Efter tre års ombygning er den nye Nørreport Station klar til indvielse.
Ombygningen indeholder tre delprojekter:
- •
Renovering af betonkonstruktionen på fjerntogsperronen, forbedret luftkvalitet på fjerntogsperronen, ombygning af stationen, så den bliver en del af byrummet.
- •
Cirka 250.000 mennesker passerer Nørreport Station på en eller anden måde på en hverdag. 80.000 benytter S-tog, 20.000 fjerntog.
- •
Ombygningen øger antallet af cykelparkeringspladser fra 900 til 2100. Cykelparkeringen er aften og nat oplyst af solcelle-lamper med LED-lys.
- •
Stationens plads hænger sammen med gågaden Købmagergade, så folk ikke skal stå og vente på at komme over til tog og Metro. Busser og biler er henvist til kørebanen over mod Israels Plads.
- •
Bygningernes flade tage på 2152 m2 plantes til med sedumgræs, der består af 15 forskellige stenurter.
- •
De grønne tage skal optage store mængder regnvand og renser luften for CO2.
- •
En række lamper er udskiftet med miljøvenlige LED-lys, der giver mere lys og dermed også forbedrer følelsen af tryghed.
- •
Det nye ventilationsanlæg på fjerntogsperronen kan udskifte 220.000 m3 luft i timen, svarende til 75 procent mere luft end det gamle anlæg.
- •
11 otte meter høje rør oppe på pladsen suger luft op nede fra og sender luft ned på fjerntogsperronen.
- •
DSB, Banedanmark og Københavns Kommune står for ombygningen.
- •
Der er officiel indvielse og fest lørdag den 10. januar 2015 mellem klokken 13 og 15.











