Hvis du har køkkenhave, ved du, at det ikke er godt at dyrke kartofler præcis samme sted år efter år. Kartoflerne risikerer at blive ramt af skimmelsvamp, der ødelægger høsten.

Mærkelig nok har man ikke det problem ved fjordene i Sydgrønland, hvor man kan dyrke kartofler på samme jordstykke år efter år uden problemer.

Det fænomen opdagede lektor Peter Stougaard fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i 2007, da han rejste rundt i Sydgrønland. Nu håber han og hans kolleger, at forklaringen på de raske kartofler også kan gøre kartoffelmarkerne mere bæredygtige i Danmark og resten af Europa.

Bakterier der hæmmer skimmelsvamp

Det var kartoffelbønderne Ferdinand og Ole Egede i Eqaluit Ilua i Sydgrønland, der fortalte Peter Stougaard og hans kolleger om den succesfulde kartoffelavl. Og så besluttede forskerne sig for at undersøge det nærmere.

De fandt ud af, at skimmelsvampene faktisk var i jorden, men at svampene ikke angreb kartoffelplanterne.

- I den grønlandske jord fandt vi også en meget høj frekvens af bakterier, der producerer stoffer, der hæmmer væksten af svampene. Der viste sig simpelthen at være en god balance mellem mængden af skimmelsvampe og gode bakterier i jorden, fortæller Peter Stougaard på universitetets hjemmeside.

Sprøjtning med naturens svampebeskyttelse

Forskerne har undersøgt bakterierne ved hjælp af blandt andet genomsekventering. Og de håber, at man ved at finde de naturlige mikroorganismer kan anvende dem i stedet for at bruge sprøjtemidler mod skimmelsvamp.

- Måske kan de naturlige isolater af stofferne sprøjtes direkte på marken og hæmme problematiske svampe. Men vi undersøger også de molekylære mekanismer nærmere, så vi fx kan optimere dannelsen af stoffet, fortæller Peter Stougaard.

- Men vi mangler kontrollerede markforsøg med vores bakterier, inden de eventuelt kan bruges, understreger han over for dr.dk/viden.

Ny viden hjælper også i Grønland

Forskningen i bakterier i jorden har også stor betydning i Grønland, hvor der bliver produceret cirka 60-80 tons kartofler per år, svarende til cirka 5 procent af forbruget i Grønland.

På nuværende tidspunkt kan man altså dyrke kartofler på samme marker år efter år, og det er praktisk. Det kræver nemlig meget arbejde at fjerne sten i jorden i Grønland, for at gøre den klar som mark, forklarer Peter Stougaard.

Men i og med, at klimaforandringerne medfører stigende temperatur i Grønland, kan det ændre på bakterieforholdene i jorden.

- Vi ved ikke om den gunstige balance, der er mellem ’gavnlige bakterier’ og skadelige svampe, forrykkes, så det bliver nødvendigt at indføre sædskifte og sprøjtning i Grønland, siger Peter Stougaard.

- Når man alligevel nogle steder bruger sædskifte i Grønland, er det på grund af ukrudtsbekæmpelse snarere end af hensyn til skadelige svampe, siger han til dr.dk/viden.