Hvis vores klode skal have en grønnere fremtid, skal der investeres og forskes langt mere i bæredygtig produktion og klimaforbedringer til gavn for alle - også de fattigste, mener Folkekirkens Nødhjælp.
På det grønne topmøde Global Green Growth Forum (3GF), der finder sted i København i disse dage, mødes 250 topledere fra det offentlige og private for at diskutere globale udfordringer som energi, madspild og bæredygtige byer.
Diskussionerne kredser mest om klimainvesteringer og grøn vækst, og den slags bør ske i tæt samarbejde med folk i verdens fattigste lande, så de også får en gevinst ud af den globale omstilling, mener Folkekirkens Nødhjælp.
Samtidig bør investorerne være villige til at acceptere, at det kan tage længere tid, før investeringer giver overskud i fattige lande, mener den humanitære hjælpeorganisation.
Gå efter en grøn verden uden skævhed
Ifølge hjælpeorganisationen er der et stort potentiale i at tænke verdens fattige mere ind, når det gælder bæredygtig udvikling og grønne investeringer, der potentielt kan give lokalbefolkningen adgang til mere og renere vand samt elektricitet.
- Der er næsten en milliard mennesker, der går sultne i seng hver dag. Og der er 120 millioner mennesker på flugt, og de skal også tænkes ind i udviklingen, siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp til P1 Morgen.
- Fattige mennesker er meget mere sårbare over for klimaændringerne. Og når man ikke kan dyrke sin jord mere, tager man et andet sted hen og begynder at udpine den jord. Hvis vi ikke får tænkt de fattige med i denne omstilling, får vi for det første en skæv verden, og vi får heller ikke en bæredygtig verden, siger hun.
Fattige bliver ikke hørt
Folkekirkens Nødhjælp fortæller, at der er eksempler på, at man fx i Afrika glemmer at tage de fattige med på råd i forbindelse med investeringer, der skal bane vejen for grøn omstilling.
- Der er rigtig mange steder i Afrika, hvor der ikke er samme demokratistruktur, som man kender i Danmark. Så får regeringen og borgmestre ikke lige spurgt befolkningen, og der kan være også penge i det for politikerne selv, hvis de ikke spørger befolkningen, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
- Vi ser blandt andet store vandkraftprojekter, der gør, at de fattige mister deres jord. Så det er vigtigt, at man snakker med lokalbefolkningen og lokalsamfundets organisationer, før man beslutter sig for store miljøprojekter, siger hun.
Vær mere risikovillige når vi taler om ulande
Folkekirkens Nødhjælp mener også, at investorer skal være indstillet på, at afkastet ikke er så stort, og at det tager længere tid, når man vil lave grønne investeringer i ulande.
I den forbindelse kan danskerne selv gøre noget gennem pensionskasserne, der sætter penge i nogle af de virksomheder, der arbejder med grønne omstillingsprojekter.
- Der er en folkelig bevægelse, der gerne vil have investeringer, der gavner miljøet og gør noget godt for kvinder og fattige. Og vi skal nok tænke investeringer lidt anderledes i forhold til ulande. Det kæmper Folkekirkens Nødhjælp for på 3GF-topmødet, siger Birgitte Qvist-Sørensen.