Hvis du rejser udenlands i sommerferien, vil du måske opleve, at du skal sortere dit affald i parker, på pladser og knudepunkter for offentlig transport.

Fx satser megabyen New York fra i år stort på affaldssortering i byens lunge – den enorme Central Park, hvor gæsterne skal sortere i tre forskellige affaldsspande.

I Danmark hører det til sjældenhederne, at vi skal sortere affald i parker og andre offentlige steder. Selv i København, som bryster sig med at ville være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, skal vi oftest smide alt affald i samme spand.

Det er svært nok at holde byen ren

- Kildesortering af affald er noget, som vi er opmærksomme på og positive overfor. Men vores fokus er på at holde byen ren, og det er en udfordring i sig selv, som borgerne også kan se og mærke. Vi bruger mange kræfter på, at affaldet kommer væk, siger Jon Pape, serviceområdechef i Byens Drift i Københavns Kommune.

Samme melding kommer fra Randers Kommune, der for nyligt var i medierne sammen med København og andre kommuner, fordi de var trætte af problemer med affald på grønne områder. Borgerne smider sommetider affaldet på jorden uden at benytte de eksisterende skraldespande.

- I Randers sorterer vi heller ikke i det offentlige rum, og det er ikke rigtigt noget, der har været oppe at vende, siger Rune Asmussen, afdelingschef i Plan, byg og veje.

Pilotforsøg i Fælledparken i København

I København har Jon Pape været meget i kontakt med New York om satsningen i Central Park. Og København forsøger sig nu med en lidt mere primitiv affaldssortering i hovedstadens store park – Fælledparken.

Der kan gæsterne sortere flasker og sætte grillbakker i en særlig container, der kan klare varme.

Nogle steder i byen kan borgerne også sætte pantflasker i en særlig holder, så hjemløse og andre værdigt trængende medborgere kan tage flaskerne og indløse panten i en butik i nærheden.

Men det generelle billede er, at affaldet bliver blandet i samme affaldskurv.

Dyrt og krævende af kommune og borger

Forklaringen er penge, logistik, og at folk faktisk har svært ved at sortere affald, især når de har travlt.

Det koster mere at sætte flere typer affaldskurve op, så affaldet bliver kildesorteret. Flere forskellige affaldskurve kræver mere logistik i forhold til tømning af dem, fordi de skal opdeles i fraktioner.

Mange steder er der heller ikke plads til særlige køretøjer, og derfor skal der investeres i særligt materiel, hvis man skal kildesortere affaldet i byrummet som parker, offentlige pladser osv.

- Vi er opmærksomme på, at nogle af pengene måske vil komme igen, hvis det er nogle gode fraktioner, som man kan sende til genanvendelse. Men vi ved også fra andre steder i verden, at folk har svært ved at sortere affaldet rigtigt. Det vil sige, at man skal regne med, at folk ikke rammer den rigtige fraktion med affald, siger Jon Pape.

Forskel på travle og afslappede folk

Han peger også på, at meget affald i det offentlige rum er madaffald blandet med emballage.

Mens plastikflasker, glas og flasker er nemt nok at sortere, kan pap fra pizzabakker eller anden mademballage være for beskidt til at blive genanvendt.

- Vi ved også, at sortering er lettere hjemme ved folks bopæl end i det offentlige rum. Fx på Strøget eller i andre urbane byrum, hvor folk er på vej fra et sted til et andet og har travlt.

Derimod vil det måske være nemmere at få folk til at sortere i en park, hvor de er for at slappe af og reflektere, siger Jon Pape.

- Der er en masse udfordringer i det, og det er ikke noget, der skal forhindre os i at gøre det. Men det er nogle ting, der gør, at vi ikke har taget fat i det for alvor, siger han.

Begrænset politisk interesse

Blandt politikere på Københavns Rådhus har der været drøftelser om kildesortering af affald i forbindelse med budgetforhandlinger.

- Og forvaltningen har formuleret nogle notater om, hvad det vil koste at gå i gang med kildesortering som et pilotprojekt, forklarer Jon Pape.

- De er ikke blevet vedtaget, så politisk hører jeg ikke noget stærkt ønske lige nu om at bruge penge på det, siger han.

Kunne styrke byens image

Han medgiver, at affaldssortering kunne være signal til borgerne og turisterne, om, at genanvendelse af ressourcer er noget som Danmark / København tager alvorligt.

- Det er klart. Det vil være godt at være på forkant og gå forrest. Og jeg er sikker på, at det vil have en effekt. Men det vil kræve, at vi har ressourcerne til det. Og ellers skal man bruge pengene på det, der giver mest mening – at få affaldet væk og få opdraget folk til at bruge affaldskurvene. Og så kommer vi tilbage til kildesortering senere.

- Og der er ingen tvivl om, at det vil passe med vores image som CO2-neutral by i 2025. Og København skal gøre mere ved det her, det er der ingen tvivl om. Men det handler lige nu om bruge de ressourcer vi har bedst muligt, siger Jon Pape.

Randers satte et skralde-statement

Københavns Kommune følger helt tiden med i den teknologiske udvikling på affaldsområdet, fordi nye systemer måske kan spare penge, så man får råd i budgettet til at igangsætte affaldssortering på offentlige pladser. Det vil også spare penge, hvis folk ikke sviner så meget.

I Randers undlod kommunen i øvrigt onsdag og torsdag i denne uge at rydde affald ved 12 centrale pladser i kommunen, så borgerne kunne se med egne øjne, hvor meget de sviner.

- Der nåede at blive ret beskidt sine steder, men nu er her rent og pænt igen, og vi fik i den grad sat fokus på problemet og vores alles fælles opgave med at holde vores by ren og pæn, siger Rune Asmussen, afdelingschef i Plan, byg og veje i Randers Kommune.