Isen er helt væk fra Arktis om sommeren. Og temperaturen i verdens have er steget mere end to grader.
Det er scenarier, der kan blive virkelighed omkring år 2100, hvis vi ikke begrænser CO2-udledningen. Men mange europæere tror, at situationen allerede ser sådan ud.
Det viser en stor befolkningsundersøgelse, som en international forskergruppe har gennemført i 10 europæiske lande. Undersøgelsen er offentliggjort i Frontiers in Marine Science.
Mennesket spiller lille rolle
10.000 europæere er blevet spurgt om deres viden om havmiljøet, deres bekymring for havmiljøet, hvor de har deres viden fra, og hvem de stoler mest på.
Undersøgelsen viser, at europæerne generelt ved mindst om forsuringen af havene og mest om smeltet havis, forurening og overfiskeri.
Lidt over halvdelen (54 procent) af europæerne mener, at mennesker kun spiller en mindre eller ingen rolle i klimaforandringerne.
Mange af dem, som troede, at de var velinformerede om klimaændringernes indvirkning på havet, har et forkert billede af havmiljøet.
En tredjedel (30 procent) tror således, at havtemperaturerne er steget med mere end to grader. Og en lidt mindre andel (26 procent) mener, at havisen på Arktis smelter om sommeren.
- Dette er meget foruroligende, for hvis disse ændringer allerede er sket i deres hoveder, hvilket incitament har disse borgere så til at kræve handling for at forhindre sådanne ændringer, siger medforfatter til undersøgelsen og leder af forskningscentret for Det Røde Hav i Saudi Arabien professor Carlos Duarte i Science Daily.
Nordmænd mindst bekymrede
Den nye undersøgelse viser også, at der er forskel på, hvordan europæerne forholder sig til problemer med klimaforandringer på kysterne og i havene.
Folk, der bor tæt på havet, kvinder, sydeuropæere og ældre er generelt mere bekymrede over, hvordan klimaforandringer og ekstreme vejrforhold påvirker havmiljøet i form af fx smeltende havis, kystnære oversvømmelser og havstigning.
Mindst bekymrede over klimaforandringernes indflydelse på havmiljøet er hollændere og nordmænd. Det finder forskerne interessant, eftersom Holland og Norge allerede har været nødt til at håndtere problemer med stigning i havniveau og tab af havis.
Viden om klimaforandringer og havmiljø får europæerne især fra tv og internet. Generelt er tilliden størst til videnskabsfolk fra universiteter og NGO’er, mens europæerne stoler mindre på forskere fra regering og industri.
Undersøgelsen er gennemført i Spanien, Italien, Tyskland, Frankring, Tjekkiet, Holland, Irland, Storbritannien, Norge og Estland. Den indgår i et særligt forskningstema ved Frontiers, hvor der er fokus på klimaforandringer- og tilpasninger.