Kina har ofte været omtalt som ‘verdens elektronik-skraldespand’. I mere end et årti var den sydkinesiske by Guiyu - på størrelse med Odense - verdens største losseplads for elektronikskrot, indtil byens omtrent 3.000 uregulerede skrot-butikker i 2015 blev lukket ned af myndighederne.
Lukningen var et led i den kinesiske regerings opgør med landets rolle som den øvrige, primært vestlige, verdens brug af Kina som endestation for elektronikskrot.
Kineserne har nemlig egne skrot-problemer at se til nu. De seneste fem år er mængden af elektronikaffald mere end fordoblet i Kina. Og tendensen er den samme i de øvrige asiatiske lande. Samlet set genererede landene 63 procent mere elektronikskrot i 2015 end i 2010.
Det viser en rapport fra FN-Universitetet, der på det kraftigste opfordrer de asiatiske lande til at forbedre mulighederne for både bortskaffelse og genanvendelse. Ellers vil det få alvorlige miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, lyder det.
I dag bliver affaldet ofte håndteret på usikre og interimistiske ‘fabrikker’.
Flere penge, mere elektronik
De hastigt stigende mængder af elektronikskrot skyldes en lige så hastigt voksende asiatisk middelklasse, som nu har råd til at købe - og sågar med jævne mellemrum udskifte - både hvidevarer, computere, tv, mobiltelefoner og diverse gadgets.
Indbyggerne i Hong Kong er med 21,7 kg årligt den gruppe, der generer absolut mest elektronikaffald i Asien. I bunden af statistikken finder man Cambodia, Vietnam og Filippinerne med bare et kilo per indbygger.
Til sammenligning producerede hver dansker i gennemsnit 24 kg årligt i 2014, ifølge de seneste tal fra FN-Universitetet.
I Danmark har vi dog sat håndtering og genanvendelse af elektronikskrot en anelse mere i system. Ifølge FN indsamler vi mere end 60 procent af vores elektroniske affald. Tal der kun matches af to øvrige FN-lande: Sverige og Bulgarien.
Men i stedet for at genanvende materialerne i den brugte elektronik, eksporteres det danske affald, som er fyldt med værdier i form af blandt andet metaller som sølv, guld og kobber, ofte til udlandet. Så også i Danmark er der plads til forbedring.
Japanere vil lave OL-medaljer af skrot
Ifølge en rapport fra FN’s miljøprogram UNEP bliver et sted mellem 60 og 90 procent af verdens elektronikskrot hvert år dumpet eller solgt ulovligt.
Selvom det er forbudt for EU- og OECD-lande at eksportere farligt affald, som elektronikaffald undertiden er, til et ikke EU eller OECD-land, sker det ofte under falske deklarationer.
Affaldet havner udover Kina ofte i lande som Ghana, Indien, Vietnam og Nigeria, hvor det er til skade for miljø og mennesker.
Nogle lande forsøger dog at finde alternativ anvendelse af sit eget elektronikskrot. For eksempel Japan der, ifølge BBC, vil forsøge at genanvende ædelmetaller fra elektronisk affald til at lave OL-medaljerne, når landet i 2020 huser legene.
Selvom tiltag som dette er en dråbe i havet af skrottet elektronik, er det med til at skabe opmærksomhed omkring genanvendelse.
FN forventer, at der i 2018 vil blive kasseret 50 mio. ton elektronik på verdensplan. Det er en stigning på hele 16 procent i forhold til 2014, hvor 41,8 mio. ton blev vraget.