Kan vi sikre vækst og økonomisk udvikling samtidig med, at vi passer på miljøet og redder klimaet?

Det er ét af de centrale spørgsmål, som bliver diskuteret på en tredages kongres Global Challenges: Achieving Sustainability, som Københavns Universitet arrangerer om bæredygtig udvikling.

Frem til og med fredag møder forskere fra 10 toneangivende universiteter i verden folk fra FN, erhvervslivet og politikere på kongressen, der tæller 750 deltagere fra 50 lande.

Løsningsorienteret snak

Det særlige ved kongressen er, at den er løsningsorienteret. Her diskuterer man ikke, om klimaforandringerne er menneskeskabte - det tager man som en kendsgerning, forklarer Karen Hjulmand, der er klimamedarbejder på Orientering på P1.

Ved åbningen onsdag deltog Kronprins Frederik, den danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard og statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Helle Thorning-Schmidt fortalte i sin tale om, hvordan hun selv kom hjem natten til den 31. august og opdagede, at hendes kælder stod under vand efter skybruddet i København og selv måtte i gang med at fjerne vand. Og hun henviste også til oversvømmelserne, der ramte Nordjylland i sidste uge.

Der er én central udfordring

Kongressen tager et skridt hen over klimaforandringerne og ser på udfordringerne med fødevareressourcer, vandressourcer og biomasse, og hvad der sker, når middelklassen på kloden pludselig vokser med et par milliarder.

Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet står i spidsen for kongressen.

Hun mener, at udfordringerne reelt kun handler om én ting:

- Hvis vi tager et helikopterperspektiv på det hele, har vi kun én udfordring: At bringe og fastholde menneskelig efterspørgsel efter Jordens ressourcer inden for udbuddet af de ressourcer, siger hun til Orientering på P1.

Fordeling af ressourcer

Klimaet er et godt eksempel på det.

- Vi deler et atmosfærisk affaldsdepot med drivhusgasser i atmosfæren med alle andre på Jorden, og hvis vi vil begrænse klimaforandringerne - eller begrænse den globale opvarmning til maks to grader - ved vi lige præcis, hvor stor den ressource er, siger Katherine Richardson.

- Vi ved at halvdelen er væk nu, så dét, vi diskuterer, er, hvordan vi vil fordele rettigheder til den sidste halvdel af ressourcerne, siger hun.

Det samme gælder adgang til vand, til jord osv.

- Mange at de deludfordringer, som man peger på, er i virkeligheden bare ressourcer, som indgår i den samlede udfordring, som samfundet står overfor, siger Katherine Richardson.

Behov for dialog og samarbejde lige om lidt

På kongressen fortæller erhvervslivet, at de har løsninger at byde på. Og de beder samtidigt forskerne om at melde klart ud, hvordan sagerne står til.

Der bliver brug for megen dialog og samarbejde, når FN's klimapanel den 2. november i København kommer med deres rapport.

- IPCC-rapporten bliver negativ og fortæller, hvor slemt det står til. Der kan vi være et modspil og sige, ja ok: Men der er noget, som vi kan lave og gå i gang med her og nu. Og her har vi dialogen med alle de vigtige parter, siger Katherine Richardson.

Erhvervslivet er lokomotivet og behøver viden

- Jeg synes, at det er væsentligt at understrege, at hvis vi skal lave den omstilling i samfundet, som vi har brug for for at blive bæredygtige, skal erhvervslivet være lokomotivet, siger Katherine Richardson.

- Samtidigt skal politikerne sætte rammer for erhvervslivet, så det kan udvikle sig, og for at kunne det, skal de have ny viden fra forskere, siger hun.

Virksomheder efterlyser klar tale

Peter Bakker repræsenterer en stor erhvervssammenslutning, World Business Council for Sustainable Development, som tæller flere end 200 af verdens største virksomheder, heriblandt IKEA, Ford og og danske Novozymes.

Det er virksomheder, som tager bæredygtighed alvorligt. De ønsker, at forskerne taler i et klart sprog og siger, at der ER en risiko og ikke, at der måske er en risiko for noget. For en risiko er noget man kan handle på og lave forretning ud af og løse problemer.

- Der er altid forskere, der siger: Der er noget, der tyder på, at det skyldes klimaforandringer. Men vi ved det ikke med 100 procent sikkerhed, siger Peter Bakker.

- Jeg siger, at vi ikke behøver 100 procent sikkerhed. Bare fortæl os, hvad relationen er til de fakta, vi allerede kender. Så kan vi handle meget hurtigere. Så bliv lidt modigere, når I siger, at noget hænger sammen med klimaforandringer, siger han.