Du har lige haft menstruation, og du kan mærke, at humøret stiger.
De næste to uger har du det godt, og du føler dig attraktiv og oven på. Din sexlyst er også større end normalt.
Det efterfølges af en uge, hvor du har ro på indeni.
Men så rammer det: PMS. Humøret dykker, og du føler dig både irritabel og uden energi.
Det fortsætter, lige indtil du får menstruation et par dage senere. Og så starter det hele forfra igen.
Sådan en måned kender mange kvinder og piger sikkert.
Det er nemlig sådan, at din cyklus kan påvirke dig, når mængden af kønshormonerne østrogen og progesteron stiger og falder.
Men er du på p-piller, kan du med stor sandsynlighed slet ikke genkende noget af ovenstående.
P-piller udligner nemlig de udsving, som kønshormonerne ellers ville have lavet - og det kan påvirke din psyke, på både godt og ondt.
Hvis du lige skal have genopfrisket, hvordan det hænger sammen med kvindens naturlige cyklus, kan du læse mere her.
P-piller flader udsvingene ud
Når du tager p-piller, oplever du ikke de hormonelle udsving i humøret.
Du oplever ikke nedturen op til menstruationen, men heller ikke den fede optur i de første uger af din cyklus. Det kan gøre, at du føler dig ligeglad.
Og sexlysten? Det er selvfølgelig et komplekst område, men du kan opleve, at din sexlyst er på det samme niveau hele tiden.
Sådan er det i hvert fald for nogle kvinder. P-piller kamuflerer nemlig udsvingene i den naturlige cyklus.
De kunstige hormoner, der er i p-piller, snyder hypofysen, som er et lille dråbeformet organ i din hjerne.
Hypofysen sender almindeligvis signaler til æggestokkene om, at der skal produceres kønshormoner, så du kan få en ægløsning.
- P-pillerne får hypofysen til at tro, at æggestokkene allerede er i fuld gang med at producere kønshormoner.
Det siger Anette Tønnes Pedersen, der er klinisk lektor og overlæge på gynækologisk klinik på Rigshospitalet og fertilitetsklinikken samme sted.
P-pillerne indeholder kunstige kønshormoner, og hypofysen kan ikke kende forskel på dem og de hormoner, kroppen naturligt producerer.
Derfor sender den ikke signal om, at der skal laves naturlige hormoner, hvis først den har registreret hormonerne fra p-pillerne.
Nogle bliver hårdt ramt, mens andre går fri
Det er individuelt, hvordan det påvirker kvinden, at hun ikke får de naturlige udsving i kønshormonerne.
- Nogle får et mere nedtrykt humør, fordi de nu ikke oplever de positive opsving fra den naturlige cyklus, mens andre ikke bliver påvirket af det, siger Anette Tønnes Pedersen.
Dansk forskning viser, at der kan være større risiko for depression, hvis du er på p-piller. Det kan du læse mere om her.
Noget kan altså tyde på, at p-piller kan påvirke kvinders sindstilstand meget.
Men p-pillerne kan ikke altid få hele skylden for det nedtrykte humør.
- Her skal vi huske, at de øvrige faktorer i dit liv også spiller en stor rolle. Mennesket er ikke kun styret af hormoner, siger Anette Tønnes Pedersen.
Kan skjule andre sygdomme
Det er ikke farligt at være på p-piller, hvis du ikke oplever fysiske eller psykiske bivirkninger.
Forskning viser også, at p-piller ikke kan ødelægge dine muligheder for senere at blive gravid.
Men når du stopper med p-pillerne, kan du få en slem overraskelse.
- Når du tager p-piller i flere år, ved du ikke, hvordan dine æggestokke og din hormonproduktion kører. P-pillerne kan dække over en underliggende sygdom eller tilstand, hvor du ikke danner nok østrogen selv, siger Anette Tønnes Pedersen.
P-pillerne sørger nemlig for, at du får en regelmæssig, kunstig menstruation hver måned. Men den siger ikke noget om, hvordan produktionen af dine naturlige hormoner er.
- Hvis du ikke laver nok østrogen og har en unormal funktion i æggestokken eller i hypofysen, kan det vise sig med uregelmæssige menstruationer eller slet ingen menstruation. Men det opdager du ikke, hvis du er på p-piller, siger hun.
Og selvom man kan tro, at uregelmæssige menstruationer skyldes mange års forbrug af p-piller, viser forskning, at det er din naturlige cyklus, den er gal med - du har bare ikke vidst det.
Når du er stoppet på p-piller, skal hormonniveauet have tid til at regulere sig selv. Men hvis du ikke har haft regelmæssig menstruation efter fire til seks måneder, skal du kontakte din læge.
- Uregelmæssige menstruationer kan også skyldes, at du ikke får kalorier nok, eller at du er bekymret eller stresset - og det skal der selvfølgelig også gøres noget ved, siger Anette Tønnes Pedersen.