Opdateret: Ved en fejl havde vi fået givet hovedpersonen - vandloppen - det norske navn hoppekrebs. Det er nu rettet.
Vandloppen er et mikroskopisk krebsdyr, der bliver mellem en og ti millimeter langt. Hvad de savner i størrelse, har de dog i antal. Der lever milliarder af dem i alle verdens vandområder – ja, de er faktisk det mest udbredte dyr på Jorden.
Af samme grund er de også et udbredt byttedyr for større fiskearter. Hvis de pludselig skulle falde i antal, ville det altså være en katastrofe. Men faktisk trues de indirekte af de enorme mængder CO2, som opsuges af verdenshavene.
- Hvis der sker noget med vandlopper, påvirker det alt, der er afhængig af dem. Og det er stort set alt, som Edd Hammil, der er forsker på Utah State University, konstaterer i tidsskriftet New Scientist.
Problemet er, at CO2-indholdet i havene gør vandet stadig mindre basisk og mere syrligt. Og det truer vandloppernes fremtidige levevilkår, konkluderer Hammil og hans forskerkolleger i en undersøgelse.
For når havene bliver mere syrlige, får nogle af deres største trusler i havet nemlig bedre levevilkår. Det gælder i hvert fald for goplearten havhvepse.
Syrligere havvand er guf for gopler
Hammill og hans kolleger indsamlede æg fra vandlopper i havene omkring Australien og placerede dem i akvarier med enten almindeligt havvand eller havvand med en kemisk sammensætning, som man anslår, den vil være i år 2100. Og så tilsatte de havhvepse i halvdelen af tankene.
Efter 10 dage talte de hvad der havde overlevet.
Resultatet: Både forsuringen og goplerne havde hver for sig reduceret antallet af vandlopper, men når de var kombineret, var udryddelsen 27 procent højere end, hvad de kunne udrette hver for sig – og det var fordi, goplerne spiste mere.
De spiste 37 procent af vandlopperne i det nutidige vand, men hele 83 procent i det forsurede.
Svækket af det sure vand
Hammills analyse af forskellen er, at vandlopperne blev svækket af det forsurede vand, hvorefter goplerne udnyttede det. Det kan dog også skyldes, at goplerne mistrives i det forsurede vand og derfor skal have mere bytte for at overleve. Resultatet er dog det samme: Færre vandlopper.
Hammill vurderer, at andre gopler vil opføre sig på samme måde under lignende syrlige forhold. Hans næste forskningsprojekt er at kigge på det arktiske økosystem.
- Det er det mest produktive og et af de største i verden. Hvis det samme mønster afdækkes her, kan det blive virkelig alvorligt, konstaterer han.
Eller sagt på en anden måde: Kollapser vandloppebestanden, kollapser resten af havets fødekæde sandsynligvis også.