Atomprøvesprængningerne fra 1940’erne til først i 1960’erne med radioaktivt nedfald på jordoverfladen har været så drastiske, at de bør markere overgangen fra en naturskabt geologisk tidsalder til en menneskeskabt tidsalder for Jorden.
Det mener en forskergruppe, der i flere år har arbejdet med, hvordan man kan definere den nye tidsalder Anthropocæn, hvor det for første gang er menneskets forstyrrelse af Jordens økosystemer, der fører an i den geologiske udvikling og ikke naturen selv, skriver britiske University of Leicester.
Jordens historie er inddelt i en række forskellige geologiske tidsaldre. Hver tidsalder er markeret af en særlig begivenhed – fx istid, biologisk massedød eller meteornedslag. Og man kan finde geologiske lag i jorden, der viser ændringerne.
Væksten tager fart efter Anden Verdenskrig
Forskerne mener, at midten af det 20. århundrede falder sammen med 'Great Acceleration’, hvor befolkningstilvækst, urbanisering, økonomisk udvikling og industrialisering for alvor tager fart.
Det betyder også, at man begynder at udnytte klodens ressourcer meget mere, samtidigt med at forureningen øges, og dyre- og plantearter bliver udryddet.
Dét, der bedst definerer overgangen til den menneskeskabte geologiske tidsalder, er altså atomvåben, mener forskergruppen ledet af Dr. Colin Waters fra det britiske Geological Survey.
Få års nedfald kan måles i fjern fremtid
- Det er tankevækkende, at handlinger fra menneskeheden gennemført over få år i midten af det 20. århundrede skabte så store mængder af radioaktivt nedfald spredt ud over hele Jorden, at plutonium blev aflejret i jordlaget og vil kunne måles omkring 100.000 år ud i fremtiden, siger Dr. Colin Waters.
Anthropocæn-arbejdsgruppen regner med i 2016 at sige endeligt, om den mener, at den nye tidsalder skal formaliseres og i givet fald, hvorvidt det er atomprøvesprængningerne fra 1945 og frem til 1962, der skal definere og karakterisere tidsalderen.
Arbejdsgruppens tanker er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Bulletin of the Atomic Scientists.