Det er kemikere ved University of Nottingham, som har prøvet at slå flere fluer med et smæk ved at bruge cigaretskod som udgangspunkt for et fast materiale til lagring af brint.
Brint er miljøvenligt som brændstof, fordi det eneste restprodukt er vand. Men lagringen af brint er en udfordring, og det er dér, cigaretskod kan bruges til noget fornuftigt, hvis de bliver samlet ind og omdannet i stedet for at ligge og flyde på gader og stræder.
800.000 tons at tage af
Kulstof fra cigaretaffaldet har rent kemisk et stort overfladeareal. Derfor er de ifølge professor i materialekemi Robert Mokaya særdeles velegnede som udgangspunkt for produktion af materiale, der har en enestående høj kapacitet til brint-lagring.
Og der er affald nok at tage af. Ifølge Robert Mokaya og kollegerne går seks billioner (seks tusind milliarder) cigaretter årligt delvist op i røg. Det giver en rest på 800.000 tons cigaretskod og filtre, som blandt andet indeholder giftige tungmetaller.
Tilsæt vand + varme
De brugte filtre er et forureningsproblem, fordi de især indeholder såkaldt celluloseacetat, der ikke er biologisk nedbrydeligt. Men det er netop celluloseacetat, der giver filtrene værdi som afsæt for produktion af meget porøse kulstoffer til energilagring.
Det sker i praksis med en proces, som kaldes hydrotermisk karbonisering. Den kræver kun vand og varme og benyttes også ved omdannelse af våd biomasse.
Ud af processen kommer et pulveragtigt stof, der fx kan formes til piller, som er nemme at opbevare og transportere. Og materialets kemiske opbygning er nærmest som skabt til at lagre meget brint.
Værdi kan reducere affaldsproblem
Professor Robert Mokaya håber, at løsningen kan være med til at mindske forureningen med cigaretskod ved at give dem værdi. Samt at det vil bidrage til, at brint i flere tilfælde kan erstatte almindeligt brændstof til køretøjer og træde i stedet for naturgas til opvarmning.
Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Energy & Environmental Science. Ud over professor Robert Mokaya har en af hans studerende, Troy Scott Blankenship, stået bag ”skod”-forskningen.