Kina bruger milliarder på solenergi. Det sker især for at bekæmpe den enorme luftforurening. Og her kommer paradokset.
For den samme luftforurening gør, at solcellerne ikke virker optimalt. Solens lys kan simpelthen ikke slippe gennem den tykke forurening.
Det viser en undersøgelse, som forskere fra det amerikanske Princeton University har offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Partikler blokerer for sollys
Forskerne har set på, hvor meget sollyset bliver reduceret af luftbårne partikler – såkaldte aerosoler - som for eksempel sulfat og nitrat og andre dele, der udgør luftforureningen fra især kulkraftværker, køretøjer, afbrænding af biobrændsel, brande og naturlige fænomener som sandstorme.
Holdet af forskere har analyseret data fra hele Kina i perioden fra 2003 til 2014. Og det er især det nordlige og østlige Kina, der har problemer.
Her ligger nogle af landets mest industrialiserede områder og forurenende virksomheder. Det er også nogle af de tættest bebyggede områder. Samtidig er der også store ørkenområder med sandstorme, og hele problemet forværres om vinteren, hvor der fyres op under kulkraftværkerne for at bekæmpe de bidende kolde temperaturer.
Energi til en times støvsugning
Derfor kan forureningen i Nord- og Østkina få produktionen fra solanlæggene til at falde med 1,5 kWh per kvadratmeter. Det svarer ifølge forskerne til at bruge en støvsuger i en time eller en vask med 5,5 kilo tøj.
Samlet set kan solanlæggenes produktivitet falde med 20-35 procent, lyder vurderingen.
- Udviklingslande som for eksempel Kina og Indien, der har store problemer med luftforurening, og som investerer massivt i solenergi, forsømmer ofte at tage aerosoler med i deres planlægning, men det kan være en vigtig faktor at have med i overvejelserne, siger Li Xiaoyuan, der er hovedforfatter til undersøgelsen og ph.d-studerende på Princeton Department of Civil and Environmental Engineering, i en udtalelse om undersøgelsen.
Tænk på placering
Derfor opfordrer Li til, at regeringen hurtigt tager luftforureningen med i planlægningen af de store solcelleanlæg. Og bruger resultaterne til at placere anlæggene i områder, hvor der er mindre forurening.
For normalt ser man især på skydækket, når man overvejer placering af solanlæg. Studiet fra Princeton er et af de første, der undersøger effekten af luftforurening.
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, advarer dog om, hvordan man bruger den amerikanske undersøgelse.
- Hvis det skulle få den konsekvens, at man holder op med at bygge solceller, så bider det sig selv i halen, for så ender man i en spiral, hvor vi ikke kommer af med kulkraftværker, der især er skyld i forureningen, siger Brian Vad Mathiesen, der netop har lavet en undersøgelse, som blandt andet også ser på placeringen af solanlæg.
Ti procent af energi fra solceller
- Placeringen på store tage med sådan nogle anlæg, der har en levetid på 30-40 år, må veje tungere end den forurening, som der kommer i de næste 5-10 år, siger Brian Vad Mathiesen.
Kina har lovet, at landets udledning af CO2 skal toppe i 2030. Og især de seneste par år har den kinesiske regering investeret massivt i for eksempel vedvarende energi.
Målet er, at 10 procent af Kinas energi i 2030 skal komme fra solanlæg.
Man kan følge luftforureningen i Kina på blandt andet Berkeley Earth. Nedenunder er et udsnit af det nordlige og østlige Kina, der viser luftforurening tirsdag formiddag.
Kun luften i nabolandene Sydkorea og Japan har grønne områder, hvor luften er indenfor WHO's anbefalinger.