, men vi glemmer de gode bakterier, der er i og på vores krop og i vores omgivelser, siger forsker i autoimmune sygdomme, Julie Antvorskov fra Rigshospitalet.
Dokumentaren Din Geniale Krop forklarer, at vi er i så lidt kontakt med snavs, pollen, dyr, bakterier og mikrober, at vores immunforsvar ikke bliver styrket tilstrækkeligt i barnealderen. Og det kan fremkalde en række allergiske sygdomme.
Julie Antvorskov giver i programmet et par råd til, hvordan vi styrker børns immunforsvar:
- •
Fød vaginalt: Gennem en vaginal fødsel udsættes barnet for gavnlige bakterier fra moderens endetarm og skede.
- •
Am dit barn: Det er den bedste måde at give barnet en god tarmflora. Og en god tarmflora er basis for at godt immunsystem.
- •
En tur i skoven: Vi kan eksponere børn for en mangfoldig bakterieflora. Det gør vi ved at færdes i naturen og ikke være bange for bakterier og snavsede fingre generelt, siger Julie Antvorskov.