Ordene kommer fra Peter Bakker, der repræsenterer en stor erhvervssammenslutning, World Business Council for Sustainable Development. Organisationen tæller flere end 200 af verdens største virksomheder, heriblandt IKEA, Ford og og danske Novozymes, der er interesseret i bæredygtighed.

Peter Bakker deltager i denne uge på en stor kongres om bæredygtighed - Global Challenges: Achieving Sustainability - som Københavns Universitet arrangerer.

På kongressen mødes 750 forskere, erhvervslivet og politikere for sammen at se på løsninger, der kan hjælpe os i fremtiden, hvor vejret bliver mere ekstremt, befolkningen vokser, og ressourcerne bliver færre.

Lad os komme i gang og gøre noget

Både Peter Bakker og Danmarks EU-klimakommissær Connie Hedegaard fortalte onsdag, at de mener, at forskere skal være mere modige og stå frem med den viden, de har. Også selv om de ikke kender alle detaljer 100 procent.

For så kan politikere og erhvervsliv handle hurtigere og sætte retning på de tiltag, der skal gavne fx klimaet og begrænse den globale opvarmning.

- I erhvervslivet ville man dø, hvis man ikke handlede, før man vidste alt 100 procent. Vi bliver måske nødt til at løbe hurtigere, når vi ved mere. Men lad os lære at løbe allerede nu, siger Peter Bakker.

Forsker er enig men det er ikke så enkelt

Peter Søgaard Jørgensen er forsker på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet og leder af The International Network of Next Generation of Ecologist.

Netværket består af yngre forskere fra alle verdensdele og fokuserer på at få forskning inden for økologi til at have større betydning i samfundet. I den her forbindelse handler økologi om, hvordan en art påvirker sit miljø og overlever på længere sigt.

Samtidigt koordinerer forskerne deres research og deler viden i netværket, som igen er en del af et større netværk kaldet Future Earth, der også skal få forskere til at deltage i tværfaglige initiativer indenfor bæredygtighed. Peter Søgaard Jørgensen kender derfor forholdene for mange forskere.

Han er enig med Peter Bakker og Connie Hedegaard, men ifølge ham er der flere grunde til, at det er svært at blande sig som forsker.

Kortvarige forskningsprojekter kommer i vejen

- Vi kan ikke gøre vores forskning relevant for samfundet, fordi vi ikke har nok ressourcer til at følge med i debatten.

- Hver enkelt forsker sidder med sin egen lille ting og prøver at gøre det relevant, men det er langt fra nok, når vi ser på størrelsen af de udfordringer, vi har, og hvor vi er på vej hen, siger han og erkender, at det må lyde mærkeligt.

Han forklarer, at hovedparten af forskningssystemet bygger på kortvarige forskningsprojekter og kortvarige stillinger i 1-2 år.

- Så har forskere svært ved at tænke ind i de større debatter, fordi de skal producere. Dermed kommer tanken om at producere forskningsartikler i vejen for at producere forskning, der kan bruges direkte af samfundet, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Grundforskningscentre i Danmark

For nyligt gav Danmarks Grundforskningsfond penge til oprettelse af 12 nye grundforskningscentre, hvor forskerne får 5-10 år til at sætte sig ned og tænke i grundvidenskab, der er relevant for samfundet.

- Nu får vi se, hvor stor indflydelse centrene får. Men stadigvæk vil en stor del af forskningsverdenen sidde og bruge størstedelen af tiden på ansøgninger, der skal sikre, at forskerne har et job om seks og 12 måneder, siger han.

Skal lære at blande sig

Derudover er det ikke en del af forskeruddannelsen i dag at deltage i samfundsdebatter.

- Vi bliver mest uddannet i at skabe viden, men ikke formidle viden eller at interagere med beslutningstagere eller andre, siger Peter Søgaard Jørgensen.

Københavns Universitet har lige fået en kandidatuddannelse i klimaforandringer, hvor deling af viden med andre er et stort aspekt.

I øvrigt er der generelt kommet mere fokus på formidling af forskningen de seneste år, blandt andet i kraft af at DR og Dagbladet Information sammen kører en medieskole og formidlingskonkurrencen Ph.d.-Cup, hvor ph.d.-studerende lærer at fortælle om deres forskning, så andre forstår det.

Behov for at ændre uddannelserne?

- Historisk set har det ikke været en del af de naturvidenskabelige uddannelser at kommunikere sin viden ud og deltage i debatter. Så der har vi brug for at ændre den måde, vi tænker vores uddannelse på, mener Peter Søgaard Jørgensen.

- Det skal være videnskab, men det skal også være folk, der er uddannet til at deltage i beslutningsprocesser og lokale initiativer som aktører med videnskaben som baggrund, siger han.