Satellitdata bekræfter, at et gigantisk isbjerg har revet sig løs ved Larsen C-ishylden.
Isbjerget er 5.800 kvadratkilometer stort og dermed dobbelt så stort som Fyn. Isbjerget, der vejer omkring 1.000.000.000.000 tons - en fuldstændig ubegribelig størrelse - er brækket af i Weddelhavet ud for den antarktiske halvø.
Var isbjerget kvadratisk, ville det være ca. 77 kilometer på hver led.
I modsætning til almindelig havis er ishylder flere hundrede meter tykke. Ishylderne flyder, men hænger sammen med iskapper, der hviler på landjorden.
Har fungeret som en prop
Ifølge Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af Nansen Centeret i Bergen, kommer det enorme isbjerg - som er navngivet A68 - ikke i sig selv til at forøge vandstanden. Det flyder nemlig selv på havet.
Men det har fungeret som en prop for det bagvedliggende indlandsis, forklarer han. En prop der forhindrede enorme mængder is i at ryge i havet og smelte.
- Nu kan isen bagved lettere komme i bevægelse. Og den is kommer til at bidrage til vandstandsstigningen, siger han.
- Det er svært at sige hvor meget. Men der tales om, at den bagvedliggende is kan få den globale vandstand til at stige med op til 10 centimeter.
Kan være starten på kædereaktion
DR's klimakorrespondent Jesper Theilgaard bakker Sebastian Mernild op. Han understreger også, at det nye isbjerg ikke kommer til at ændre på havniveauet, men at det kan være starten på en kædereaktion, der kan betyde, at gletsjerne bagved løber hurtigere.
- Hvis resten af Larsen C brækker op på samme måde, som vi tidligere så på Larsen A og Larsen B, risikerer gletsjerne bagved at løbe hurtigere - og det vil give en tilvækst i havniveauet.
Det nye enorme isbjerg er omtrent halvt så stort som det største registrerede isbjerg, der i år 2000 brækkede af Ross-ishylden. Men det dog stadig i top 10 over de største isbjerge.
Skyldes måske klimaforandringerne
Ifølge Sebastian Mernild er det vanskeligt at kæde det afbrækkede isbjerg direkte sammen med klimaforandringerne. Men det er svært at komme udenom en eller anden sammenhæng, vurderer han.
- Når vi snakker klimaforandringer, skal vi passe på at sige, at det skyldes det. Det er meget komplekst og svært at kæde sammen med vores modeller.
- Men det her, er sammen med de afbræk, vi har set i Grønland, bare en perle på den her lange snor af ekstreme hændelser.
Klimaforskerne har overvåget Larsen C-ishylden i årevis, så, at isbjerget nu brækker af, kommer ikke som nogen overraskelse. Faktisk har en tydelig revne været at se længe.
Er et markant vågn op-signal
Men Sebastian Mernild håber, at isbjerget kan sende et signal.
- Jeg synes, at det her er så markant, at hvis man ikke begynder at tænke sig om, hvad skal der så til? Hvor store isstykker skal brække af?
- Men de fleste er vel vågnet op nu. Det her er bare endnu et eksempel på, at der skal ske noget dramatisk rent politisk nu.
Hvorvidt Larsen C-ishylden kommer til at kollapse eller ej, er stadig et emne, som klimaforskerne debatterer livligt. Og Antarktis' rolle i klimaforandringerne er stadig omgærdet med megen usikkerhed.