Hvis du læser det her, så kommer du sikkert til at gabe. Det er - forhåbentlig - ikke fordi, det er kedeligt. Men fordi det handler om at gabe.

For gab smitter jo. Både hos mennesker og andre dyr som for eksempel ulve.

Prøv selv at forestil dig nogen, der gaber. En person, som rigtigt læner hovedet tilbage, lukker øjnene og åbner munden helt op og suger luft langt ned i lungerne. Gaaaaaaaab…

Gabte du? Ellers skal du nok komme til det. Læs videre.

Selvom alle mennesker begynder at gabe allerede som ufødte i morens mave, og fortsætter med at gøre det flere gange om dagen resten af livet, så ved videnskaben stadig meget lidt om, hvorfor vi egentlig gør det.

Faktisk er det nemmest at opsummere, hvad vi ikke ved om at gabe, fortæller Kim Dremstrup, der er leder af Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalbrog Universitet.

- Det meste, lyder det korte svar fra Kim Dremstrup.

Et gabende mysterium

Videnskabsfolk har brugt århundreder på at fundere over gaberiets mysterier.

For eksempel Hippokrates, der i 400 f.kr. spekulerede i, at der var en sammenhæng med feber, og at kroppen skulle lukke varm luft ud for at regulere temperaturen. Det er første gang, at gab er beskrevet videnskabeligt.

Ingen ved præcist, hvad der sker i hjernen, når vi gaber. Et af de mange mysterier handler for eksempel om, hvordan den lammede arm på en 63-årig hjerneskadet mand bevægede sig, når han gabte.

Det er et fænomen, som har været kendt siden 1844. I dag har forskerne helt andre metoder, som de kan komme ind i hjernen på. En forskningsartikel fra 2015 tyder på, at gabet måske kortvarigt aktiverer ødelagte dele af hjernen, som så får armen til at bevæge sig.

Et af de nyeste forskningsområder omkring det at gabe handler om trafiksikkerhed. Hvis man kan udvikle teknologi, der forudsiger, hvornår føreren af for en bil bliver døsig og træt, så kan det redde liv.

Gab frisker op

Men faktisk kender man ikke engang fuldt ud sammenhængen mellem det at gabe og så søvn og træthed.

- Det er jo et uomgængeligt faktum, at vi gaber, når vi er søvnige. Men vi gaber også, når vi keder os. Og det er måske, fordi vi så bliver søvnige? Det er også normalt at gabe, når vi bliver nervøse, skal til eksamen, før en stor medicinsk undersøgelse og lignende, siger Kim Dremstrup.

Teorien er, at gabet fjerner kuldioxid fra blodet og giver mere ilt til hjernen, så vi føler os mere friske og klare i hovedet.

En anden teori er, at vi gaber for at køle vores fintfølende hjerner ned.

- Den teori kan godt passe sammen med, at det sker, når vi er søvnige. For temperaturen i hjernen er let øget før søvnen, siger Kim Dremstrup.

Smitter som smil og surhed

Og så er der jo det der med, at gabet smitter. Helt på samme måde som surhed eller et smil.

- Gabet er tilsyneladende en social refleks. “Den ene abe får den anden til at gabe” siger man jo også, fortæller Kim Dremstrup.

Det er der måske evolutionære grunde til. At man for eksempel ved at gabe kunne signalere til resten af flokken, at det var tid til at slappe af.

Måske er det også derfor, at det er så svært at lade være med at gabe, når man er sammen med andre, som gør det.

Faktisk er det umuligt at lade være, viser britisk forskning. Det er så dyb en refleks, at vi kun har begrænset mulighed for at undertrykke et gab.

Så hvad endte det med - kom du til at gabe?